onsdag den 15. juni 2016

Der var engang

ja sådan starter de fleste eventyr. Og det gør det her eventyr, jeg vil fortælle.

Så....der var engang en lille rose. En rød en af slagsen. Ikke noget specielt - nej slet ikke, egentlig ganske almindelig - ja måske ligefrem kedelig.
Rosen, stod på rad og række, sammen med mange andre ganske almindelig røde roser.
Stedet var dens fødested. Det var meget spartansk, ikke noget luksus, men det var dog dens hjem, hvor den fik vand, varme og engang imellem nogle vitaminer, så den kunne vokse bedre og blive større. Dens familie var meget stor, og de boede meget tæt på hinanden, der var ikke megen plads til at bevæge sine grene. Hvis man begyndte at strutte lidt for meget med grenene eller man ikke synes om den røde farve, blev man fjernet med det samme. Og dem de fjernede, ja dem så man aldrig mere. Der gik rygter om at bag huset, som bestod af glas, var der en bunke af affald, og der blev man smidt hen, hvis man ikke var som de andre.

Så den lille røde rose, stod der imellem sin familie, og koncentrede sig fuldstændig om at ligne alle de andre. For tænk hvis man kom til at stritte med grenene eller ens blomst så anderledes ud. så kunne det jo have nogle følger, som slet ikke var til at overskue.

Den lille rose blev større, og den kunne mærke at varmen i huset steg, ja nogen gange var det meget varmt. Hun opdagede at nogle af de andre i rækken begyndte at hænge med hovedet, og fik en mærkelig farve på bladene. Så kom de der gik rundt og vandede dem, hen til de hængende roser, og tog dem væk. Den røde rose begyndte at blive nervøs, så den stod ganske musestille, rørte sig ikke for det kunne måske betyde at den blev fjernet fra sin familie. Og det ville jo være forfærdelig.

Dagene gik og en dag kom der flere af dem der vander, tog hver en rose, og puttede dem i fine poser. Åh tænkte den lille rose, som var blevet en ung rose, hvor er de heldige, de får sådan en pæn frakke på sig, det er nok fordi de fryser.
Men lige pludselig tog en grov hånd fat i hendes lille potte, som hun elskede højt. Den sov hun i, det var der vandet var og hendes vitaminer blev også lagt der. Inden den nåede at brokke sig over den behandling, havde hun også fået sådan en fin frakke på.

Inden den røde rose nåede at glæde sig over den fine frakke, stod den i en kasse. Rundt omkring hende stod de andre roser som havde fået frakke.
Kassen blev smidt op på en vogn, og den røde rose kunne med et se at der stod der roser som så helt anderledes ud end hende.
Vognen blev kørt op på en lastbil og den fragtede alle de roser rundt til forskellige købmænd som boede i Sønderjylland. Den røde rose kom til at stå ved en købmand i en by som hed Toftlund. Heldigvis tænkte hun, har jeg min familie med.

En dag kom der en dame - en hev i de fine frakker for at se på roserne, hvordan de havde det. Rosen tænkte med det samme at nu kom den sikkert om på bunken. Damen tog den røde rose og stillede den ned i indkøbsvognen. Rosen, som var lidt bange for hvad der skulle ske, trak sine grene til sig, så den ikke fik dem i klemme imellem en masse mærkelige ting der lå i vognen.

Efter et stykke tid kom den rose hen til et nyt sted, hvor den fik frakken af. Den syntes at det var mærkeligt at få den af, det var også som om dens grene var blevet stive og sad lidt forkert. Rosen kunne høre at damen snakkede til en som hed Jack, men rosen kunne ikke se andre end damen. Lige pludselig kunne rosen mærke at der var noget helt galt med dens potte, og langsomt kiggede den ned. Åh nej der er ingen potte - har jeg tabt den - åh nu dør jeg. Rosen var lige ved at besvime, for det havde godt nok været mange oplevelser på så kort tid. Men inden hun besvimede kunne hun mærke noget omkring dens rødder. Rosen lukkede dens øjne og besluttede at nu ville den ikke åbne dem mere. Det var alt for meget for den.

Rosen kunne mærke at den lige pludselig var kommet et sted hen hvor det var dejligt varmt og lyst.
Og den åbnede øjnene langsomt op.


Og den kunne se at den var kommet i et nyt hus, hvor der også var andre blomster. De hilste alle sammen på den. Det var også roser, men bare meget større og i andre farver.




De andre roser fortalte den røde rose hvor hun var kommet hen, og at det var et godt sted at være. Tiden gik og de tre roser hyggede sig inde i det varme glashus. De to roser som havde prøvet lidt af og havde været rundt i verden, kunne fortælle den røde rose om deres rejsefortællinger. Og da den røde rose fik lusesyge, og havde det skidt, fik den omsorg og støtte af de andre roser, damen og ham der hed Jack, som den røde rose aldrig så.

Efteråret kom, og det begyndte at blive koldt. Den røde rose kunne godt mærke at dagene blev kortere og damen snakkede om at det snart blev vinter.
Rosen havde vokset sig stor og det begyndte at blive lidt trængt i dens potte.


Damen fandt en anden potte og den røde rose kom over i den nye potte. Kort tid efter, blev det mere koldt. og damen satte den røde rose lidt beskyttet, så den ikke kom til at fryse for meget.
Den røde rose, kunne mærke at den blev mere træt og at den tit faldt i søvn. De to roser sagde et var helt naturligt, og at det betød bare at den var ved at gå i dvale, fordi det var ved at være vinter.
En dag faldt den røde rose hele tiden i søvn, og en gang vågnede den ikke mere. Den sov en meget tung vintersøvn.

Vinteren gik og en dag i slutning af marts måned kom damen og Jack. De to andre roser var ved at vågne langsomt af deres vintersøvn, men den røde rose, havde meget svært ved at vågne op. Damen gav den noget vand og nogle vitaminer. Men rosen drømte de mest mærkeligste drømme. Den drømte at den ville vokse sig stor, få knopper, som den havde haft sidste sommer, men at disse ikke længere var røde, men en anden farve.

Den røde rose kunne hører at de andre roser kaldte på den, men den syntes det var svært. Det var som om den ikke var helt sig selv. Da den vågnede op kunne den også hvorfor, for alle dens smukke grene var væk, og at den var bare helt lille.


Rosen blev hentet frem af dens beskyttede sted, Og den kunne mærke solens stråler varmede lidt den dag, men den røde rose syntes at det var meget mærkeligt, at alle dens grene var væk.


De andre roser sagde at det var de også blevet klippet for at de nye skud kunne komme og at de ville hurtig komme se flotte ud igen. Det var den røde rose glad for.
Den fortalte om dens drøm, at den ikke ville være rød mere når den fik blomster, men en anden farve. De to andre roser smilede lidt af deres unge ven, og de sagde at en rose ikke bare sådan kunne skifte farve, men at den selvfølgelig ville være rød igen.

Den røde rose kunne mærke at de to roser, ikke rigtig troede på den, og den besluttede at den ville aldrig mere fortælle om drømmen.
Men om natten drømte den fortsat den drøm, og efterhånden som dagene gik, voksede den røde rose ligesom de to andre. I maj begyndte de alle tre at få knopper. Det var ganske tydelig ved de to andre roser at de ville få de smukke farvede roser som de havde sidste år.
Men pludselig en dag, sagde damen til Jack, at de roser nok hellere må komme ud i den friske luft, for det var tid til det. Den røde rose blev pludselig meget nervøs for hvilke roser mente damen.
De to andre roser tog det roligt, for de tænkte at det var den røde rose, men da de pludselig opdagede at det var dem der blev båret ud, begyndte de at brokke sig og stikke med deres torne. Men intet hjalp. De kom op på terrassen.


Nu stod den røde rose helt alene derinde i glashuset. Alle de andre planter der stod derinde kunne hun ikke tale med for de var ikke i familie med hende. Så hun kiggede ud af glasset og ventede.
Dagene gik og hun opdagede næsten ikke, at damen og ham Jack kom hver dag og vandede den og gav den engang imellem vitaminer.

Men så en dag, da damen kom, kunne den røde rose hører hende sige til Jack - nej Jack, prøv at se den røde rose. Er den ikke smuk. Den er jo slet ikke rød, men har det kønneste farver. Den røde rose hørte hvad damen havde sagt og den spejlede sig i glasruden. Den kunne slet ikke forstå hvad den så.


Den røde rose, som ikke længere var rød, så en masse flotte farver. Så blev drømmen alligevel til virkelighed.


Den kunne slet ikke forstå det, så den rykkede lidt tættere på glasset for at se lidt mere. Og den måtte indrømme at den var smuk. Farverne var så skønne og alle de forskellige nuancer var helt utrolige.


Damen kunne heller ikke forstå at den ikke længere var rød, ikke fordi hun var ked af det, nej slet ikke. Hun syntes endda at den var meget kønnere end sidste år. Men hun forstod ikke lige hvordan det kunne lade sig gøre.


Ja - smuk er hun den røde rose, som ikke længere er rød. Og nu står hun og viser sin nye skønhed og hun ved fra nogle af de andre roser, at de to andre roser er fornærmet og misundelig fordi hun nok er den smukkeste af dem.
Rosen  ja den blomstrer videre men jeg vil slutte min eventyr fortælling om den røde rose.
Jeg håber at min fortælling ikke har været for kedelig eller at du er faldet i søvn.

Kh
Jack og Kirsten.




17 kommentarer:

  1. Der var engang en rød rose...
    Sikke dog en fantastisk fortælling Kirsten. På ingen måde kedelig eller lang.
    Jeg svømmede helt hen i roses eventyr. Kom faktisk til at tænke på at når du engang får børnebørn så skal du fortælle dette eventyr.
    Et eventyr fra den virkelige verden. Ingen tvivl om hvad jeg vil læse for Albert-August i aften.
    Tusind tak for en fantastisk start på dagen.
    Er da bjergtaget af din smukke "røde" rose og din fortæller evne.

    De bedste ønsker for en helt fantastisk skøn dag
    Giv lige Rose et ekstra kram. For hun er bedårende på alle måder.

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte.
      Er glad for at du kunne lide fortællingen fra det virkelige liv.
      Jeg håber at din søn kunne lide eventyret.
      Jeg vil være med til at give dig en god start på dagen, så jeg vil forsøge fremadrettet :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  2. Det var da et dejligt eventyr, hyggelig læsning Kirsten. Men det bedste var da, at den ændrede farve. Hvor er den smuk. Har den ingen navn den fine rose?
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Lisbeth. Er glad for at du kunne lide fortællingen. Ja det var det bedste og den er utrolig flot med alle dens forskellige farver, som reelt kommer fra den røde.
      Jeg har virkelig tænkt på hvad den skulle hedde, for den røde rose kan den ikke hedde, så lige nu kalder jeg den Rose de Jack :-) er det ikke en mulighed for et navn?
      Knus
      Kirsten

      Slet
  3. Et helt igennem dejligt og rørende eventyr, og jeg må indrømme jeg indimellem fik lidt wøj i ywnkrogen 😉
    Dit eventyr er som H.C Andersens "den grimme ælling" og jeg har heller aldrig oplevet en rose ændre sig så meget. Og hvor er den blevet smuk.
    Så dejligt at starte dagen, med et smukt eventyr.
    Tusinde tak for det kære Kirsten.
    Jack og dig, og jeres skønne roser, ønskes en dejlig dag.

    Knus Lone 🌸

    SvarSlet
    Svar
    1. PS det underlige vendelbomål betyder: vand i øjenkrogen 😉 Hvis nogen skulle være i tvivl

      Slet
    2. Kære Lone. Jeg håber at det var glædes tårer der sad i øjenkrogen :-) for den sluttede heldigvis godt.
      Er glad for at jge kunne give dig en god start på dagen.
      jeg er selv noget forbavset over at den kunne ændre sig så meget og hvad der gør at dette sker, ved jeg ikke. men uanset så er den smuk
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Dejligt roseneventyr, der som et eventyr skal, endte lykkeligt😊
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lene.
      Tak jeg er glad for at du kunne lide fortællingen om den lille røde rose og heldigvis endte det godt :-)
      Kh
      Kirsten

      Slet
  5. Se, det var en rigtig historie. Og tak for den - det var ret spændende, og uha jeg håber at noget af den var fiktion, for hvis planter har følelser og tankevirksomhed.... så er vi nok nogen der får lidt røde øre

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Sussi. Lidt drama skal der til og selvfølgelig er der sikkert noget fiktion. Om planter har følelser og tankevirksomhed ved jeg ikke, selvom der bliver lavet en del forskning inden for det området - nogen siger jo at man skal tale med sine planter for så trives de mere. Så må mine planter i haven trives rigtig meget for jeg tager ofte mig selv i at jeg går rundt og tænker højt :-)
      Du skal ikke have røde ører for jeg er hekt sikker på at du behandler dine planter godt - det gør vi jo alle for vi elsker planter
      Kh
      kirsten

      Slet
  6. Kære Kirsten. Ord bliver fattige, når jeg læser din fine rosenberetning. Det er da en fantastisk omskrivelse, som bringer glæde og nostalgi frem i sindet. Smukke billeder af roser på samme tid, det er da en fin kombination:-) Bliv endelig ved med den slags beretninger. Kærligst Merete

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Merete.
      Tak for dine ord. Dem er jeg glad for. Jeg er glad for at du kunne lide min fortælling og at den kunne være med til at bringe glæden frem :-)
      Jeg vil d forsøge at skrive lidt flere når der kommer en lejlighed hertil.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  7. Kære Kirsten, hold nu op hvor er du god til at skrive og fortælle. Og hvor er det et skønt eventyr, af den rigtige slags.
    Du må altså skrive en eventyr bog ;o)
    Stort knus til dig og Jack.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Linda. Jeg er glad for at du kunne lide fortælling. Jeg elsker at skrive men det ved du sikkert. Og formidle ting på en måde som den her måde, synes jeg er sjov, hvis det er muligt.
      Skrive en eventyrbog - ok det var stort, men jeg kan jo skrive fortællinger til jer, det vil jeg være lige så glad for :-)
      Stort kknus og kram til dig og den søde Alma.
      Du er selvfølgelig også sød

      Slet
  8. Kære Kirsten.Kan da kun gentage alt det der er blevet skrevet om dit dejlige roseneventyr.
    Det er du bare så god til.Utroligt hvad man kan skrive om roser.
    Rigtig god dag knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak kære Jette.
      Ja denne gang var det rosen der fik et eventyr, næste gang er det måske noget andet :-)
      Men jeg er glad for at du kunne lide fortællingen
      Knus g god dag til dig
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten