mandag den 22. juni 2015

En ny side i et nyt kapitel af mit liv

Kæreste ven.
"En ny side i et nyt kapitel af mit liv" lyder sikkert meget stort og teatralsk vil nogen nok sige. Men det er nu sandt nok. Jeg er nemlig startet på noget som jeg intet kendskab har til. Endda slet intet. 
Jeg som ofte synes at alt hvad der har med computer og hvordan man håndterer denne, er utrolig svært, ja næsten en videnskab for sig selv, er startet på at lave min egen blog.

Ønsket har været der længe, men jeg har simpelthen ikke haft modet, og jeg er heller ikke helt sikker på hvordan jeg kommer videre med denne her del af mit liv.

Bloggen skal bruges til at fortælle mit liv med min skønne have. Jeg synes selv at jeg har en flot have. Jeg holder utrolig meget at gå ude i den, at nyde den, passe den og de der står med deres rødder i havens jord. 
Min have er mit frirum, hvor jeg kan gøre de fleste ting. Nogle gange kreative, endda nogle gange skøre ting. Men jeg synes at det er sjovt og det er jo også det der er formålet med at have en have.

Min have ligger ude på landet. Nærmere sagt i det Sønderjyske. Jeg startede på min have i efteråret 1992, hvor den gamle have blev nedlagt og der blev skabt en helt ny. En have hvor vores børn kunne lege, spille bold og færdes rundt uden nogen mor stod og råbte at de skulle passe på bede og sarte blomster. Men efterhånden ændrede det sig i takt med at hækken som omkranser haven voksede op og de træer jeg plantede blev større. Efterhånden blev kendskabet til planter og buske udvidet, dermed også lysten og tiden til at anlægge bede og små rum. Haven bliver ældre, hvilket havens ejer også gør. Man kan næsten sige at vi tilpasser os hinanden. Tingene går lidt langsommere end før og haven ændrer sig ej heller ikke så meget. I store træk ligner den sig selv i størrelse og med de grundlæggende der blev skabt for mange år siden. Men der sker ændringer, græsplænen bliver mindre, og der kommer bede, hvor der flytter nye planter ind, som slår rødder eller nogen gange også forsvinder. Men det er livets gang i en have.

Efterhånden som jeg finder ud af hvordan tingene fungerer på en blog, kommer der forhåbentlig billeder ind af min have, og beskrivelse af nogen af de ting jeg går og laver i den vidunderlig plet jeg.




4 kommentarer:

  1. Hej Kirsten. Velkommen som Blogger. Du har jo stået et stykke tid på sidelinjen og kommet med søde kommentarer hos mig. Det glæder mig at du har har tager springer og vi står alle klar til at hjælpe dig.
    Kærlig hilsen Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Linda
      Tak min ven for din søde velkomst. Ja det er rigtigt at jeg har stået og kigget ind i den verden af blogger som findes og som jeg synes er meget spændende. Jeg har meget at lære endnu, men jeg ved at der er nogle som dig er rigtig søde og hjælpsomme.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

      Slet
  2. Hvor hyggeligt at du starter en ny blog.....jeg er også kun med på en kigger hvad blogverden angår, har det sådan lidt skal - skal ikke om jeg selv skal hoppe ud i det, hmm , tror jeg venter. Held og lykke med projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Gerd.
      Du er hjertelig velkommen til at kigge med og komme med bidrag. Hvad andre kan bidrage med fra deres haveverden, ser jeg som noget godt, som jeg kan få gavn af.
      Kærlig hilsen
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten