søndag den 18. oktober 2015

I skovens dybe stille ro

Sådan indledes nok en af de bedste sange fra vores skatkammer af sange. Og det er da også en af mine ynglinge.

I Eftermiddags var jeg i skoven sammen med en kær veninde. Vi havde aftalt at vi skulle i Linnet skov, som ikke ligger så langt herfra. Formålet var at samle lidt af kogler, mos, diverse nødder og andet hvad vi faldt over. Kaffen var taget med, og min veninde havde sagt at hun tog et par smurte boller med.

Vejret har ikke været det bedste de sidste dage, men heldigvis regnede det ikke og der var næsten vindstille. Dejligt.
Hvad mere kan man ønske sig? Intet. Godt selskab intet er bedre.

Og det har været en rigtig dejlig eftermiddag. Vi har samlet, snakket, grinet, blev forarget over en campingvogn som var efterladt midt inde i skoven, hygget og talt rigtig meget.
Det vi fik samlet var primært mos, kogler og flere forskellige ting. Drm har jeg planlagt at bruge indenfor den næste tid. Så det kommer senere.

Men ude i Linnet skov eller hvilken som helst skov sker der noget med en. Stilheden eller den ro der er får mig til at gå ned i gear, sanserne bliver meget mere opmærksomme på dufte, synsindtryk og lyde. Jeg holder meget af at komme i skoven. Specielt efterår og skoven har en ganske betydning.

Der er ikke så mange billeder men jeg tog lidt at skovens bund, for mos er dog et helt specielt gevækst. Den skaber en ro både i sin farve, opbygning, overflade og så har den en evne til at pakke alt ind,  så alt hvad der måske var skarpt og kantet, bliver blødt og afrundet.

Så i skovens dybe stille ro, så jeg











Fortsat god aften
Kh.
Jack og Kirsten






12 kommentarer:

  1. Jeg elsker også de skove, hvor mosset dækker jorden - det er lige før, jeg får øje på Ronja og Birk derude! Det giver bare denne fantastiske fornemmelse af at tiden står stille.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja har det lige som du, man kan sagtens få den eventyr agtige fornemmelse, når man går ude i skoven. Linnet har jo også den historie at der for flere hundrede år siden boede landevejsrøver, som overfaldt handlende og andet godt folk når de kom igennem skoven. Og den gang har skoven jo været meget stor, så det har ikke altid været så spændende at ride, køre eller gå igennem skoven, man vidste jo ikke hvad der gemte sig bag højen.
      I dag er den desværre ikke så stor mere da orkanen var 1999 tog en del af skoven. Men det er da heldigvis ved at komme op i højde igen.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Jeg er helt enig med dig i at skoven trækker i én her om efteråret, og du har også ret i at mos er noget af det smukkeste. Jeg tror aldrig jeg har fotograferet mos, men det vil jeg huske at gøre næste gang jeg er i skoven med kamera :-)
    Kh Nana

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er simpelthen så flot, der hersker et eller andet over mos, som jeg ikke kan forklarer, men det ligesom de tæpper jeg kan huske fra min barndom, som var tykke og der kom ikke en lyd frem når man gik hen over dem.
      Og så de farver er bare flotte.
      Så huske du bare kameraet og tag billeder
      God tur til dig og hundene
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten!
    Åhh hvor er det skønt med sådan en tur, det er ren velvære, og nærmest magisk at gå rundt i det bløde mos. Får også en trang til at tage kameraet med på turen til den skov jeg går i næsten hver dag, for der er mange væltede træer, og meget forskelligt mos mm:-)
    Kærlig hilsen til dig og Jack fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi hi læser lige Nana får lyst til det samme;-)

      Slet
    2. :-) ja skoven med væltede træer som ligger og rådner. findes der masse af mos, sjove former for stensvampe (det hedder de vist ikke), lav og grene der er dækket af de mest skønne ting til at lave kranse af. Kunne være spændende at se hvad både du og andre for an linsen
      God tur
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Hej Kirsten.Skønne billeder af det bløde mos.Er ved at overtale manden til en skovtur...............................for jeg vil da også se om ikke jeg kan finde et godt sted med masser af mos.Vi har en skov på hver side af byen.
    Har også lige et spørgsmål ang. den krybende Sct. hansurt................er den vinterhårdfør ? Har lige fået en kommentar fra Fru Friis der spørger om det samme.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      Jeg har kun oplevet engang hvor den ikke kom igen og det var det år hvor vi havde en del frost og der hvor den stod, var den også noget udsat. Jeg plejer at dække dem til med blade så de bliver lidt beskyttet for vind, frost og tung sne
      Så det vil sige ja til.
      Du må da bare i skoven med manden din. Det er dejligt at gå derude i næsten alt slags vejr minus regn og orkan, men ellers skønt.
      Du kan sikkert finde et sted hvor der både er mos og lav
      Kh.
      Kirsten
      Og god fornøjelse

      Slet
  5. Kære Kirsten
    Fin stemning i dit indlæg her. Det er også en af mine yndlingssange. Skønt med en tur i skoven.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  6. Det ser så smukt og blødt ud, når mos dækker så store områder som du viser.

    I det hele taget er naturen jo rigtig god for os mennesker. Vi, der elsker at arbejde i haven, kender jo også til, hvilken herlig afslappet stemning man kan komme i, når man roder i jorden.

    SvarSlet
  7. Sikke dig en fantastisk stemning. Man kan fornemme skovens duft, lyde og ro ud fra din beskrivelse. Dejligt at blive taget med i dit eventyr. Næsten som var jeg der selv.
    Super skønne billeder af det smukkeste mos. Hold da op der var jo meget. Glæder mig til at se hvad du får lavet af det.
    Rigtig skøn dag

    Charlotte

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten