tirsdag den 28. juni 2016

a Rose Garden

er et stykke i min have, som er ved at blive til. Jeg synes det er spændende at lave nye bede og områder, så jeg kan ikke lade være.
Og a Rose garden synes jeg helt bestemt kunne være lækkert at have. A Rose Garden er nok hurtig at regne ud hvad der gror i sådan en have.


Da ordet eller begrebet for mig nok har en mere romantisk klang, skal bedet - stykket også være lidt romantisk. Ikke for meget eller ikke for lidt - men lige tilpas. Og den stemning skal jeg jo så forsøge at finde/skabe.

Stykket hvor the rose garden skal ligge har jeg fundet. Det befinder sig nede i min kære kolonihave. Lige begved driverhuset, står der 7 Rønnetræer - de blev plantet det år hvor Ramsus blev født - som er lidt forblæste, lidt skæve og har en fin mellemstørrelse. De står i en blød halvbue, hvor de skaber lidt læ, lidt skygge og hygge.
Ved træerne og stykket mellem træerne, driverhuset og enden af kolonihavedelen er der græs. Det skal væk for det er lige der hvor alle de kønne roser skal stå.

Så spaden frem - har fået grønt lys af min kære mand (forklarede ham at det var jo så bøvlet at klippe græs der, og ved at anlægge et bed med roserne, så slap vi for at slå græs 2 gange om ugen :-) det var et godt argument), det var lige en sidebemærkning. Nå spaden frem - havehansker på og så i gang.

Først skal græsset skrælles af. det var ikke så vanskelig, for det var tørt og der var også en del mos i.




Her kan man nogenlunde få et indtryk af størrelsen på bedet a rose garden.

Da græsset var skrællet af, skulle jorden vendes.


Det tog ikke så langt tid, det der egentlig skabte de største udfordringer var nogle af træernes rødder, men et par eller fire hug med spaden, så kunne de også fjernes.

Så var der kun en til at gøre efter alt jord var vendt, nemlig at kultivere, kultivere og sandelig også endnu engang kultivere. Det er for at få de tynde rødder, sten med og der var alligevel en del. Derefter blev bedet revet med min lille rive (har du også svært ved at rive - jeg har aldrig rigtig lært det, så jeg synes at jeg altid for en masse med. Kan meget bedre lide at kultivere).

Det er sådan en lækker følelse at stå der og kigge ud over et helt nyt bed, hvor det næste er at plante, lægge planer, få ideer, inspiration fra jer og rose navne fra jeres opslag. Det fede er at jeg kan sorterer i det der fungerer og det som får sygdom eller hvad de kære roser ellers kan få. Så jeres erfaringer gør jeg til mine :-)

Nå, efter at have gravet og jack var så træt, skulle vi have en pause, sad vi og tænkte på hvad det næste der skulle laves.
Jack havde vist, at han egentlig synes, at det var lidt træls at skulle gennem bedet og få beskidte potter (det tolker jeg og jeg ved at Jack er slet ikke enig :-)). Så selvfølgelig skulle der laves en gangsti. En sti fra fliserne i kolonihaven til græsset som er imellem første og anden træ. Jamen hvad skulle den så laves af. Ja fliser koster penge ;-( og jeg har lige brugt masse af penge på fliser i kolonihaven. Og de gamle som jeg havde pillet op ovre ved pergolaen, havde vi også brugt. Så hvad gør man så. Noget en bondemand er meget rig på er marksten, men de sten der skulle bruges til en gangsti, skulle alligevel have en vis størrelse.

Så da kaffen var drukket færdig og Jack var frisk igen, gik vi rundt på ejendommen og kigge på sten. Og vi fandt en der, 4 et andet sted, en masse nede ved gylletanken, så det eneste vi manglede var at min mand kom hjem, så han kunne tage den lille fixe maskine og samle op.

Og det skete selvfølgelig - havde lavet en kage med masse af flødeskum, hinbærgrød, markroner og andet godt. Så kan man næsten få ham til alt :-) det er ikke snyd, det er at bruge sin opfindsomhed.
Næste dag gravede jack og jeg igen, nemlig huler til stenene. Og stenene, som har en vis størrelse, hvor jeg ikke kan løfte dem, blev rullet, skubbet, rullet og skubbet i hullet. Så blev de sat på plads med spaden, og derefter en masse af det gode jord omkring dem. Jorden blev mast godt derned, så stenen ikke kunne rokke mere.


Da de første tre sten var blevet lagt oppe ved fliserne siger min kloge hund - hvad vis jeg vil den anden vej. Nåh, den er da også så klog den hund, da det er da rigtig. Så vi gik ind lille tur igennem bedet, som det virkede mest naturligt (tænk der havde Jack ingen problemer med sorte potter). Og beslutning blev at der skulle lægges en smal sti igennem bedet.
Men så havde jeg jo ikke nok sten.
Så vi gik endnu en tur om bag og fandt heldigvis nogle i en vis størrelse - og igen hjælp min kære mand, ja endda uden kage :-)
Så næste dag  kunne vi igen fortsætte fra vi var sluppet dagen inden :-).

Og sådan kommet hele arbejdet med sten til at se ud.


Hvis I ligger de to første billeder sammen, så for I det 3 billede. Den smalle sti der går igennem bedet, og hvor jeg kan luge, fjerne de afblomstret blomster hoveder. Og så er man også på vej til andre ting, men det får I at se senere. Jeg kan bare sige at inspirationen er opstået af noget som Frede har vist os.


Denne sten har jeg dog alligevel fået hjælp af min kære mand. Det er min fod I kan se, og jeg bruger en str. 41. så kan I vel regne ud at den sten er en af de større :-).

Nå hvad har vi - det er godt at lave en opdatering - eller som et fagudtryk jeg ofte bruger i mine samtaler - lad mig lige opsummere.

  • et bed, hvor græs er fjernet. jorden er vendt og der er kultiveret og revet. Så jorden må man sige er klar. 
  • er der lagt sten i bedet, for at tage hensyn til trafikken i bedet og Jack ikke får sorte og våde potter.
Hvad er så det næste - jo da - det er jo a rose garden, så der skal selvfølgelig roser til. Og nogle har jeg jo i haven, som næsten alle er plantet i spande ude fra min kære mands stalde.
Men hvilke har jeg?

1.

Karen Blixen - hvid rose som har meget store blomster hoveder. Jeg købte en i foråret, men blev så betaget hendes flotte blomst, så jeg valgte at købe en mere. Så der er 2 stk.

2.

Rhapsody in Blue - meget purpurlilla farvet rose med forholdsvise enkle blomster hoveder. Den får mange roser, men jeg kan se at den har en tendens til at hænge, så der bør nok være en eller anden form for støtte. Den har jeg en af. Overvejer om jeg skal købe en mere, men tror at jeg vil se efter en anden som hedder Midnight Blue. De to vil sikkert passe godt sammen.

3.

Chartreuse de Parme - en pink - mørk rosa rose, som også har mellemstore blomster hoveder. Den dufter meget uden at den bliver for voldsom.

4.

Leonardo da Vinci - er en rose, som er mørk rosa, og har et stort blomster hoved hvor bladene sidder meget tæt. Dufter med en sart duft. Denne rose synes jeg meget om, så der er planlagt at der skal købes endnu en.

5.

Jacques Cartier er en rose med en tætfyldt blomster hoved i en rosa farve. Duften er meget kraftig, men meget behageligt. Jeg har to af denne, da jeg godt kunne tænke mig at de skal plantes ved enden af bøgehækken og selv danne en hæk af herlige duftende roser.

6.

Willestrup Rose eller Eden Rose, som de også skriver nogensteder. Den er en klatrerose og den flotte blomst er lyserød med lime farved udenpå. Utrolig flot blomst. Efter forskellige oplysninger, skulle den blive imellem 150 til 200 cm. Den bliver plantet således at den får et blomster stativ.

7.

Odyssey rosen - med sart rosa farvet roser, som er mellemstore. Jeg tror at denne rose er meget populær, da den ofte vises i haverne på bloggene. Det er en enkelt rose hvor blomster er mere åben. Duften er svag.
Sød rose med dens farver som er lidt ujævnt fordelt. 

8.

Pepita flower circus, er også en af dem som skal i bedet. Den har søde blomster og farven er rosa. Blomsterne kommer i gruppe. Jeg vil tror at det vil være en af de roser, som er god til ar afskæring. Ingen duft, som jeg kan dufte.

9.

Rosen Lavender Flower Circus, som vil komme til at stå ved siden af Pepita, er i den form og opbygning magen til Pepita. Roserne er fyldte og som navnet afslører er farve som lavendel. En sød rose til afskæring.

10.

Noble Antony er en engelsk rose, som blomster i en lang periode. Den har en behaglig duft og dens blomster, som kan ses på billedet er purpurrøde. Den skal stilles ved siden af den anden kraftige duftende rose, rosen chartreuse de Parme. 

Haven har andre roser, som ikke skal i bedet. De to roser Mors dags rose Blush Noisette for lov til at stå i deres potter, og det samme gælder for Christian den 4. Desuden har jeg to Lykkefund, som står i Lisbeths bed og langsomt kravler op af en rosenbue.

Apropos så skal der selvfølgelig også en rosenbue nede i bedet. Den er ved at blive lavet, så den må I vente med at se når bedet er færdig.
Men det jeg i øjeblikket tænker på hvilke andre roser skal i bedet.

Indtil nu har jeg noteret følgende:
  • Morten Korch, da den fint kan stå og passe på Karen Blixen
  • Sweet Pretty - jeg tror jeg har se den hos Linda, og den så bare så sød ud.
  • A whiter shade of pale - har set den enten ved Lisbeth, Linda eller Tina. Men er storblomstrende, og utrolig flot. Jeg kan lige så godt indrømme at de storblomstrende har jeg nok en svaghed for.
  • Penny Lane, som kunne være oplagt at bruge i rosenbuen.
  • Constance Spry - den har jeg set hos mange af jer, så den må jo være rigtig god. Den vil også kunne bruges i nærheden af rosenbue, som en slags glidende overgangtil den næste.
  • Jeg har set en rose, som ligner Rhapsody in Blue, men hedder Moonlight (mener jeg). Denne vil jeg gerne anskaffe mig, da den ville være god at have sammen med Rhapsody in blue.


Men der er jo rigtig mange flotte roser og jeg kan bekymrer lidt om bedet overhovedet er stort nok, men det kan der jo gøres noget ved. Min kære mand ville sige det er ikke noget problem skat - lad være mere at købe flere roser
og andre ville sige den eneste måde man kan løse dette er at tage mere af græsset.

Men det må jeg jo se, for her på onsdag den 29. juni, skal jeg overtil JAS. Dette bliver spændende.

Men som I sikkert nu kan regne ud så er bedet ikke færdig og det betyder jo at der vil komme et indslag med navn In the Rose Garden part 2. Ved dette indslag vil der også være en lille konkurrence. Men mere om dette senere. Men jeg kan dog løfte lidt for sløret, så kan dem der vil jo tænke lidt over det. Det kommer til at dreje sig navn til området ved driverhuset - kolonihaven - og det nye bed :-)
Men Jack og jeg vil ønske jer alle en fortsat god dag.
Kh
Jack og Kirsten








18 kommentarer:

  1. Hej Kirsten
    Som du da kan fortælle og vise frem, det bliver spændende. Jeg håber, du har god plads i bilen, når du skal over til Jas, det får du brug for. Det er et flot stort bed, du har fået lavet, der er plads til mange roser. Jeg skal love for, du knokler med at grave græs af og lægge sten, godt Egon kan lokkes med lidt kage, så han hjælper med stenene. Vi har også stenstier flere steder i haven, desværre gror der græs op i mellem, det er ikke så pænt og meget svært at holde.
    Knus og god tur til Jas
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth
      Jeg håber at almindelig lugning kan holde skidtet væk.
      Jeg har tænkt at plante storkenæb langs med stenen f.eks den lave Alba som ikke bliver så højt eller porcelænsblomst er også sød
      Uja jeg godt klar over at det kan frygtelig galt ved Anton for bare det jeg har hørt i har fortalt så vil jeg virkelig blive udfordret
      Bilen er heldigvis stor så galt må det ikke gerne gå 😄
      Glæder mig til besøge Anton og til på torsdag hvor alt skal haven
      Knus
      Kirsten

      Slet
  2. Spændende indlæg. Det er altid interessant at følge tanker og arbejde med haveanlæg. Du har allerede mange roser til bedet, og jeg kan godt forstå du tænker, at det hurtigt kan blive for lille. Jeg er vild med din sti af marksten, men Lisbeth har ret i, at det er svært at holde:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Susanne ja det er spændende
      Ka jeg må se om jeg skal igang med at grave græs væk
      Jeg tror i hold til stien så vil alm lugning kunne holde det ned og beplantning skal der være lang stenene
      Knus
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten.Det lyder da spændende med et nyt rosenbed...........og har jo godt læst at du skal en tur til Jas med Linda.
    Er da spændt på hvad du kommer hjem med.Man lader sig jo let lokke med det udvalg han har.
    Godt at manden kan hjælpe med det tunge arbejde.Har jo selv lavet tre bede i græsset.
    Både Constance og Penny Lane har jeg.........og også Odussey,som desværre ikke trives så godt her hos mig.Men viser jo en del roser i min indlæg på rosens dag i søndags.
    Min Rhapsody in Blue har ganske rigtig lidt hængende ranker........men blomstre flittig.Og har en smuk farve.
    Rigtig god tur i morgen Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette.
      ja man bliver helt lokket eller har man bare en for stor kærlighed til planter, så derfor kan man ikke lade være.
      Jeg har læst at Rhapsody in blue godt kan have behov for støtte, så det har min fået. Græsset og gravearbejdet har jeg selv gjort, og lagt stenene også med undtagelse af den store. Min mand var sød at køre stenene om i haven, da jeg eller skulle gå mange gange frem og tilbage.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Hej Kirsten. Hvor det ser spændende ud og ja, navnet rose garden selvfølgelig skal bedet have det navn det er da oplagt - gode ideer du har der...spændende at følge...håber du lader træerne blive for de er gode klatrestativer til roser...
    god have dag..fra Grethe /haveliv

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Grethe.
      Du kan tro at jeg lader træerne stå, da de er blevet plantet i forbindelse med at Rasmus blev født, og giver de også lidt læ og skygge til roserne og driverhuset.
      Håber at du kan komme med et forslag til navn :-)
      Kh
      Kirsten

      Slet
  5. jeg følger med spænding udviklingen i rosenhaven

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hjertelig velkommen kære Sussi.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  6. Uhhh Kirsten så spændende med en rose garden, og det er jo helt vidunderligt skønne roser du har valgt. Og hvor var det smart at bage kage til manden 😜 den idé tror jeg lige jeg låner hehehe.... Jeg ved ikke om det er den jeg har, den der Leonardo da Vinci men jeg tror det, og den er altså bare skøn. Søde søde Jack er så dejlig og han fortjener da lige et bette kram 💗
    Glæder mig allerede til 2. del

    Mange knus og kram Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er hjertelig velkommen til at låne ideen :-) kære Lone.
      Ja det bliver spændende hvordan det kommer til at se ud. Glæder mig.
      Håber at du også kommer med et foreslag om et navn.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  7. Det bette bed der, det kommer du til at udvide når først vi har været hos JAS :o))) Han har nogen af de mest uopdragne roser, der selv springer ind i bilen.Det er bestemt ikke uden grund jeg kalder ham Rosenprinsen. Jeg glæder mig som et lille barn til Juleaften til at se alle roserne i blomst, det bliver et fantastisk syn. Og jeg glæder mig til at se dig boltre dig og blive væk i roser :o))
    Søde Jack han bliver helt skæv af at sniffe roser når du kommer hjem og Bondemanden han får både knus og kram og masser af kage for han skal ud og hente flere sten i marken :o)
    Vi ses i morgen.
    Kram fra Mig

    SvarSlet
    Svar
    1. ja ja, min ven. Vi får at se.
      Knus

      Slet
  8. God morgen Kirsten!
    Wow for et smukt bed du får dig, med en skøn form og beliggenhed.For mig ser det også ud som du skal i gang med spaden igen:-))) Det lyder til du har fået rosenfeber, ikke så ringe;-)
    Ha en rigtig god tur til Jas, ham har jeg tilgode at besøge, men har lidt leverance derfra:-)
    Kram Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Rosenfeber lyder ikke godt, og jeg håber at jeg ikke behøver at fjerne mere græs pt, men det er det jeg må for at få roserne i jorden, så må det vel være den vej :-) jeg skal
      Men vent og se hvordan det kommer til at se ud.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  9. Ikke mindre end en helt fantastisk smuk rosen have du er ved at skabe dig Kirsten.
    Så kæmpe stort et arbejde og sikke mange kræfter du har lagt i den her del af haven.
    Er med garanti sikker på den bliver smuk og duftende.
    Håber du har haft en fantastisk tur til rosen mekkaet i dag. Glæder mig til at høre hvad du har fået købt..... for jeg ved du med garanti er blevet fristet.

    Tusind tak for et fantastisk indlæg
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jo fristet blev jeg sikkert - sikkert mere end hvad godt er - men jeg kunne få det hjem i bilen og min mand synes ikke i dag at det var voldsomt. Der kunne jo heller ikke ændres noget ved det, hvis man havde synes det. Min Jack og jeg er begyndt at plante, så det er lidt kedeligt at de netop i dag skulle regne det meste af formiddagen :-) men vi sad i driverhuset og læste om roser og drak kaffe. Ja Jack sov, men han drikker jo heller ikke kaffe :-) Jeg håber også at du kommer med et forslag om hvad det skal hedde dernede.
      Knus
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten