søndag den 11. juni 2017

Søndagstur

vil jeg tage jer på. Det er ikke nogen lang tur, så madpakke og vandflasken behøves ikke denne gang.
Men du kan bare læne dig tilbage og slappe af.

Turen går fra det lille gartneri - forbi den hovedløse dame, en tur på bjerget og igennem pergolaen.

video

Vi håber at I nød turen. Jeg overvejer at holde åben hus, men det bliver først til næste år, hvis jeg gør det. Men ved ikke rigtig om tør, for det virker lidt grænseoverskridende.
Knus
Jack og Kirsten

søndag den 4. juni 2017

On the top

i bjerglandskabet, referer til havens højeste punkt.
Bedet er kommet til sidste år, da vi fælde de 13 store Poppeltræer, der stod langs med haven og skærmede for møddingen og gylletanken.
Vi kunne fjerne de 11 stubbe, men de sidste 2 kunne vi ikke få væk og heldigvis for det. For nu er der et bed, hvor de 2 stubbe danner rammen.

Sidste år så det hele sådan ud:


Da var jeg begyndt at plante bedet til med blomster og fjerne nye skud på de to stubbe.

Billederne er ikke engang 1 år gamle. Og nu vil jeg vis hvordan det ser ud på haven top.








Som det kan ses er der ikke meget ledig jord tilbage.
Beplantning er lidt variget. Der lidt græsser, stauder og efeu. Ja også fingerbøl, dem er der en del af.







Der er også andre stauder f.eks storkenæb, solhat, men de blomstrer ikke endnu. Jeg synes selv at det er utrolig flot og spændende bed, og det er lidt sjovt at følge

I morgen er der træf i Geografisk Have i Kolding. Jeg håbet at vi mødes der :-)

Kh
Jack og Kirsten

mandag den 1. maj 2017

vokseværk

er nok det. forår er indbegrebet af.
Og formålet er vel, at lidt bliver til mere. Sådan er det - livets kredsløb - uanset hvilken gruppe man hører til inden for flora og fauna..
Sådan er det også i min have. Det gror, spirer, vokser og andet bliver ikke til noget.

I det lille Gartneri - står det lille drivhus - og lige nu ser det ud til at jeg absolut har valgt et der er for lille. Men forhåbentlig ændrer det sig når alt er parat til at komme ud - det er bare vejret der lader sig vente på. Men det bliver også bedre. En af de bedre dage var i går. En god dag til at være ude i og få lavet en masse i bedene.
Men det er jo slet ikke det indslaget skal handle om denne gang. Nej det er det lille drivhus og "børnehaven"


Det lille drivhus blev sat op sidste år lige ved af mit fine potteskur, som jeg bare er så glad for. Hele vinteren igennem har jeg haft stiklinger fra stauder stående og sået stauder. De er nu flyttet ud i "børnehaven", hvor de står lidt i læ for den noget skarpe vind vi har haft i gennem det her forår.
Da de kom ud kunne jeg begynde at fylde op igen, med potter, halve toiletruller og foliebakker. Ja alt hvad der kan bruges til at så i, bliver gemt.


Det er "børnehaven" - mange spændende planter - synes jeg. Og jeg er helt stolt over at de er blevet til noget, Der er lupiner - som skulle være creme farvet når de blomstrer, stiklinger af mine Polka jordbær, stiklinger af nogle af mine Storkenæb, som jeg bruger som kantplante eller bunddække. For det meste begge dele. Så er der Storkroser, kongelys, violfrøstjerne og ikke mindst noget jeg forsøgte mig med, og ser ud til at lykkes - Kobjæle - som jeg synes er så søde. Jeg smed frøstande i nogle potter og se hvad der er kommet. Fine Kobjæle planter. De er ved at være så vidt at de skal over i en lidt større potte. Og når Sommeren kommer og de har et fint rodnet, vil jeg plante dem i krukker, så de kan blive store der. Jeg har i Kolonienhavne Rosenlyst et højbed, hvor der også er en "børnehave". Det er de planter der har stået ude hele vinteren og er klar til at blive plantet ud i bedene. Det er simpelthen en lykkefølelse at jeg kan hente planter der. En følelse af det er lykkes. Herligt. :-)

I drivhuset hvor der står en helt masse små "babyer" giver mig også en lykkefølelse. Jeg bliver helt høj når jeg går der ind, duften af drivhus, fugtig jord og varme - åh så dejligt. Men der er trængt derinde, så jeg går ikke rundt derinde nej det er nærmest en forhindrings bane derinde.


Der er en reol på hele den venstre side - tre reoler med tre hylder hver. Fyldt med potter, hvor der er sået en masse. Stolte Kavaler, Tagetes, Kornblomster, Frøkenhat - som sædvanlig viser sig nok ikke at lykkes, Ærteblomst, forskellige slags Solsikker, Et forsøg på Påskeklokkeblomst, Dahlia og nye stiklinger af Høstanemone, som jeg lige har lavet, fordi en af mine Høstanemoner er bredt lidt forlangt ud på stiden oppe ved de gamle Rhodoer.


Stolte Kavaler og Kornblomst.


en slags Solsikker, så bliver mere busket - fandt frøene i Tyskland da vi var nede og handle. Og Tagetes som jeg slet ikke kan forstille en sommer uden. Der er skal sås flere her i maj. Jeg ved godt at der er mange der ikke bryder sig om denne sommerblomst, men den hører med - jeg er nærmest opvokset med den. Den her kan jeg huske hedder Orange Boy.


Indtil nu er der to lyserøde Dahlia, der spirer og er kommet igennem jorden. Jeg kigger hver dag - for jeg er så spændt på om de andre kommer.


 Jeg ved ikke om I kan ane stien jeg bruger når jeg bevæger mig ind i det lille drivhus. Alt der står derinde skal jo vandes flere gange om ugen, så det er med at passe på at der ikke trædes ved siden af.
Der står også sommerblomster i bunden, for nogle gange - ofte er det nok - bliver min floramani udfordret, specielt når det drejer sig om Petunia og tvillingeblomst, specielt de Petunia der er lidt anderledes end de ensfarvet.


Jack kan ikke engang komme hen til hans stol, men pyt - det sagde jeg ikke  - men han har to andre plus en kurv han kan ligge i når han bliver træt af at kontrollere om jeg laver noget. Billedet af planten er en af de planter man kan købe i efteråret. Chrysanthemum - Den har stået uden for indtil en gang i februar hvor jeg satte den ind i drivhuset. I det hele taget så er alle mine chrysanthemum overlevet den her vinter - det har jeg aldrig oplevet før. Men det fortæller vel noget om sidste vinter hvordan den var.


Engelske Pelargonier, som stod og råbte efter mig da jeg en dag var ude at handle. I øvrigt så er alle mine Dronning Ingrid Pelargonier kommet ud af stalden, hvor de har stået frostfrit. De er blevet klippet tilbage, kommet i potter med ny jord, og nu står de i driverhuset og sætter en helt masse nye små skud. Men det er jo en helt anden historie som må komme en anden gang.


Petunier - de er bare så flotte - og det er ikke sommer i haven hvis de ikke står i krukkerne rundt omkring. Jeg er på udkig efter en som jeg så sidste år, den var stribet med gule og hvide farver. jeg må jo se om det lykkes mig at finde den :-)

Det var det jeg lovede i mit sidste indslag nemlig at vise det hele i det lille drivhus og hvad det pt gemmer. Og som ekstra fik i også lige "børnehaven" med.

Når Jack og jeg sidder og holder en pause i Potteskuret, kan vi se følgende.


 Dele af The rosegarden i Kolonihaven Rosenlyst 15.Det kommer det næste indslag til at handle om. Det regner jeg med bliver næste søndag eller mandag.
Men indtil da må I have det godt og nyd de dagene hvor solen skinner.

Knus 
Jack og Kirsten

søndag den 23. april 2017

En krydret affære

hedder søndagens indslag.
Det kan være meget der tænkes på. Vejret f.eks må sigea at være en noget krydret affære. Jeg ved ikke hvordan vejret er hos jer, men hernede i det sønderjyske er det meget omskiftende. Det blæser en del, det er vi vant til, men jeg synes nu at det blæser en hel del. Så regner det, og hagler. Og ind imellem skinner solen. Og hvad angår temperaturen, ja så har vi indenfor en uge haft temperatur fra nattefrost til 16.5 grader.
Denne her weekend har noget været en af de slags hvor det har regnet, tørvejr, sol, overskyet og dagtemperatur på 10 grader, hvilket ikke kunne mærkes pga blæsten fra sydvest.

Det kan også være en krydret affære at tage på planteskole. Specielt når man overhovedet ikke kan styre ens floramani. I lørdags var min mor og jeg på tur i Haderslev, hvor de har to planteskoler.  Og det kunne kun gå galt, jeg ved det på forhånd, at jeg bare ikke kan styre mig. Uanset hvad jeg gør og laver strategier, så går det galt.
Og ja selvfølgelig fik jeg en del med hjem, som jeg ikke mener at jeg kan leve uden med. Og for ikke at trætte jer med økonomi, har jeg tænkt mig at vise, hvad jeg bl.a kom hjem med.

Og man kan godt sige at det er 

En krydret affære.






Og det bedste er, at jeg må indrømme at det er meget begrænset hvad jeg bruger af krydderi - ja nærmest kun salt, peber og så har vi noget der hedder det 3.krydderi. Ellers er det meget sparsomt. Men det vil jeg prøve at ændre på, lidt mere krydderi skal der til, så jeg må prøve mig frem.

Men inde i driverhuset er der lige nu en herlig duft af de her krydderier og Lavendel, som jeg også har stående derinde. Når Jack kommer ind i driverhuset, står han med næsen i vejret og det er tydeligt at høre at den trækker de forskellige dufte ind. Det er lidt sjovt.

Hvad angår driverhuset, så har jeg en gammel kending stående derinde - ja min Clematis Diamantina. Jeg har ellers haft den stående ude hele vinteren, men det her vejr med kraftige vinde og udsigt til frost i tide og utide, har betydet jeg har taget den ind. Jeg ved godt at det er lidt snyd, men den var så godt igang at jeg ikke lige magtede at den blev ødelagt at frost og vind.

Men den har fået knopper og nogen af dem er forholdsvis langt fremme.


Selvom det er 3. sæson jeg har den, så er det alligevel spændende hver gang. Jeg ved jo godt hvad der sker og hvilken farve den har, men jeg bliver hver gang betaget af hele den proces der starter, når den slår sine folder ud
---- o ----

Om uge vil jeg - eller jeg har planlagt - at vise jer hvad der sker i Det Lille Gartneri. Jeg kan vise en lille appetitværker, men der er meget mere at se:


Men det må I vente på indtil søndag i næste uge.

Jack og jeg vil ønske jer alle en god start på en ny uge, som også er den sidste uge i april. Og ja så begynder maj - som forhåbentlig bliver lidt bedre end april.


Knus
Jack og Kirsten

tirsdag den 18. april 2017

For pokker da osse

hvor er tiden blevet af. Ja den er nærmest forsvundet må jeg indrømme. Om det er fordi min tidsfornemmelse ikke helt er hvad den tidligere har været eller? Tja jeg ved det ikke helt, men jeg tror at det er min fornemmelse for tid, som ikke er helt som den bør være. Så det er rigtig godt at der findes elektroniske kalendere, som kan være med til at holde mig ajour med hvilken dag og uge det er. For uden sådan en ville jeg ikke kunne overholde aftaler - og jeg må indrømme, at der desværre glemmes aftaler.
Men det skal jo slet ikke handle om kalendere - men om haven. Min herlige have, som jeg hver dag er ude i. For den glemmer jeg ikke - nej slet ikke.
Tiden står heller ikke stille derude i haven og jeg ved ikke om I har det på samme måde, men jeg synes at en del er tidligere fremme end ellers. Om det virkelig er sådan er uvist eller om det min oplevelse af haven er mere intens end elles, kan også være årsagen.

Men haven er i fuld gang med at vise alle dens forårs skønheder. Og jeg synes det er en herlig tid - så livsbekræftende. Samtidig er haven også i fuld gang med at gøre klar til den næste sæson og det bliver en herlig tid, som jeg glæder mig til at nyde. Ingen store projekter - kun nydelse og se alt hvad der kommer.

Men lad mig starte og som I sikkert allerede har set, har jeg endnu ikke lært at fatte mig i korthed. :-)


For mig er forår Hornvioler og en masse andet. Men når de første Hornvioler kommer frem, kan jeg slet ikke lade være. Min trang til forårsblomster går simpelthen i udbrud. Jeg spotter hvert et sted, hvor man kan få Hornvioler, så min lokale blomsterpusher ved, at jeg ikke kan styre mig, hvis jeg kommer forbi.
Så "lidt" er der kommet til af Hornvioler, men slet ikke som jeg plejer. Men søde er de og jeg bliver bare glad af dem for det virker som om de har et ansigt.
De søde små Perlehyacinter, plejer jeg at smide i jorden, når de ikke længere er så kønne og de kommer igen året efter - det er dejligt med genbrugsglæde. Det gør jeg altid med løgplanter.

Men hvad sker der i jorden?
ja der pibler det. Primula,Narcisser, Tulipaner og Liljerne er begyndt at komme op af jorden.




Den hvide Kugleprimula er afblomstret eller den kunne ikke holde ud at Jack jagtede Solsorte. Sådan er det jo.

Snepryd er også i fuld gang med at vise sig og den lille klokkeblomst - tror jeg den hedder - viser sig også rundt omkring i haven. De har de med at komme op rundt omkring. Ofte aldrig der hvor de engang blev sat.




De ser lidt medtaget ud efter Påskens regn. Det kan selv den skønneste blomst i længden ikke holde til.

Scilla er ikke så vidt endnu, men deres grønne blade vokser ihærdigt, så lige pludselig viser de sig rundt omkring i haven.

En af mine ynglings forårsbebuder er Narcisser -åh de lyser så fint op selv på en grå vandfyldt dag. Og jeg er ved at have en del. Navnene tja det har jeg forsømt ved dem, men de løg jeg lagde sidste år, har jeg sat skilte ved. Men jeg viser bare billederne ellers er jeg bange for at I falder i søvn.





















ja det var et lille udsnit af hvordan det ser ud i øjeblikket. Men der er meget mere end det, men det vil jeg vise mere i slutning af denne uge for så er der sikkert mere at vise end Narcisser :-)
Selvom det er noget tid siden jeg har været på, så er I ikke glemt. Jeg glæder mig specielt til blogtræf i Kolding hvor jeg håber at I kommer.

Knus
Jack og Kirsten