fredag den 15. juli 2016

Haven

hvilken betydning har den for dig?
Dette spørgsmål vil jeg egentlig godt spørge om. Og hvilken betydning har det for dig at du har en have med tilhørende blog?

Jeg kan jo starte med mig selv. For en skal jo begynde. At have en have er for mig stedet hvor jeg kan samle kræfter, bruge energi og få energi. Men min have er også stedet for jeg kan tænke frit, være kreativ og mærke mig selv.
Lige nu er min have opholdsrum i mange timer. Jeg kan trække vejret frit, tankerne flyver afsted, fysikken bliver brugt, så man skulle tro man er i fitnessklubben og løfter jern, men også at jeg på det psykiske område får arbejdet med noget af det jeg pt. arbejder meget hårdt på. At finde mig selv, at få bearbejdet alle tanker jeg tumler med og har gjort i lang tid.

Haven er med til at give mig freden inden i, også selvom dette er utrolig hårdt og tårer, vrede og angst kommer op. Så er haven, sammen med min familie, gode venner, Jack, psykolog og andre, med i den proces hvor jeg mentalt kan få det bedre og komme derhen, hvor jeg kan smile igen, så det kan mærkes helt ind i hjertet, og den følelse af tristhed, tomhed, ked af det og at være tilskuer i sit eget liv forsvinder. Det glæder jeg mig til og arbejder utrolig hårdt på den del. Og det hjælper bl.a haven mig med, for det er utrolig svært og hårdt at have en depression. Det er ganske forfærdeligt. Men jeg har taget det største skridt i den rigtige retning, nemlig at bede om hjælp og at det går fremad, stille og roligt sker der forandringer i den rigtige retning.
Så heldigvis har jeg en have jeg elsker at være i og tro, der er masse at skabe derude i den verden.


Rosen her, hedder Mozart. og de fleste ved godt hvem Mozart er. Men han er så heldig at en rose er blevet opkaldt efter ham. Så en rose, som jeg kun kan blive glad af at kigge på.


Dens ikke så store blomster, der sidder mange ved siden af hinanden, har en så sød farvetoning, En lyserød - rosa, med nuancer og så den fine lille hvide midtkrans omkring dens støvdrager. Den dufter ikke, men pyt den er flot.


Eller se på rosen Apple Jack, som bliver omsværmet af en masse insekter, og lige om lidt flyver de et andet sted hen og finder en ny blomst. Det må være dejligt at kunne flyve fra blomst til blomst, indsamle alt det som blomsten eller rosen som her, kan tilbyde. Men jeg suger også alt til mig, så jeg kan sidde om aften og tænke på de gode positive ting jeg har set.


Og i dag kan jeg glæde mig over, at de fire Dahlia jeg har et spande, er den første lige ved at tage det store spring til at åbne sig. Åh det bliver godt. Det her er ren nydelse af haven, lige det som kan være med til at tage et nyt skridt i den retning jeg er begyndt at gå. Og der har bloggen og dermed også jer, en meget stor betydning. Tak for det kære venner.

Jeg håber at du vil give dig de minutter her og beskrive hvad haven og bloggen har af betydning. Og hvis du ikke har en blog, så pyt, heldigvis har du interesse for have, blomster og alt det som der sker i din have, i andres haver derunder i min.
Knus

Jack og Kirsten







15 kommentarer:

  1. Kære Kirsten
    Dejligt at høre at haven giver dig så meget, det er nok det bedste sted man kan bevæge sig rundt, hvis man har en depression. Jeg ville nødig undvære min have, den betyder alt for mig, ligeledes bloggen betyder meget, da det er min kontakt til omverdenen. Haven var medvirkende til, at mange uforklarlige smerter holdt op, da jeg startede på den for 17 år siden. Jeg var ikke haveinteresseret, men det blev jeg bestemt. Mon du har set artiklen i Havebladet i denne måned, den er om min have, og der står en hel del om netop dette punkt. Hvis du ikke har og er interesseret, kan du sende mig din email på fb, så kan jeg sende en pdf fil til dig, så du kan se den.
    Da børnene en efter en flyttede hjemmefra blev haven min helt store interesse, det var hårdt at undvære dem, men sådan er livet jo, derfor betyder den i dag meget for mig.
    Tak for endnu et godt indlæg fra din hånd.
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      1000 tak for din kommentar. Den er jeg glad for. ja haven giver mig en stor del af den energi og tilskud af positivitet, som jeg absolut ikke kan få nok af.
      Interessen for haven har altid været for mig, men de seneste år er den blevet mere intensiv. Tid blev der mere af og følelsen af at man fik en masse tilbage havde også en betydning.
      Jeg har sandelig læst den fine artikel fra Havebladet. Den dag den udkom, sad jeg og viste Egon billederne og han kunne godt huske dig.
      Men jeg er så glad for din kommentar, da det ikke er så let at skrive om ens depression.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  2. Kære Kirsten!
    For at dele med verden og mig hvad du står midt i ,et stort blidt og kærligt kram, første skridt til bedring er at sige det højt!
    Jeg har en fane med havehistorie på min blog, og skroller man et stykke ned står der en del om hvad haven har været medvirkende til for mig, eller hvad jeg har brugt den til, altså denne have jeg er i gang med nu. Er slet ikke færdig med at skrive, men det er meget rammende-ifht det du skriver. At mærke efter i sig selv-og det kan være svært-når man er i et hul, men der er ikke andet end at føle sig frem, godt haven er en langsom proces. Og når man kommer ind i blogverdenens herlige univers skal man mærke endnu mere efter i sig selv, for der er så meget skønhed, om man rives let med, eller det gør jeg.
    Men vigtigs af alt, i alt dette er dig og jeg kan lide dig som du er!
    Kærlig hilsen og kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ps glemte at sige blogverdenen jo også består af mange dejlige positive og venlige mennesker<3

      Slet
    2. Kære Anette.
      Ja man skal mærke efter og være loyal overfor sig selv. Jeg hørte engang en der sagde at det er vigtigt at der er harmoni mellem hoved, krop og sjæl. Det har jeg glemt i lang tid, jeg har ikke kunne andet pga. min mands uheld og det efterfølgende, men jeg kunne måske have ladet være med at tro at jeg var supervoman. Det er jeg ikke og jeg er ked af at være kommet i den situation. Men nu er jeg her, og så kan det være med til at jeg lære at handle på en mere hensigtsmæssig måde. Jeg ved jo godt hvad der skal til, men at gøre det selv er meget svært.
      Blogverden har en rigtig stor betydning for jeg bliver accepteret og anerkendt som den jeg er, og er dejligt.
      Fristelserne er store når man ser den ene skønne have efter den anden, og noget kommer til, men noget forsvinder også
      1000 tak for din kommentar. Den har en rigtig stor betydning for mig
      Knus
      Kirsten

      Slet
  3. Kære Kirsten.
    Haven tror jeg er det bedste sted at "blive til sig selv" igen. Det er jo ikke uden grund at man inden for psykiatrien har terapihaver og bruger naturen til at folk kan hele op psykisk igen.

    For mig betyder min lille kolonihave alt, det er her jeg får ro på mine tanker når jeg har været på mit arbejde med autister. At arbejde med autister er krævende og hjernen er lige ved at koge over ind i mellem. Haven er min "overkogningssikring" hvis man kan kalde den det. Her kan jeg bruge mig selv fysisk og samtidig gøre det jeg elsker allermest nemlig at bruge mine kreative evner og skabe noget som jeg syntes er smukt. Da jeg for 4 år siden overtog mit lille paradis gik jeg ned med stress kort tid efter, mange troede det var kolonihaven der gav mig stressen...det var det ikke, det var her jeg kunne komme af med den, ved at stå og grave i jorden eller male en hel dag.
    Uden min have, havde min sygemelding varet meget længere.
    Min blog er egentligt startet som en slags dagbog til mig selv for at huske hvor store forandringer der er sket siden starten. Det ændrede sig hurtigt for herinde i haveblogverdenen var der jo nogle mennesker der interesserede sig for hvad det var jeg gik og lavede og der havde den samme interesse som mig. Det var noget af en åbenbaring at blive blogger, her har jeg mødt de sødeste og mest positive personer med de skønneste haver. Det er berigende efter en lang dag at kunne sætte sig ved tastaturet og lave et indlæg eller læse hvad i andre går og laver. Herinde på bloggen der kommer man tættere på dem som har lyst til at dele deres have og livs vej.
    En ekstra bonus er at komme ud og møde bloggerne ved forskellige arrangementer og hilse på de skønne mennesker i den rigtige verden.
    Det blev et lang svar :o) men det var også et stort spørgsmål :o)
    Tak for et super indlæg.
    Klem fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. Et dejlig langt svar, som jeg er utrolig glad for at du bidrager med. Ja haven har for mange også mig været med til at tage noget i opløbet. Jeg har ofte kunne afstresse i haven og for den sags skyld stadig. Du skulle bare vide hvor mange "lig" der ligger nedgravet. Man kan undre sig over at der de steder overhovedet kan gro noget.
      Lige nu er haven stedet for jeg bedst kan mærke mig selv - både psykisk og fysisk - at videre bringe det som jeg gør har en herlig betydning, for at dele noget med andre har altid været godt. Og så er man så heldig at få venner, som man kn snakke med og som ikke rynker på næsen når man taler meget om haven og ens hund :-)
      Jeg er utrolig glad for de bekendtskaber og venskaber jeg får denne vej, for jeg er nok ikke social når det kommer til stykket, men via bloggen og de træf jeg har været på, føler jeg mig hjemme.
      Endnu engang tak for din kommentar den betyder meget for mig.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Formiddagspause her så ikke så mange ord lige nu men bare et kæmpe kram til dig her fra. Kan kun opfordre dig til at komme ud med dine tanker også på skrift. Det har i hvert fald været en stor hjælp for mig i det jeg/vi har været igennem at jeg har valgt at være åben om det vi gik gennem. Ved godt det er noget helt andet du slås med og kan kun ønske dig alt muligt godt i fremtiden og håber virkelig du kommer gennem det og ud på den anden side.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Rita.
      Sender et kæmpe knus og kram tilbage.
      Jeg har igennem de sidste 2½ år talt og talt om hvordan jeg havde det, men jeg har alligevel ikke mærket efter - overhovedet ikke. Har ikke været ærlig over for mig selv og ,ime omgivelser, men har bare hele tiden troet at det nok blev bedre når det faldt på plads, og sådan ved det næste, som skulle falde på plads.
      Men lige pludselig kan man ikke mere, egen omsorg er utrolig vigtig for ellers kn man ikke drage omsorg for andre.
      Jeg er glad for dine ønsker for min fremtid, ve og vel og jeg håber at jeg snart kan møde dig, for du er en herlig kvinde.
      Tak for din kommentar, den betyder utrolig meget for mig.
      Knus til dig og hundene.
      Kirsten

      Slet
  5. Sikke et stort indlæg Kirsten. Mange tanker må ligge bag dit smukke oplæg i dag.
    Det er stort og flot at ligge dit dybeste ud og som jeg før har skrevet til dig. Så sender jeg dig masser af kærlige krammer.
    Det er et utroligt stort spørgsmål du stiller....
    Men tror vi er mange som har hver vores at døje med i hverdagen. Så haven, huset, ja det kreative og bloggen er blevet mit pusterum, væk fra Albert-Augusts sygdom. Bare et kort øjeblik. Et øjeblik hvor der er styr på det ydre når der er kaos indvendig.
    Jeg har bemærket på mig selv at jo mere kaos der er jo mere produktiv bliver jeg. Så snart der er et åndehul, så er det kreativiteten som trækker og det er i alle former!
    Det har bloggen i den grad hjulpet med!

    De bedste og varmeste tanker til dig søde Kirsten, godt kæmpet
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte.
      ja jeg har gået i stykke tid og tænkt over om jeg skulle skrive om min sygdom, Men jeg skubbede det hele tiden foran mig. Men på et tidspunkt sidste dag, blev jeg gal på mig selv, og jeg ude i haven og skældte ud på mig selv. Da vreden var ovre, tog jeg den beslutning at jeg ikke ville gemme mig og og stå ja nærmest at lyve overfor folk når de spurgte om jeg havde ferie.
      Ikke fordi jeg stod i haven og råbte højt - jeg har en depression og jeg er pisse ked af det - nej ikke sådan men, men mere at jeg ville sige det sådan som det er når nogen spørger - jeg tror man kommer længst med ærlighed og det er vel også en del af erkendelsen og det at man - jeg - arbejder med min depression - lige som dig du bruger haven for at se og gøre noget andet end det du laver resten af dagen - du an udfylde din kreativitet som er med til at du kan støtte din søn og resten af familien
      Bloggen er med i at få venskaber f.eks dit venskab som jeg har fået - dejligt - at have en man kan snakke med og nærmest også kender en selvom vi aldrig har mødt hinanden. Men dejligt at den her verden kan være med til det.
      Jeg takker for din dejlige kommentar og dit bidrag med hvad haven gør for dig.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  6. Kære Kirsten
    Jeg har været hårdt ramt af depression (er derfor på "lykkepiller"...dog de naturlige, udtræk af perikon.), så jeg kan levende sætte mig ind i din beskrivelse af, hvordan du har det.
    Dengang jeg fik konstateret depression, boede jeg til leje et sted, hvor jeg kun havde adgang til en lille bitte forhave. Der gik ikke længe før jeg havde "vendt op og ned" på det lille frimærke, der før kun bestod af en græsplæne, og havde fyldt op med blomster.
    Jeg fik opsagt mit lejemål, da udlejeren skulle bruge hele huset selv (Det havde altså intet at gøre med mit haveroderi) og mens jeg gik og ledte efter et nyt sted at bo, var jeg desperat ved tanken om at skulle flytte ind i en lejlighed uden adgang til en have (man måtte rode i). Jeg kunne mærke dybt inde, at det ville gøre mig endnu mere syg, så jeg var nærmest rædselsslagen ved tanken.
    Heldigvis fanddt jeg en kælderlejlighed ude på landet (at det så gav mig meget bøvl med at komme på job om vinteren er en anden sag) hvortil der også hørte en terrasse og et lille frimærke. Åh, hvor var det godt for mig, kunne jeg mærke.
    Jeg boede der i 7½ år indtil jeg fandt mit drømmehus - her hvor jeg stadig bor.
    I 2004 begyndte jeg at blogge og i starten var min blog mest en "dagbogsblog"...jeg synes stadig det er sjovt at gå tilbage og læse gamle indlæg...jeg skrev lidt om min have en gang imellem, men dengang var det motorcykler, der fyldte mest.
    Da jeg så flyttede hertil skete der noget med bloggen: den udviklede sig til at handle mere og mere om haven...og det gør den også i dag. Jeg vil dog stadig ikke kalde den en haveblog...da jeg også skriver om andre ting.
    Jeg bruger den stadig som dagbog...nu især mest for at huske hvad jeg har lavet i haven.

    Min have kan jeg slet ikke undvære. Det kan godt være der er dage, hvor jeg slet ikke kommer ud i den (enten pga. regn eller at jeg er for træt) men langt de fleste dage skal jeg da lige en rundtur eller flere.
    Pt. er jeg meget glad for at sidde på min bænk og kigge på min nye forhave - den er jeg så glad for.

    Nu skal jeg dog til at slutte...kæresten står og venter. Han har lovet at hjælpe mig i haven i dag. Jeg er bagud med lugningen....kan ellers godt lide at luge...man tænker så godt....men for tiden har jeg bare stadig ikke megen energi.
    Summasummarum: Jeg kan ikke undvære min have. Den gør mig så glad og det beroliger mit sind at arbejde med planter....det gode ved at arbejde med planter er jo at ting tager tid...man kan ikke plante hurtigere (jo, det kan man godt, rent praktisk...) men planterne vokser jo ikke hurtigere af den grund.
    Hm...måske lidt rodet det her, men håber du kan bruge det til noget alligevel.

    Knus og tanker
    Esther

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Esther.
      På mange måder ligner det du beskriver og har oplevet dele af det som jeg står i. Jeg tror at haven er for dig det samme som mig, stedet hvor man man føler sig hel. Det er sådan jeg læser det du skriver. Jeg kan huske at i forbindelse med at du var igang på bloggen at ligge ældre indslag ind på bloggen læste jeg om de forskellige oplevelser du havde, om dine katte og sygemeldinger. Hvis jeg ikke har været ude, så føler jeg at der noget galt - det er som om det er mit andet hjem, hvor jeg kan gøre hvad jeg gerne vil, har kontrol, og kan lave de fleste ting, som jeg vil gerne have.
      jeg er glad for at du tog dig tiden til at skrive din kommentar bidrager med det som haven gør for dig og det du tumler med i dit liv.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  7. Kære Kirsten vil bare sige sikken et åbenhjertet blogindlæg. Der er du allerede nået langt at gå hen og skrive det ud.
    Ved at læse de andres svar har du ramt hjertekulen hos alle for som jeg hørte engang et foredrag af Michael Jarnvig sige
    At lære sig selv at kende kender man også sin næste....vi er støbt af samme materiale klogt sagt. Haven er et must det var faktisk det vi blev født ind i...så det er ikke så underligt at vi elsker og føler os godt tilpas der..bliv ved at suge kraft i dig via haven..for mig betyder det alt. kærlig hilsen og rigtig god bedring Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe.
      Tak for din kommentar.
      Ja jeg kan kun give dig og Jarnvig ret. Hvis jeg ikke havde haft haven så ville jeg slet ikke kunne formulerer de tanker. Jeg ved godt at så have jeg haft noget andet forhåbentligt, men jeg tror at haven er noget ganske særligt - stedet hvor man kan arbejde med sig selv og andet, sandelig også stedet hvor man kan mærke sig selv og finde vejen videre.
      Tak for dit ønske om god bedring
      Knus
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten