søndag den 29. november 2015

Glædelig 1.advent

Jack og jeg vil gerne ønske jer alle en glædelig 1.advent. Det første lys på adventskransen eller adventsdekorationen skal tændes.

Imens Jack lå og sov i går aftens, og de voksne drenge var taget i biografen, legede jeg videre med gran, lærkegrene og hvad jeg kunne finde. For det lille bord tæt ved havedøren, skal også være kønt at kigge på.





Jeg har åbenbart et eller andet med træer i år, siden det er et gennemgående tema.

Glædelig 1.advent og jeg håber at alle får mulighed for at få en hygsom og ikke alt fortravlet første advent.

Kh.
Jack og Kirsten.

Ps. Jack er glad i dag. Han har fået et stort tyggeben fra nissen :-) og lige nu ligger han i sin kurv og tygger løs.

lørdag den 28. november 2015

Gran Amok

Det er lørdag, dagen inden 1.advent og der er gået Gran Amok her hos os. Dejligt med duften af nobilisgran.
Dagens opgave er at lave kranse til havelågen og pynte kommoden ved havelågen og plante et juletræ, som jeg har erhvervet mig via mit arbejde.

Juletræet fik Jack og jeg hurtig plantet. Et rigtig fint økologisk juletræ. For grantræerne ude fra min arbejdsplads er nemlig økologiske. Det her træ er et selvsået rødgran, som nu har holdt flyttedag, så jeg håber at det vil føle sig godt tilpas i min have.


Men vi skulle jo også binde kranse. Og det er ikke fordi jeg har den store erfaring på det område, men øvelse gør mester, så jeg lærer det nok en dag.
To skulle der i hvert fald til, fordi havelågen er med dobbelt låge.




Billederne er ikke blevet så gode, men granet holder sig fast på halmkransen, så opgaven er løst :-) efterfølgende er de blevet pyntet med lidt af hvert.

Ud på havelågen med de to. Så på med frakken og gummistøvler igen, Og jack han skal selvfølgelig med.



Derefter skulle den lille kommode ved havelågen selvfølgelig også pyntes. Den skal også
vise at den er i jule"tøjet".

Til det have jeg bundet gran på et stativ jeg havde fundet i mine gemmer.




Derefter blev den pyntet og sat en krukke, hvor jeg plantede en hyacint. Jorden i krukken blev dækket til med mindre stykker gran.




Da den var færdig kunne vi igen gå ud, så atter engang frem med frakken og gummistøvler. Denne gang ville Jack da også gerne med.





Kommoden færdig pyntet. med gran små røde æbler, plus lidt forskelligt pynt. Børneskiene er en af de ting jeg fik købt sidste weekend da jeg var i Nordjylland. Og den flotte gamle sækkevogn er også derfra.
Betonkogler og agern er fra Dorte som bor på Fyn, ved Svendborg. Hun har desværre ingen hjemmeside, men hun kan findes på Facebook under navnet Art-Arnsfelt. Hun er utrolig kreativ og laver mange flotte ting.


Fortsat god lørdag. Jeg tror at Jack synes at vi er gået Gran amok nok for i dag. for han er gået i kurven og har lagt sig til at sove.
Kh.
Jack og Kirsten

fredag den 27. november 2015

Gran

På min arbejdsplads har vi mulighed for at købe den fineste gran. Det er både rødgran og den fine Nobilis eller sølvgran, som jeg også ved der er nogen der kalder den sådan. Jeg holder meget af nobilisgran, og jeg vil gerne bruge den. Der er bare en ulempe. Jeg kommer til at nyse af den. Hvad der gør at det sker ved jeg ikke, men det går heldigvis over når den har stået lidt indendørs.

Så jeg har bestilt nogle bundter af den fine gran, og i dag hvor det er weekend, skal jeg da selvfølgelig igang med at lege med gran.

Inspireret af Anette fra http://frupedersenshave.blogspot.dk/ har jeg været igang med at lave små træer til vinduet i vores køkken. Det er lidt sjovt at lave sådanne træer og der skal reelt ikke så meget til.
Nogle grangrene, hvor skudene klippes af til ca. 1/3 er tilbage, de afklippede grene bruges til at fylde på den gren der er sat i en potte med f.eks ler. Grenene sættes efterhånden med grøn ståltråd. Man begynder nede fra og arbejder sig op af. Når du kommer til en af de grene der ikke er klippet af bukker du bare den nedad så den ligger sammen med de andre grene du har sat på. Sådan arbejder du dig opad til toppen af den gren du har sat i potten. Så er det kun fantasien der bestemmer hvordan træet kommer til at se ud. Jeg viklet en lys kæde om med batterier, som tænder af sig selv. Yderlig har jeg sat nogle lærke grene på, hvor der stadig er kogler på. Og hvis man har lyst kan der sættes en stjerne i toppen.













I morgen skal der laves kranse til min havelåge, så den del af gårdspladsen også kan blive julet.
Fortsat god fredag aften.

Kh. Jack og Kirsten

onsdag den 25. november 2015

Stjerneskud

Overskriften er nok ikke helt rigtig, fordi der ikke meget jeg kan se af stjerner på himlen over vores lille gård. Det er noget overskyet, så jeg må tænke stjerner ind på en anden måde.

Jeg holder meget at stjerner, en stjerne på en klar aftenhimmel er noget ganske magisk. De fleste af os har sikkert siddet og kigget længe op mod himlen for at se på de forskellige stjerne konstellationer der findes.

Så jeg har været i gang med at lave mine egne stjerner.
Jeg har både flettet de traditionelle stjerner i lange brede papir strimler, men jeg har også lavet nogle lidt anderledes.

Til dem har jeg lavet en skabelon af noget kraftig karton, sider af et blad med masse af julemotiver, limstift, hæftemaskine, sy tråd og nogle gennemsigtige plaststjerner. Desuden har jeg brugt noget hvidt pap, hvor jeg har stjernet stjerner over på med min skabelon. Og selvfølgelig en saks.








Når stjerner er klippet ud, limer jeg på begge side motiver fra de sider jeg har fundet fra bladet. Klipper derefter det væk som går ud over siderne på stjernerne.

Efterfølgende lægger jeg to stjerner over hinanden, og hæfter dem sammen på midten. Jeg folder dem så ud så stjernen har fire sider. Plastik stjernen hæfter jeg fast med sytråd, så den hænger ca. 2 til 3 cm ned.
Så er de bare hængt op i mine vinduer, og de drejer rundt, og lyset fra lampe og stearinlys, får plastikstjernen til lyse lidt op, som en lille diamant.










Men den bedste stjerne af dem alle sammen er ham her, som bare er glad for at jeg er kommet hjem fra 2 dages kursus. Han er lidt beskidt, for han har været ude at grave i jorden. Men det er han ligeglad med.



Så hvis du heller ikke kan se nogle stjerner, så er de lette at lave.

Kh.
Jack og Kirsten

mandag den 23. november 2015

Der er lys i lygten lille ...

Det er nu ikke sangen jeg har tænkt mig at skrive om, fordi den er godt nok en lidt trist sang, selvom selve melodien lyder lidt munter, men teksten er ikke så spændende.

Men det jeg vil bidrage med denne her dag, hvor vi her har haft et noget skiftende vejr lige fra sol, klar himmel til overskyet med regn, er lygterne, som er vigtige i den her mørke tid. Det er ikke lige cykellygter, billygter, selvom der nok var nogen der skulle checke dem. Nej det er havelygter eller lanterner som de også bliver kaldt.

Lygter plejer at skabe megen glæde og hygge, men for at lave noget ekstra julehygge har jeg lavet følgende og det er ikke spor svært. Hvis du vil igang skal følgende bruges:
lygter eller gamle glas, som kan tåle at der står levende lys i, et antal sider af en gammel bog, en pap skabelon hvor du har klippet den form du gerne vil bruge (jeg har klippet et juletræ, som jeg har tegnet i fri hånd), en saks, spraylim og et par stearinlys (bloklys, har jeg brugt).




Jeg har planlagt at dekorerer to lygter, så jeg har klippet 6 papirs juletræer, hvor jeg på de to af dem af jeg klippet nogle små mønstre i selve træet.
Derefter er der sprayet lim på træet og sat på lygtens glasplade. Jeg har sat juletræerne på ydersiden af glasset og selvom de skal stå udenfor, så tænker jeg at lim sprayen har en beskyttende effekt.

Jeg har valgt at sætte papir juletræer på tre af siderne.


Lyset er tændt i lygterne, og det kan anes en lille smule hvordan det kommer til at se ud.


Og de er derefter sat ud på hylden, som er under det lille bord ude på terrassen. Synes det ser rigtig hyggeligt ud og skaber en rigtig god julestemning.

Kh.
Kirsten og Jack

søndag den 22. november 2015

Lidt noget andet

Denne weekend har jeg ikke været så meget hjemme, så jeg har ikke nået noget som omhandler julepyntning eller noget der ligner. Men der er sket noget som er endnu bedre, jeg har nemlig sammen med min lille bondemand besøgt Aalborg ungerne. Tja unger er det jo egentlig ikke men voksne børn. Vi har været på besøg hos Sarah som er vores datter og Kenneth, som er Sarahs kæreste, og vores svigersøn. Vi havde det rigtig hyggeligt.
I går tog jeg toget til Aalborg fordi bondemanden først kunne derop hen på aften, men imens hyggede vi - Sarah og jeg. Vi kørte en tur til et lille sted som hedder Hellum hvor vi havde en aftale med Anni. Anni og hendes mand har nemlig et lille sted hvor de har en masse spændende ting og møbler. Så vi fik set en masse og købt lidt forskelligt. Men det viser jeg senere.
I Hellum var der et lille rislende vandløb som hører til den vandmølle som huset ligger op ad. Vandet løber ud en lille sø og det hele ser helt utroligt flot ud - næsten Morten Korch agtigt ud.






I den lille sø svømmede der et svanepar med deres unge. De havde hele søen for dem selv på det tidspunkt. Og det var rigtig hyggeligt at se på, selvom det var meget koldt og det blæste noget.

I dag gik vi så alle fire en tur igennem gaderne i Aalborg. Det er en rigtig hyggelig by og der var godt gang i juleguirlander, juletræer og julehygge.

Specielt oppe på Gammeltorv var der skabt en hel juleby med boder, karrusel og der var mange mennesker som virkelig var i julestemning. Og der, var der ikke faldet et eneste snefnug.




Det er ikke tit jeg sådanne karruseller af ældre karakter, så det var helt hyggeligt.

Der blev også plads til par familiebilleder. Desværre var vores søn ikke med denne weekend, for så havde vi været fuldtalligt, men først et billed af far og datter :-) 

  
Og så var der togføreren af juletoget der synes at vi alle skulle fotograferes og det plejer jeg ikke være så glad for.


Så her er næsten hele familien - Mig, min lille bondemand, Sarah og Kenneth. Vi fryser her med anstand, for vinden kom næsten direkte ind på os.

Efter nogle gode og hyggelige timer vendte vi næsen mod Sønderjylland og fra at være kommet fra intet sne gik der ikke langt tid før vi kunne se følgende. Og jeg kan forstå at der er områder hvor der er faldet meget mere sne. Men smukt var det.



Men da vi kom hjem var der ingenting - slet intet, men det havde regnet og det blæste en del. Så selvom vi bor i et lille land kan der være så stor forskel på vejret.

Jack og jeg sidder lige nu i sofaen og den lille hund er meget mor syg fordi han synes at jeg har forsømt ham. Godt at han ikke ved at på tirsdag tager jeg på to dages kursus hvor jeg først kommer hjem onsdag tidlig aften.

Forsat god søndag aften og kom godt ind i den nye uge
Kh.
Jack og Kirsten

fredag den 20. november 2015

De fire lys

Om godt en uge er det 1. advent og der er det jo tradition at tænde det første lys på adventskransen. Men jeg er slet ikke kommet til den endnu, men jeg holder meget af at tænde stearinlys for det skaber en god hygge, både inden - og udendørs.
Tallet fire har et eller andet - og jeg kan godt se sammenhængen med at der er fire adventssøndage op til julen, men derudover synes jeg at det er smukt med fire lys i en dekoration eller en fire armet lysestage.

Så efter at fået fri fra arbejde, og der er handlet ind, gik jeg med det samme igang med at lave dekorationer.
Den første er ganske enkel og er ikke med noget gran eller andet grønt.
Det er ikke utænkeligt at der bliver tilføjet noget, men det kan også være at den for lov til at stå så den gør.

Jeg kan godt lide gran og andet grønt, men jeg kommer sådan til at nyse af det når det kommer indendørs, så det må lige vente lidt.

Jeg har ikke brugt så meget til den her kun en firkantet bakke, 4 bloklys, en masse kogler, de fire koglekranse jeg lavede for et stykke tid siden, et par (tre) pinde fra skoven, nogle tørrede roser fra en buket jeg havde glemt og lidt pynt. Til sidst er det strøget lidt sne på.









Så nu er den placeret inde på det lange spisebord i stuen. Og efterhånden kommer der de næste dage mere pynt til, men Rom blev jo ikke bygget på en dag og der er jo stadig nogle dage til 1. advent, så jeg skal nok nå det.
Fortsat god dag ønskes af
Jack og Kirsten.

Efter at have lavet ovenstående havde jeg egentligt ikke planlagt at der skulle foregå ret meget i forhold til dekorationer, men jeg kom i tanke om at jeg havde da et par hyacinter stående som kunne bruges til de to julekopper jeg havde fået i fødselsdagsgave af min lille søster og hendes mand. Så jeg fortsatte med at finde ting frem. og det blev til følgende :-)


 




Kirsten :-)