mandag den 24. oktober 2016

Kan jeg plante solskin og kan jeg plante smil

det tror jeg ikke, men jeg tror at jeg kan plante glæde, for det er det jeg mærker, når frø bliver til små planter, som på et tidspunkt kan komme i jorden.
Alt det kan nu ske, for det lille gartneri er færdig. Drivhuset, ved siden af potteskuret blev færdig her i weekenden og i søndags fik vi samlet reolerne, som Jack og jeg har fyldt op med stiklinger af forskellig slags.





Vejret i dag har jo bare været så herligt, så vi brugte eftermiddagen til at stille på plads, flytte en stol ind i drivhuset, så Jack også har et sted mere at sove og et gammelt bord, blev slæbt derned, så det kunne blive hyggeligt. Indtil videre har jeg valgt at have reoler på den ene side, men jeg tænker at der næste forår sikkert kan blive behov for flere hylder, men det må jeg se, hvordan det ser ud på det tidspunkt.




Og som I kan se så har Jack fået sig en plads. Min mor havde købt to af de her stole. Fine stole, som intet fejler, så det er et røverkøb som hun gjorde i den genbrugsforretning hun var i.
Så hvis jeg er heldig, kan jeg måske få lov til at sidde der, og drikke en kop kaffe. Men jeg har jo også min Faxe ølkasse, den kan også bruges.



Han er nu heldig og lidt forkælet den kære Jack





Men jeg synes det er blevet rigtig godt og det fine drivhus passe så godt sammen med potteskuret og området.

I slutning af denne uge, kommer der forhåbentlig et træ, som jeg skal plante i bedet langs med stakittet. Oprindeligt var der planlagt og bestilt Spidsløn, men producenten synes ikke at de er fine til salg, så der er taget et nyt valg nemlig en Kejserlind.

Så jeg kan nu sætte fluetegn ved alle de projekter jeg startede i begyndelsen af juli. Så nu skal der bare nydes, sysles lidt og måske lægges planer for næste år. Ikke store, nej slet ikke, men bare nogle enkelte.
Der er et lille projekt, som jeg vil lave og det er til min kære mand. Han ved det selvfølgelig ikke, og jeg kan sagtens skrive det her, for han læser ikke med. Men jeg vil lave en slags udeseng, som skal stå i det bed, hvor Kejserlinden skal plantes. Så når han kommer hjem i den lyse tid, kan han tage sig en lille lur der i halvskygge :-). Men det skal jeg nok vise mere af til foråret .-)

Jeg håber at I alle det godt og kan nyde noget af det gode vejr. Det gør Jack og jeg
Knus til jer alle
Jack og Kirsten.

onsdag den 19. oktober 2016

Hist, hvor vejen

slår en bugt, ligger der et skur så smuk. Hov det er ikke helt rigtigt for han skrev selvfølgelig ikke skur men hus.
Det er iøvrigt H.C.Andersen der har skrevet teksten, og efter sigende skulle den stamme fra eventyret "moderen med barnet" som jeg synes er noget så trist.
Men det skal det her indslag ikke handle om, nej slet ikke. Det skal nemlig handle om vejen der slår en bugt. Der er nok lidt flere på min vej, men så bliver det heller ikke kedeligt.


Billedet er taget oppe fra havedøren og ned mod stykket hvor vejen slår en bugt. Jeg har de sidste par uger, tror jeg, fjernet græs, jord, rødder, sten og andet skidt for at efterfølgende fragte en masse marksten ind i haven. Og da markstenene var blevet lagt, banket på, presset jord omkring, kunne jeg så kører 15 trillebøre grus ind i haven og ligge dem over på jorden, som var blevet dækket med fiberdug.

Så endelig er jeg færdig med det projekt. Dejligt og jeg synes, at det er som om det hele ovre på den langside, er blevet samlet, så det skaber en helhed. Eller hvad synes du?

Den 1. juli så det ellers sådan ud.


Pyha kan jeg huske jeg tænkte - det er slet ikke til at overskue. I flere dage kiggede jeg slet ikke i den retning. Mit hoved kunne slet ikke rumme den kæmpe forandring. Men min kære mand og jeg fandt to havestole frem, og så sad vi og kiggede på det kaos.

Der blev lagt planer, tegnet, nye planer og på ny tegnet, og efterhånden kom der et billede frem som indebar et potteskur, drivhus og ordne jorden oppe fra pergolaen ned til det lille gartneri, som det hjørne i dag hedder.

Jeg fik styr på de to store stubbe, som ikke kunne fjernes. Der blev plantet og bagom bedet blev der laget en sti.


Det ser nu således ud, og det er ved at blive tæt i bedet, og det er godt, for det holder ukrudtet i arv. Men jeg havde ikke troet at bedet havde vokset så stor, så hurtigt. Og det er ganske tydeligt at de planter er tilfredse med at der er kommet et stakit op, som giver læ.

Nåh det er jo den sti eller en vej, der slår sig.




Her står jeg ved pergolaen og kigger ned mod potteskuret. 


Ved billed nr. 1 står jeg i begyndelsen af vejen som er en sti og  jeg kan nu gå på en sti hele vejren ned til det lille gartneri. Man kommer også forbi den hovedløse dame - billede nr. 2, som er tilfreds med at alt det beskidte jord er kommet væk.


Her er det nede ved døren i potteskuret. I midterbedet skal der plantes 3 Spidsløn, som jeg barer går og venter på at de kommer. Først derefter synes jeg at jeg kan fortætte med at plante. Jeg synes det er så spændende. 


Billedet her er også taget ved potteskuret, men bare i den nederste hjørne af den. Så er jeg ved at være færdig med det projekt. Der mangler lige nogle småting, som f.eks. vandposter, hvor jeg kan hentet vand når jeg vander og laver kaffe :-), som sagt lidt beplantning, og der skal plantes lidt nyt græs.

Drivhuset i det lille gartneri er også ved at være færdig. Der mangler lige et par glas eller 5, men dem venter vi på, for glas, ja selv i en kasse, kan ikke tåle at blive påkørt af en bil. Men pyt, det kan jo ske for selv den bedste bondemand :-)

Ellers der kun det almindelige efterårsarbejde - havemøbler skal ind, de sidste sommerblomster skal op. og der skal pyntes op til efteråret, som også er tænkt som værende noget jeg kan buge når jeg pynter op til juletiden, som jeg elsker så højt.

Nåh jeg vil lige sysle lidt herinde, det skal jo gøres, og så skal vi ud.
God dag og uge til jer alle.
Knus
Jack og Kirsten

søndag den 16. oktober 2016

At hænge til tørring!

Det har ikke været stor vaskedag. Nej slet ikke.

Jeg tror at det var et opslag på facebook, hvor jeg så at der var en der hængte Havehortensia til tørring.
Jeg har før tit tænkt at det var en god ide at gøre det, men jeg fik bare aldrig gjort det. Så nu skulle det være.

Der er nok at tage af, for det har været et godt år for mine Havehortensia. De har blomstret flittigt og der har været mange af de flotte store hoveder, som nu er så tunge at de ligger eller nærmest hænger med hovederne ned mod jorden i det bed de står.
Nogle af dem er blå andre er lys lyserøde. Hvilken farve de var da de blev plantet for godt 20 år siden, kan jeg ikke huske, men jeg mener at de var blå, men det er alligevel ikke helt sikker. Men det betyder jo heller intet.

Så i dag blev der klippet hoveder af. Det kunne godt lade sig gøre for Havehortensiaérne står i det bed oppe ved stuehuset. Det har tidligere været et bed, som jeg har kaldt skyggebedet, men efter de store træer forsvandt i juni, vil jeg ikke længere påstå at det er et skyggebed. Og i løbet af sommeren er der også flere planter frem fra det tidspunkt, hvor bedet blev anlagt og træerne ikke var særlig høje. Det er lidt sjovt.

Nå Havehortensiaérne kom med ned i potteskuret, tyndt ståltråd blev viklet om enden og de blev hængt op.

På et tidspunkt kom der lige pludselig en god bekendt frem fra sommerens varme og solrige dage.
Den har mange gange fløjet igennem kolonien og suget nektar til sig, fra alle de forskellige sommerblomster der har været der.

Ham jeg skriver om er en sommerfugl,


og han hedder Citronsommerfugl.




Jeg så ham første gang da Linda og Alma var på besøg. Han er også årsag til at jeg nu har en Sommerfuglbusk og en bog om Danmarks sommerfugle.


Jeg har kun set en Citronsommerfugl i haven, så jeg er helt sikker på at det er den samme, som jeg er stødt på hen over sommeren. Hvis du gerne vil læse lidt mere om Citronsommerfuglen, kan du bruge dette her link.

Imens jeg hængte Havehotensia til tørre, sad han på den her blomst. Han plejer være meget aktiv og det har altid fået svært at tage et billede af ham. Det vil jeg ikke sige at den var nu, den blev bare siddende, selvom jeg var tæt på. Så jeg havde en formodning om at den nok var ved at dø.

Og bedre sted og flotte omgivelser kunne det heller ikke være at dø når man er sommerfugl. Det formoder jeg da.

Efterhånden kom der nærmest en himmel af Havehortensia inde i potteskuret. 




Forskellige farver, som jeg klæder mig til at bruge indenfor den kommende tid. F.eks til kranse.




Jeg vil også prøve at tørrer Hjortetrøst, som jeg har i hvid. Om det er muligt vil vise sig. Og jeg ved heller ikke om potteskuret er ideel til at tørre blomster i, men det skal afprøves.
Men nu sidder du måske og tænker på hvad der mon skete med Citronsommerfuglen. Et par timer senere lå den nede på gulvet, og der var lidt liv tilbage, så jeg lagde den op i himlen af Havehortensia, hvor den så kan ligge i fred.
Så jeg slutter for denne gang med et billede af den kønne Citronsommerfugl.



Fortsat god søndag og start på en nu uge, hvor mange sikkert har efterårsferie. Jeg er jo fortsat sygemeldt og skal på arbejde (virksomhedspraktik) tirsdag og torsdag. Derefterskal der vurderes om der øges i antallet af timer. Det går godt og jeg har ikke mistet modet.

Kh
Jack og Kirsten

mandag den 10. oktober 2016

Noget nyt

men det er det alligevel ikke.

Overhovedet ikke, men det føles næsten sådan. I morgen er det så vidt. Jeg skal starte i virksomhedspraktik på min arbejdsplads. Så det er vel reelt noget nyt.



Jeg skal i begyndelsen koncentrer mig om opgaver som er primært controller opgaver. Og skal ikke have nogen klientopgaver, for det ville ikke være hensigtsmæssigt at skulle hjælpe og støtte en klient i noget, når jeg selv har brug for hjælp og støtte.


I den periode hvor jeg er i virksomhedspraktik er jeg fortsat 100 % sygemeldt. Men jeg må indrømme at jeg er nervøs, men jeg ved at jeg ingen grund har til det. Jeg ved at jeg bliver velmodtaget og vil få den hjælp jeg har brug for. Og hvis der er noget, ja så skal jeg bare sige det.


Og jeg er fortsat i behandling og har fået bevilliget flere psykolog samtaler. Med min fantastiske læge har jeg også lavet aftaler. Og min sagsbehandler er også utrolig god og jeg mærker at jeg bare for en masse hjælp og støtte af dem og min familie - venner. Dejligt.


Men spændende bliver det og det bliver også godt at komme lidt i gang med noget andet. Min kære mand synes også det er godt, for det kan betyde at haven kan få lidt ro!
I forhold til haven, så er vi i gang med at sætte glas i det lille fine drivhus men det tager lidt tid, da vejret driller lidt, regn og silikone passer ikke lige sammen.


Alle de stiklinger og sået frø er stillet ind, så efterhånden glasset kommer i, vil de kunne mærke forandringen og varmen, som solen giver.

Billederne jeg viser er en af min Sedum - nemlig den som jeg plantede i stolesæde sidste år


Jeg fandt billedet fra sidste år, hvor stolen står sammen med kommoden hvor den øverste skuffe var plantet til. Kommoden eksisterer ikke længere, men stolen står stadig fint med den krybende Sedum, og den har vokset sig så stor, at den fylder hele sædet. 

Jeg håber at I får alle nogle gode dage imens jeg går ud i den store verden med åben sind og positiv indstilling om at det nok skal gå godt

Knus
Kirsten

mandag den 3. oktober 2016

Glas

er det eneste der nu mangler  i det lille drivhus.



I lørdags var det så vidt. Sarah og Kenneth var kommet hjem på weekend, så dejligt, og jeg havde forinden spurgt dem af om de ville hjælpe med at samle det 5 m2 store drivhus. Det mente de godt at de kunne lokkes til.

Så efter morgenmaden gik vi alle 5 i gang - min kære mand, Sarah, Kenneth, Jack og mig. Jack havde jo sin sædvanlig opgave, nemlig at holde øje med at vi ikke lavede noget forkert.
Så i garagen blev kassen pakket ud.

Jeg synes det er spændende at lave sådan noget - det er næsten lige som at lege med Lego og bygge noget op.

Anvisningen hvad der skulle samles med hvad blev studeret.


Materialer til at skrue det sammen med, blev hældt i små skåle, så vi havde styr på den del.
Så kunne vi begynde.
Gavlenden blev samlet og forgavl lige sådan. Når man er så mange går det hurtigt fremad. Og siderne var slet ikke vanskelige at samle. Og de fire dele blev rejst og samlet sammen, så drivhuset kunne stå.
Så skulle vi finde de der udgør dele af taget.


Men det er nu ikke så svært, for hvert del har et nummer, så de 6 dele blev hurtig fundet og skruet på.



Så kom vi til døren, som jeg ved fra tidligere godt kan drille noget. Både på grund af gummilisterne og de små skruer, som altid knækker. Gummilisten var ikke så svært, men selvfølgelig var der nogle af de små skruer der knækkede, så vi måtte bruge nogen af vores egne. Men hovedsagen at det holder og det gør det. Opgaven med døren var primært Sarah og Kenneth der havde den. Og det gik fint.



Der er sandelig også tid til et lille kys :-)

Da drivhuset var færdig samlet og vi havde fået frokost, skulle det om i haven. Det kunne vi lige så godt få gjort da vejret engang imellem var lidt ustabil.

Så Kenneth og jeg tog fat i hver ende af drivhuset, og Sarah og Jack skulle gå foran, så holde øje med grene, forhindringer og diverse ting. Jeg må indrømme at Jack nok tog den opgave mest alvorligt.


 Som I kan se så holder Jack virkelig øje med hvor vi går.


Første forhindring er stakittet og havelågen ved havens indgang, Men som det kan ses lykkes det også at komme igennem denne uden buler.


Som der kan ses så havde Sarah mere lyst til pjat. Så hun gik foran og pjattede. Godt at Jack havde styr på det. han var nemlig løbet i forvejen til stedet hvor drivhuset skulle ligge.


Det er nemlig rigtig Jack! vi skal ned til det lille gartneri, hvor drivhuset skal ligge ved siden af potteskuret.


Så kunne vi bare gå over soklen og stille drivhuset oven på den. Sådan, så skal den bare monteres fast og det gik meget smertefrit.


 Og vi er ganske stolte af vores arbejde og alt gik uden problemer. Det hele tog 5 timer incl. frokost.


Og Jack kom da også frem igen, for han syntes nok at det hele så lidt farligt ud. Søndag satte jeg de tynde gummilister på de stedet hvor glaset sættes fast. Vi vil bruge silikone og de clips der er med, for uden silikone falder glasene ud ved den først kommende storm. 


Og sådan ser det så ud uden glas, Men det kommer nok engang i løbet af denne uge. Det bliver dejligt for så kan alle de små stiklinger og frølinger komme der ind. Om der skal være hylder? ja, det skal der, så dem skal jeg have købt ved Jem og Fix.

Dejligt med hjælp og jeg synes det var dejligt at have dem hjemme, for det er hyggeligt. Jeg tror også at de synes det var hyggeligt. Og man kan jo godt have det hyggeligt sammen, når man laver noget der er så spændende :-) det synes jeg i hvert fald.
Så tak for hjælpen kæreste mand, Sarah, Kenneth og ikke mindst Jack.

Kh
Jack og Kirsten