torsdag den 25. februar 2016

fletværk

af forår og påske, kan man vist godt kalde det her opslag.
For at genanvende alle de narcisser der fortsat står rundt i huset, har jeg forsøgt at flette foråret ind i den kommende påske.

I øjeblikket sidder jeg i hjørnet af vores store dejlige sofa, hvor jeg i en cocktail af pamol, andet medicin og te forsøger at komme af med den forbandede influenza jeg har fået.

Så i de øjeblikke hvor jeg ikke sover eller har det rigtig skidt - det er specielt når jeg fryser pga feberen - forsøger jeg at lave noget som jeg holder af. Et eller andet kreativt, som kan få mine tanker væk fra det her ....

Bondemanden har klippet nogle grene af min store hængende pil og af det har jeg i dag flettet en krans med noget fletværk krydsende fra side til side








Pilen er flettet om noget rimeligt tyndt ståltråd og jeg har taget hver gren og viklet om den. Når grenen sluttede, begyndte jeg forfra ved jeg lagde den nye gren ca. en håndsbredde fra den forrige gren. Jeg begynder hver gang med den tykke ende og slutter dermed med tynde. Den næste gren starter foran den forrige.
På et tidspunkt kan man se og mærke at der ikke skal tilføres flere grene. Side grene har jeg ikke klippet væk da jeg med dem fletter hen over midten, så jeg laver et net af tynde grene. Op og ned - på kryds og tværs.


Fletværket ligger jeg ud på et fad som passer i størrelse 


Og så kan man jo bare pynte som man har lyst til. Jeg har som nævnt valgt at genanvende mine narcisser, som er flettet ind. Ikke efter noget bestemt mønster men bare som man synes.



Tina´s halve æg, som hun var så sød at komme med en dag, det malede pap æg og narcisser er lagt ud på pile nettet.




Pap ægget, som er malet med alm. vægmaling - en rest fra 14 dages maleprojekt i køkken og stuen - har fået en lille hare på sig - for det er jo påskeharen - ikke hønsene - der kommer med påskeæg.



 Der er også flyttet små påskeharer ind i de halve æggeskaller


Fra oven kommer det hele til at se således ud.


Jeg tænker at det sagtens kan bruges som dekoration ved en påskefrokost. Man kan jo sætte bloklys ned imellem fletværket eller bare have liggende på bordet.

Inspirationen til æggene fik jeg fra den dygtige Charlotte som virkelig kan noget med at skabe små kunstværk af næsten ingenting. Du kan se hvad hun laver ved at klikke her

Kh.
Jack og Kirsten




13 kommentarer:

  1. Hej Kirsten
    Det ser fint ud, flot at du kan være kreativ, når du er syg med influenza.
    Rigtig god bedring til dig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lisbeth, det var også lidt svært. Jeg tog det meste af dagen om at lave det fletværk. Hvis jeg ikke kan lave noget så føler jeg at det bare bliver endnu værre. Hader den tilstand ikke at kan noget, så jeg trodser nok lidt og forsøger så meget jeg kan. At strikke er ensformigt og det vil hurtigt blive lagt til side må jeg indrømme. Og se fjernsyn ... der er jo ikke rigtig noget på de kanaler jeg har til rådighed.
      Så jeg prøver og trodser lidt, men influenzaen bestemmer over hvor meget og hvordan det bliver.
      Tak
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Kanon ide som jeg da vist kommer til at låne på en eller anden måde. Lige nu sidder jeg slet ikke her men er i fuld gang med en hård straf...rengøring.
    Hyg dig så godt du kan og god bedring.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Rita.
      Tak og jeg er glad for at du kan lide den og du må sandelig godt bruge ideen.
      Jeg håber at du er blevet færdig med den rengøring du har været i gang med - det er ikke noget der er så sjovt så det skal bare overståes.
      tak har haft en rimleig god nat og har næsten ikke haft noget feber i dag.
      Så jeg håber at det er tegn på at det er ved at vende til det gode.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  3. Det ser rigtig fint ud :)
    Forøvrigt; sikke et dejligt forårsbannerbillede du har fået på bloggen...minder mig om jeg må have kigget på mit eget,...det er jo et snebillede...uf!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov...glemte lige: GOD BEDRING....influenza er noget skidt at have.

      Slet
    2. Tak kære Esther.
      Ja influenza er noget skidt at have.
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  4. Sikke et kunstværk du har lavet søde Kirsten...
    Det er blevet så smukt og er dybt imponeret over den sirlighed kransen har. Den er virkelig flot bundet. Det er en ide som er lige til at stjæle. For sikke den vil gøre sig på et påskebord.
    Er vild med de små kaniner i de halve æg. Super godt tænkt!
    Tak endnu engang for den altid så smukke omtale. Du er virkelig meget hjerte varm.
    Rigtig god bedring sødeste Kirsten.

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte.
      Tak og du må hvis du kan bruge ideen gerne anvende den. Det er ikke at stjæle.
      Det er jo naturligt at nævne den som har givet inspiration.
      Tak og det begynder at vende og gå i den rigtige vej. Har heldigvis ikke meget feber mere, så nu er det bare alt det andet der godt må begynde at slippe
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  5. Kære Kirsten. Det er imponerende at du har energi og overskud til at lave kreativ krans, de sødeste æg og små harer, til trods for influenza. Rigtig god bedring til dig. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Merete.
      Jeg må have noget at lave ellers føler jeg bare at tingene bliver værre. Skal helst være i gang med et eller andet, så noget der ikke kræver en masse energi eller at være fysisk kan jeg sagtens.
      Kh:
      Kirsten

      Slet
  6. Kære Kirsten.Sikke da en fin krans du har lavet.........og så her hvor du er syg.
    Men kender godt det med bare at ligge og ikke foretage sig noget.
    Rigtig god bedring Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Jette. Ja det er forfærdeligt - jeg kan jeg bare ikke, så pil og saks kom med ind i sofaen sammen med et underlag.
      Hvis jeg ikke er i gang med med noget så har jeg en følelse af at det bliver værre fordi fokus er på at man har det skidt, så heller lave noget jeg kan uden at bruge en masse energi og føle mig godt tilpas selvom jeg er skidt.
      Kh.
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten