torsdag den 25. juni 2015

En god tradition

Traditioner er efter min holdning gode. Specielt hvis traditionerne skaber glæde hos os og andre. Jack og jeg har sammen en tradition. Denne holder vi begge to meget af. Og den skal helst holdes hver dag, ellers er tingene ikke rigtige, specielt ikke for Jack.

Når jeg kommer hjem sidst på eftermiddagen er det første vi gør, at hilse og Jack skal lige snuse til mig. Jeg kunne jo siden i morges have mødt andre hunde. Dette sker da også engang imellem, at der kommer hunde forbi ude på mit arbejde. Så skal han checke mig efter, ja nogen gange begynder han ligefrem at lede efter den anden hund. Men de er jo taget hjem til sig selv.

Når den velkomstritual er overstået, kan vi starte på det næste, og det er nok det bedste - rundgang i haven og i driverhuset.
Når jeg tager mine træsko på, står han allerede ved havedøren og så kan det ikke gå hurtig nok. Han hopper, springer frem og tilbage og siger nærmest: " kom nu, det kan da ikke tage så lang tid". Når jeg så har åbnet for døren, spurter han ud, kommer tilbage og spurter afsted igen.
Så begynder dagens rundgang i haven.

Vi skal se efter hvordan det går i højbedene, hvordan grøntsager trives og om der er andre der er ved at spise sig tykke og fede i vores afgrøder.
Blomster duftes der til, ja det gør vi begge to og hvis der er en der sprunget ud, bliver glæden endnu større.

Sådan kan vi nemt få en halv time til at gå der ude i haven. Vi snakker sammen, ja det er mig der snakker og Jack lytter. Jeg er helt sikker på han forstår hvad jeg siger.

Idag har vi selvfølgelig været på rundgang. Og det var en fornøjelse at gå rundt derude i solskin og uden jakke.
Der var da også noget nyt som er ved at springe ud. Jeg har sådan set gået og ventet på at den ville tage det sidste skridt til at folde sine fine tynde kron blade ud. I lang tid har vi stået og kigget på de store hoveder der har vejet frem og tilbage i vinden. Og nu sker det.


Der er stadig fire mindre hoveder på planten, men den første er vel altid noget helt specielt.

I et andet indlæg skrev jeg noget om at jeg nærmest havde lyst il at tage nogle af mine planter ind igen. En krukke som jeg slet ikke har kunne få mig selv til at flytte ud, er denne her utrolig flotte petunia.


I forbindelse med have udstilling i midten af maj på Gram slot, var jeg så heldig at få fat i tre planter. Jeg tror at det var de sidste der var tilbage. Og det var endda på den første dag.
Jeg synes dens farve er utrolig flot og jeg synes at det ville være synd at regn og blæst skal ødelægge de fine nærmest sortviolette blomster. Så den står i driverhuset og tror at det er sommer med sol og god varme.

Mange af mine blomster derunder stauder er i de lilla, lyserøde nuancer og i haven lyser de op i forskellige bede med store, aflange og små hoveder, der stråler og reelt fremhæver alt det grønne der står så flot lige nu.

Jeg vil gerne dele de sidste to billeder som er taget i dag. Nemlig af min rododendron og de meget fine lyserøde storkenæb, der nærmest virker som et stort tæppe der lyser op i bedet.


Er den ikke bare flot. Det der ses på billedet at et kun en del af planten. Den er ved at afblomstre, men så er den jo ved at gøre klar til næste år, så jeg endnu engang kan glædes over den.


Storkenæb nærmest som tæppe. Det er så frodigt at se på, så det kun kan gøre en glad.


8 kommentarer:

  1. Velkommen til blogverden håber du bliver glad for at blogge og give ud af dine erfaringer.....jeg er vild med de sorte Petuniaer .....har ikke fået fat i nogen i år, men tror nu jeg vil prøve og jagte dem...velkommen. Hilsen Grethe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe
      Tak for din velkomst. Det er sødt af dig.
      Jeg kan godt forstå at du deler den samme interesse for Petuniaer. Jeg er også vilde med dem, men har desværre ikke fået købt så mange af dem. Men jeg har i hvert fald sat mig for at næste år, skal der flere til af denne her. I søndags da jeg besøgte min ynglings planteskole i Haderslev så jeg en Petunia med små blomster. Det var ikke så meget det, men farver var så skønne. De var stribede i en varm gul og lidt cremet hvid. De lignede simpelthen stribede bolcher. Hvis de havde haft flere, så jeg købt mig fattig i dem.
      Så du skal bare igang med at jagte Petuniaer
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Hej Kirsten. Der er da ikke noget så skønt som en varm velkomst af verdens bedste ven når man kommer hjem. Her har vi også vores ritualer. De sorte petunia er meget smukke. Jeg har ellers ikke Været til petunia men jeg har overgivet mig i år til en Lilla og et par lime. De livet lidt op med de smukke farver. Jeg er til gengæld vild med storkenæb. De er så smukke og en god ven til roserne.
    Kh Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Jeg har ikke altid været vil med Petuniaer, men de sidste år er der kommet så mange nye farver, som bare er kønne. Så jeg har måtte ændrer holdning til dem. Har altid tænkt dem som gamle damer havde i deres have. Men nu kan jeg slet ikke lade være.
      Storkenæb kan man ikke få nok af. Jeg har flere forskellige slag, som står rundt omkring i haven hvor de kan få lov til at brede sig. Det er både de lidt høje og lave. Jeg har set en som næsten er lige så mørk som Petunia, men det er desværre ikke lykkes mig at fremskaffe den. De fleste kan man kun købe dem i de lilla, lyserøde og pink. og så dem som er hvide. Men en dag skal det nok lykkes for mig.
      Kh
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten!
    Tillykke med din blog, det skal blive spændende at kigge forbi her for at se hvad der sker. Vi har også hund, og det du skriver er meget genkendeligt, tror,også, hunde elsker ritualer, selvom jeg ikke går med vores Santa samme tidspunkt hver dag, så ved han hvornår det er:-) Din petunia er lækker:-)Jeg har lige købt mine første petunia nogensinde, er spændt på at lære dem at kende på egen matrikel.
    Med venlig hilsen Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anette.
      Tak for din kommentar. Den er jeg glad for.
      Ja det er lidt mærkeligt at tage hoppet fra at være en der læser andres blog til at have en selv. Det er næsten at få et lille barn der skal plejes, passe og fodres. Men det er sjovt, spændende og lærerigt. Det bedste er dog når der er andre som vil gå ind og læse hvad man skriver, og hvis de så endda ligger en kommentar, bliver man helt paf.
      Petuniaer, tja nogle kan lide dem og andre kan ikke fordrage dem. Men jeg synes at jeg har en god erfaring med dem, bedre end andre sommerblomster, som jeg kan se andre holder af. Men heldigvis er der forskellige slags.
      Jeg er spændt på at høre hvad du finder ud af omkring Petunia sommeren over.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Hej Kirsten.Velkommen her i blogverdenen.Altid dejligt med nye bloggere.
    Har ikke selv en hund................men en ganske alm. villahave.
    Min blog hedder Mit lille gods.
    Rigtig god weekend Jette

    SvarSlet
  5. Kære Jette.
    Tak
    Jeg kan godt forstå at du kalder din "ganske alm. villahave" for det gods. Det er godt sted du har der og mange spændende kønne ting.

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten