fredag den 10. juli 2015

En skøn fredag med sol hele dagen.

Sikken dag må jeg sige. Ikke fordi dagen har budt på noget ud over det sædvanlige, men jeg tænker mere i forhold til vejret der har været i dag.
Dagen begyndte med sol og en stiv vind fra vest. Temperaturen var fint, men vinden gjorde at det føltes køligere end det målte. Men det kan man heldigvis handle efter. At have godt med tøj på og arbejde sig til varmen. Så Jack og jeg startede med at flytte et gammelt bord jeg havde malet i går, om på den terrasse som ligger tæt ved stuehuset. Bordet var et gammelt bord, som har stået op på syværeslet og samlet støv. Så det kom ned sidste dag, og malet ovre i garagen, da vejret i går ikke tillod at jeg malede udenfor i det fri. Farven jeg havde valgt til bordet er skiffer, som egentlig er en køn farve, der passer til meget og ikke står og skriger til himmels.

På den anden side af vejen bor Hans og Karin. De har boet på deres landejendom siden 1992. Næsten lige så lang tid som vi har boet her. Hans fyldte i juni 70 år og Karin mener jeg er lidt yngre en Hans. De havde hørt at jeg ledte efter et gammelt staldvindue. Nu skulle man jo tro at vi ligger inde med masse af sådanne vinduer, men det gør vi desværre ikke. Mine svigerforældre, som havde ejendommen inden vi overtog gården, havde engang i begyndelsen af 80´erne skifte de gamle vinduer ud med nye, vedligeholdelse frie plastik vinduer. Det kan jeg godt forstå at de gjorde, når man er ene om at passe en gård med køer, grise og jorden. Så skal man ikke bruge tiden, som er kostbar, på at ordne og sætte glas ind hver gang der går et i stykker. Og med fire drenge, kan I sikkert forstille jer at det skulle de ofte.
Men de havde et rigtig fint staldvindue, med 12 ruder. Og så er selve jernrammen malet rød, og de fire øverste ruder, kan åbnes, ved at den klappes tilbage. Et utrolig fint vindue. Og hvor er det dejligt at få sådanne fine gaver.
Bordet og staldvinduet er idag blevet placeret der hvor jeg havde tænkt det skulle stå.
Efterfølgende har jeg sat forskellige ting på, som jeg har haft stående både ude og inde. Jeg synes at vindue og bord er blevet så fint.
Jeg var nede at plukke en stor buket Morgenfruer. Mange var nemlig knækket i forbindelse med den kraftige blæst der var i går. Så det blev til fin buket, samtidig fik jeg klippet frøstandene fra, så jeg kan så nogle nye næste forår.
I krukken med fod har jeg plantet en Chokoladeblomst. Den ser noget forblæst ud, men jeg tænker at den nok skal komme sig. Jeg holder utrolig meget at den sommerblomst, både i forhold til duften men også den farve. Jeg er meget betaget af den meget mørke farve, men jeg tror at jeg vil plante lidt mere i den farve. F.eks. Storkenæb ved jeg at der er en blomst med den mørke farve.

Og så tæt på. Er den ikke bare flot den farve.

Derefter fik vi klippet efeu tilbage, til den kant den skal følge. Ordnet fliser og fejet. Ukrudt blev fjernet, og diverse buske og buskbom blev klippet ned og formklippet. Pergolaen´s efeu blev studset gevaldigt, så efterhånden kom der styr på de to steder jeg havde planlagt for i dag.
Der blev kørt mange trillebøre med haveaffald om i bunken, og hen på eftermiddagen, synes jeg at det begyndte at tage form.
Jeg blev nogenlunde færdig med det grove, men så måtte jeg også indlægge en pause, da ryggen var ved at være godt brugt af dagens have arbejde.
Så i morgen fortsættes arbejdet hvis vejret vel og mærke tillader det.




2 kommentarer:

  1. Fin opstilling du har fået lavet og hvor har du været flittig i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita.
      Tak.
      Jeg synes at det er sjovt at lave sådanne opstillinger. De skaber noget sjovt i haven. Jeg har gjort det i mange år, men det har nok ikke været i så udpræget stil. Det har meget været i forbindelse med forskellige højtider. Men jeg er blevet inspireret af forskellige blogs og deres fantastiske kreative ideer.
      Flittigheden, hvis der er noget der hedder sådan, er jo en del at have en have, og det var nødvendigt da Hr. Storm, som huserede kraftigt de foregående dage, havde skabt rod og en del knækkede grene. Håber at Hr. Storm ikke var så voldsom hos dig.
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten