mandag den 15. juli 2019

Åben have - når havelågen åbnes op på vid gab

Hvordan skal jeg starte på et indslag på min meget forsømte blog!, det er slet ikke så let, for det med at skrive er ikke længere en let sag.
Men når lysten er til stede, er det bare tage udfordringen - og jeg kan jo starte med at skrive om en rigtig god oplevelse jeg har haft her i weekenden.

Jeg har nemlig haft, for første gang, åben have.


Det har været en utrolig dejlig og positiv oplevelse. Jeg havde den glæde at få besøg af dejlige mennesker som har en fælles interesse med mig, nemlig at holde af haver.  Dejligt at møde andre som kan se skønhed i det en have udgør. Det er en dejlig oplevelse som jeg bare er så glad for at have fået, selvom jeg godt nok har været så nervøs og næsten ikke kunne holde tanken ud den sidste tid.
For det er noget grænseoverskridende at inviterer andre ind i sin have. Det er jo et meget privat område, hvor man  nogen gange går i sin egen verden, ja nogen gange i en osteklokke. 


Det er jo nemt nok at vise sin have på Facebook, for der viser man jo bare et øjebliksbillede af en blomst, og det billede fortæller jo ikke særlig meget om ens have. Så inviterer andre ind i haven, er også at inviterer andre ind i ens univers.
Det er i hvert fald for mig, for haven er mit livsrum, hvor jeg nok slapper bedst af og kan gøre lige hvad jeg vil, i hvert fald næsten hvad jeg vil 😁.


Så noget nervøs ja måske også anspændt og lidt stresset, blev havelågen åbnet op i lørdags. Og tænk! alle de tanker og øjeblikke hvor tvivlen kommer op og man spørger sig selv hvorfor f..... har jeg indladt mig på det her, er bare skudt ned. For jeg har bare haft besøg af sådanne dejlige mennesker, som jeg tror fik sig en overraskelse over det de så. Jeg har bare fået sådan en positiv feedback, som jeg er vokset af. Dejligt med anerkendelse og at det man forsøger at skabe falder i god jord.


Så jeg tænker at det ikke er sidste gang jeg åbner min havelåge - mit sind - til at andre kan træder ind i mit univers.


Det er dejligt at dele glæde med andre - det bliver man bare så glad af.

Skal iøvrigt hilse fra Jack, som bare er så træt for han har jo også hilst og talt med dem der har været på besøg. Så han tager sig sikkert nogle ekstra lur i morgen

Knus herfra
Jack og Kirsten

7 kommentarer:

  1. Godt du tog dig sammen hele to gange og både holdt åben have og lavede et indlæg om det😁 Flotte billeder!

    SvarSlet
  2. Skønt, at det blev en sådan fantastisk oplevelse! Jeg kan sagtens sætte mig ind i alle dine bekymringer. Din åben have stod i min kalender og var i planen, men med alle forbehold for om mit knæ ville som jeg. På dagen kunne jeg godt se, at knæet ikke var til havebesøg, men man håber jo! Jeg hæfter mig ved, at du vil åbne havelågen igen en anden gang, så måske lykkes det der!

    SvarSlet
  3. Sejt gået! Det må være grænseoverskridende at begive sig ud i en omgang åben have! Og fedt at du lavede et indlæg igen - mvh. https://jmkiil.dk/

    SvarSlet
  4. Hvor var det godt, at du åbnede lågen op og at det blev en god oplevelse. Jeg så lige at en af dine gæster lagde billeder op fra hendes besøg, hold op hvor ser det godt ud.
    Vi skal holde åben have til august, jeg glæder mig, men er også noget spændt på hvordan det går.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  5. Hvor er jeg glad for at høre, at du havde en dejlig oplevelse - det er nemlig også min erfaring (som mange flere burde opleve).
    Det er smukke billeder, du viser, og jeg er sikker på at din have var flot. Jeg kunne desværre ikke komme.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  6. Hej Kirsten
    Åhhh hvor det glæder mig at læse du havde en god oplevelse. Jeg har også set billeder på facebook og så ved jeg jo i forvejen at du har en vildt smuk have og meget velholdt have med masser af charme og lækre detaljer.
    Desværre var jeg på arbejde så det kunne ikke lade sig gøre at komme, men jeg håber at nå over til dig på et tidspunkt. Lige nu har min ryg sat mig på pause og jeg kan næsten ikke røre mig.
    Masser af kæmpeknus og dyb respekt for du åbnede din havelåge
    Linda

    SvarSlet
  7. Jeg kan sagtens genkende dine tanker om det at åbne haven op. Men hvor dejligt, du gjorde det - og ja, det er en totalt skøn oplevelse :)

    Kh
    Esther

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten