onsdag den 14. september 2016

Aftentur til Rømø

I går begyndte dagen herligt og den sluttede skønt. Det der er ind imellem gider jeg ikke at bruge ord på, da jeg først lige skal forstå det og acceptere det. Det er ikke noget alvorligt, men jeg havde naivt nok troet at det var noget andet. Nåh ikke mere om det

Så var det godt at vi tog til Rømø strand - den ved Lakolk - for at spise vores aftensmad og nyde stranden, for det blæste ikke meget og vinden kom fra øst. Så det var rigtig godt derovre.

Da vi kom ned på stranden - var der der en del mennesker dernede - men der var også de flotte store drager, som hang i luften og svævede fra side til side. Flotte er de og jeg kommer automatisk til at tænke på den gang jeg var barn, hvor vi lavede dragerne selv og så var det lykken, hvis de ville flyve.


 


Imens vi spiste vores mad og kiggede ud på havet, gik solen langsomt ned. Og det gør den egentlig meget tidligt. Vi er jo i september måned og klokken var vel godt 19 da den begyndte at vise sin utrolige flotte aftenfarve.
Så vi kunne bare sidde og beundre en af naturens store oplevelser når solen synker ned i havet - det ved jeg godt den ikke gør - men det ser bare sådan ud.


 

Det var stadig dejligt varmt godt 20 grader og folk var stadig ude at bade. Og jeg kan godt forstå at de står og kigger på det der sker ude i horisonten, for det er utrolig flot.


Efter solen var gået ned, var der fortsat mange mennesker på stranden, som går ture og nyder havblikket.


Man kunne næsten tro at de står og venter på at der skal ske mere. Så dagen i går sluttede alligevel godt. Og det er dejligt at blive luftet. Så da vi kørte hjem, var vi selvfølgelig inde at få en is ved Fru Dax. Et sted hvor man bestiller to kugler og så får man en is, som har en størrelse af fire kugler :-)

I dag skal jeg lave lågen ved stakittet, for jeg er nemlig blevet færdig med det 26 meter lange stakit, som er 2.40 meter høj. Og der er blevet brugt 249 stykker træ. Så jeg tror nu heller ikke at jeg skal lave mere stakit for i år.
I mit næste indslag tænker jeg at jeg vil vise potteskuret for det er nemlig næsten færdig. :-)

God dag alle sammen og undskyld at jeg ikke er mere aktiv på jeres blogge og min egen, men de få ram der er tilbage når dagen er ovre - kan ikke engang klare en let Sudoku

Knus til jer alle og jeg er glad for at have jer ved min side. Men jeg vil da gerne lige skrive at jeg har det bedre, og de små ting som kommer fra siden - vælter mig ikke helt af pinden mere :-)
Jack og Kirsten



20 kommentarer:

  1. Sikke nogle flotte billeder :-) Især dem med dragerne, sikke en god idé at tage derover :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak min pige. Ja det var dejligt derovre og vejret var bare Rømø vejr :-)
      Knus
      Mor

      Slet
  2. Vidunderlige billeder fra en helt sikker vidunderlig aften. Dejlig måde at slutte dagen af på, uanset hvad den har budt af udfordringer. Vær taknemmelig for de ting du når og har energi til og prioritere de ting som gør dig allermest glad. Glæder mig til at se nærmere på dit nye potteskur.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Heike.
      Ja det er vigtig at vælge der er gør mig glad og giver energi, det gør at jeg bedre kan stå imod de udfordringer der kommer.
      Jeg regner med at potteskurets indslag kommer på søndag :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  3. Åh det ser fantastisk ud der på stranden ... elsker havet men kommer der jo alt for sjældent...det er ikke sådan at være landkrabbe her fra det indre Jylland.
    Glæder mig til at se dit potteskur og skidt med du ikke får kommenteret rundt omkring...det vigtigste er at du føler det går frem ad. Her har varmen slået mig helt ud af kurs, så jeg får heller ikke skrevet ret meget rundt omkring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Rita.
      Ja varmen kan være noget drøj, men jeg holder også af den for kroppen og hovedet får det så godt.
      Nej det er nok lidt svært at komme til Vesterhavet. Jeg kan huske nogle indslag du lavede hvor dig og Niels var ude at køre og kom til havet. Og at du fik samlet en masse ind :-) Næste gang jeg kommer op til dig, kan vi sagtens køre en tur, hvis du har lyst
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Sådan en solnedgang kan vidst få stemningen op for den er utrolig smuk😍
    Godt at du ikke blev væltet af pinden og så håber jeg at din dag idag er helt igennem dejlig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja kære Lisbeth, den var utrolig flot den solnedgang - meget intense orange - røde farver. Når jeg sidder på kigger, så er det som om tiden går i stå for et øjeblik og jeg nyder synet fuldstændigt.
      Ja dagen efter var ganske god og jeg fik lavet det som jeg kan lide og tænkt igennem - det er godt
      Knus
      Kirsten

      Slet
  5. Håber du får en fantastisk dag i morgen

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Sussi. Det kan du tro jeg gør
      Knus
      Kirsten

      Slet
  6. Hej Kirsten
    Skønne solnedgangsbilleder, der var I heldige, det har været en dejlig oplevelse.
    Godt at høre at det går bedre, det er ok ikke at kommentere, når der ikke er flere ram tilbage :)
    Knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Liusbeth.
      Ja vi var heldige, da vejret ikke altid er så godt.
      Ja det går bedre og tak for din forståelse af at det ikke virker helt når der ikke er flere ram tilbage :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  7. Hej Kirsten, hvor er det fantastiske billeder både af drager og af solnedgang. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at beundre dig, tænk at du har malet hele stakittet og fået sat det op. Du er da bare så sej :o) og potteskuret er færdigt :o) ihhh hvor jeg glæder mig til billeder. Tag du nu bare roligt med at kommenterer lige nu er der så meget andet der skal gøres.
    Kæmpe knuser fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Linda. jeg tror nu heller ikke at jeg skal have mere stakit op for i år. Jeg tror simpelthen at jeg er ved at være allergisk overfor en pensel. Aldrig har jeg malet så meget som i år. To stakit (det ene ved indgangen og det lange) og så potteskuret. Så du kan tror at jeg glæder mig til at blive færdig med det store projekt som startede i begyndelsen af juli måned.
      På søndag regner jeg med at indslaget om det lille gartneri´s potteskur kommer :-)
      Lige så mange knuser til dig

      Slet
  8. Sikke nogle fantastiske billeder, Kirsten! Men jeg bliver da lidt urolig over det du skriver i begyndelsen af dit indlæg ... Hæfter mig dog ved at du slutter med at skrive at du har det bedre - og har spist en stor is :-)

    Jeg har haft problemer med at udgive min kommentar, for når jeg bruger min (nye) Wordpressprofil, kommer kommentaren ikke frem (ender den som spam, måske?) På andre blogspotblogs kan jeg vælge at kommentere under mit navn og mit websted, men det kan jeg ikke hos dig ... Men, i hvert fald: Det er mig, Nana, der plejede at skrive på Drømmegaven, og som nu har Mit landliv (www.mitlandliv.dk). Sikke en lang smøre om et kedeligt log-in! Jeg håber bare du har det godt!!
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Nana.
      Dejligt at du er tilbage.
      Hvorfor du ikke kan skrive herinde med dit navn, det ved jeg desværre ikke - for så teknisk jeg ikke.

      Men der er ingen grund til bekymring, som jeg skrev var det ikke alvorligt, bare noget lort, som datter siger. Oven i alt det andet som jeg bøvler med, skulle jeg også lige få konstateret Psoriasis. Jeg havde håbet at det bar var noget andet - så jeg blev lige lidt ked af, hvilket jeg jo gør i pt i forvejen. Men det jeg må accepterer det og følge den behandling som hudlægen er kommet med, selvom om det indebærer at smøre sig med creme som ikke er sunde.
      Jeg er sygemeldt og har været dette i noget tid, det skyldes en depression. men jeg har det bedre og det går fremad i den gode retning. Så der er slet ingen grund til bekymring min ven. jeg er i gode hænder ved mit netværk og jer herinde på bloggen :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  9. Hold da op nogle flotte billeder :-)
    Det er nu altid godt at slutte dagen med en stor is og når dagen ender godt har man jo det at tænke på i stedet for alt det dumme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Lene. jeg er glad for at du kan lide billederne. Og det er sandt is hjælper virkelig på mange ting :-)
      Knus Kirsten

      Slet
  10. Sikke en fantastisk tur søde ven. Det må jeg sige. Smukke smukke billeder over Rømø.
    Naturen er formidabel og smuk, hvis man giver sig tid til at se på de enkelte fænomener.
    Godt at din dag startede godt og endte skønt!
    Det der i mellem er hmmmmmmm...........

    Jeg er så glad for at høre du er i bedring og har lidt mere overskud. At du så ikke er så aktiv en blogger er noget der bare skal siges pyt til. Det er total underordnet. Bare du kommer på rette fod igen.
    Det må være alfa og omega lige nu.

    Glæder mig vildt til at se dit potte skur. Er sikker på det er helt specielt og hyggeligt.............

    Rigtig skøn dag sødeste ven
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Charlotte.
      Ja jeg har det bedre og der vil altid komme sådanne øv situationer og dage. men heldigvis så kan jeg se fremad og ikke hænge mig i det. Det er også et tegn på mere overskud, end der har været i lang tid.
      Jeg regner med at jeg har indslaget klar til på søndag, for så skulle det være klar. Jeg synes det er hyggeligt derinde men om det er helt specielt - tja det ved jeg nu ikke :-)
      Og et stort knus til dig

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten