torsdag den 17. marts 2016

Min bondemand

og den store beslutning. Det her indslag handler om en beslutning - en stor beslutning - som blev taget sidste år. Baggrunden for denne beslutning har været et forfærdeligt uheld, som skete i slutning af 2013. Et fald igennem et tag, hvor han kom meget slemt til skade, har nok haft en større konsekvens end vi havde troet. Efter godt et års sygemelding, både fuld og delvis, blev min bondemand rask meldt. Vi så fremtiden med lyse øjne og frisk mod, fordi vi vidste at vi havde været heldige og at han selv var frisk på at starte.

Men efterhånden som tiden gik i løbet af månederne i 2015 kunne det langsomt mærkes at det blev for meget. Fra at have en gennemsnitlig arbejdsuge på ca. 85 til 88 timer, tog arbejdet mere og mere tid.
Og i sommeren 2015 tog han en beslutning, at han ville arbejde på at få det langsomt afviklet - køerne skulle væk på en sober og ordentlig måde. Ikke kun køer, men også ungdyrene - kvier og kalve.


Min bondemand er en meget dygtig landmand og han føler et meget stort ansvar for sine dyr.
Dette betyder. at man heller ikke bare kan stoppe fra det ene øjeblik til det næste. Det tager tid og mulighederne skal undersøges for at dyrene kan komme herfra på en ordentlig måde. Helst til andre stalde, hvor de kan leve videre.


Gården vi bor på har vi overtaget af mine svigerforældre i 1992. Det betyder at gården også er min bondemands fødehjem, barndomshjem og fortsat hans hjem. Da vi startede her på gården var der ca. 32 til 34 køer i den ene side og søer og smågrise i den anden side af stalden. Dette blev lavet om til at vi kunne have 59 køer - en stald form som hedder bindestald. Det har altid været en bindestald, og de 59 køer ligger på måtter, halm, som bliver skiftet ud hver dag, og malkningen sker ved at den traditionelle måde, selvfølgelig ikke med hånden - men der bliver malket for med hånden, så køerne lægger mælken ned. og derefter sætte mælkemaskinen på af min bondemand. Når der er mulighed for det kommer de på græs hele sommeren, det meste af døgnet - dog med undtagelse når de er inde for at blive malket. De meste af grovfoderet kommer fra vores marker. Og vi bruger meget halm hele året.

Men dette er ved at være et afsluttet kapitel her på den lille gård. I december sidste år, talte han med vores kvægsælger, de blev enige om at de skulle undersøge hvilke muligheder der var, for der er mange ting der skal overholdes og nogen ting ikke lade sig gøre af diverse bekendtgørelser, så det er med at holde tungen lige i munden, så det ikke går galt og der opstår problemer der.


I januar fik vi solgte de første og samtidig fik min kære bondemand tilbudt fuldtidsarbejde. Det er var glædeligt og vi var meget glade, for spørgsmålet om fremtiden - hvad skal man så - er der arbejde til en bondemand, som altid har passet køer - alle de tanker blev lige pludselig skubbet væk. For nu stod vi lige pludselig med en del køer ja. ca. 55 af slagsen som skulle malkes, fodres, passe og alt det, og så et fuldstidsarbejde, hvor man skal lære alt helt fra begyndelsen. Men dette måtte løses, for andet kunne vi ikke. Så der blev sat en hjælper på om eftermiddagen som passede køerne, og min kære bondemand mælkede om morgen - stod op kl. lidt over 4 og gjorde som han har gjort lige siden han var en ung mand på 20 år, for at tage afsted lidt før 7 til sit nye arbejde.
Han har jo sådan set været med i landbruget siden han blev født, hvor han har været sammen med sine forældre, senere hen som karl, fodermester og siden 1992 selvstændig landmand. Så det er et livsværk - et kald - som han er ved at sige farvel til. Ikke til at være bondemand, for det vil han altid være - han er stolt over at være landmand - at passe sine dyr ordentligt og at markerne på bliver behandlet ordentligt for det er ens levebrød - har været vores levebrød igennem mange år.



Men man skal stoppe imens man synes det fortsat er godt. Når tingene bliver for meget, det bliver uoverskueligt, så tiden kommet til at stoppe med at være bondemand på fuldtid.
Nu er fremtiden, at han skal passe sit arbejde, som han iøvrigt er så glad for. Han har fået kollegaer, som han er glade for, han har et arbejde han ser mening i, og han føler at han gør det nye godt.
Og så vil han passe jorden ved siden.
I dag kommer de sidste køer afsted, samt nogle af de store kvier. De fleste er kommet til nye steder men der er også nogen som måtte afsted til slagteriet, men det er vilkårene i dag. Men hovedsagen af min bondemand har det godt med den beslutning han har taget sidste sommer og det har han.


Sådan så det ud engang, men sådan er det ikke længere. Nu er stalden tom for mælkekøer.
Vi har haft rigtig mange gode år med køer, og det bliver stille nu derude i stalden.
Men vi har fortsat lidt dyr på gården, der er ungdyrene - kvier og kalve, de store og de små. Dem passer vi fortsat for et stykke tid.


Vi har hver i sær sagt farvel på vores måde. Det har været svært i nogle perioder, specielt når der er så meget at se til at døgnet føles alt for kort. Og vi kan begge sikkert sige at det er hårdt et eller andet sted, men vi er også glade - vi kan begynde at se lyset forude med mere frihed, ofte weekendfri og tiden til at være mere sammen.
Og over tid kommer alle de andre dyr også væk. Og hvad der så skal ske derude i stalden og laden tja det er der ingen der ved. Men det er heller ikke så vigtigt lige nu.


De er fortsat her


Og de her er selvfølgelig også her. Tænk. så sidste aften fik vi en lille ny kviekalv og den har fået nr.
2000 i ørerne :-). Men en dag er den også taget afsted.

Det har ikke været let at skrive alt det her. Men jeg er glad for at have det gjort, for som alt andet så plejer det at skrive, fortælle andre hvad der rører en i ens liv, at gøre det lidt lettere for mig. For det her har en stor betydning for min lille bondemand, for mig og vores familie. Men vi er sikker på at det bliver godt. 

En lille fortælling om noget der intet har med have at gøre, men en fortælling om noget som har en stor betydning for stedet hvor min have ligger. 


Og alt det der har været i lang tid har vi ikke kunne komme igennem hvis vi ikke havde haft hjælp af vores familie, venner, kollegaer og naboer, som bare springer til, når de kan se det er svært at overkomme alt, som giver et ekstra kram og lytter, er tålmodig når man er forvirret og ser meget træt ud. Alle som er en del af vores liv og jer her, har gjort at tingene og dagene har været til at komme igennem. Tak for det.
Kh.
Kirsten.




14 kommentarer:

  1. Det er et meget følelsesmæssigt indlæg, som får barnet til at trille en tåre. Mestendels af glæde for alt det nye tiden vil bringe, men også for vemod. Det bliver underligt at komme hjem, og der ikke står en ko og byder sig velkommen i staldvinduet.
    Men hvor bliver det også dejligt af få en far med mere overskud og mere tid til os og sig selv.
    Tænk alle de ture vi har kørt op og ned af fodergangen på vores små traktorer, og alle de gange vi har hjulpet med at stalde ind eller ud og ikke mindst mælkeprøver. Jeg vil altid mindes turen ud efter skole eller som voksen for at sige hej til far.
    Nu er det tid til et nyt kapitel og det bliver så spændende :-)

    Knus til dig mor

    SvarSlet
  2. Pyh ha ja det var et indlæg der trak vand i øjnene, for jeg kan levede sætte mig ind i hvor svært det må være at skulle starte på en hel ny tilværelse på grund af sådan en dum ulykke.
    Heldigvis lyder det som om det er nøje overvejet og jeg ønsker jeg alt mulig held og lykke med den nye tilværelse.

    SvarSlet
  3. Kæreste Kirsten...
    Jeg er meget let at imponere og jeg har derved også let til tåre...
    Lige nu kan jeg næsten ikke se min skærm og jeg må i halvt blinde trykke på tasterne...
    Jeg bliver så rørt over alt det i er gået igennem og de mange ting det har ført med sig.
    Samtidig bliver jeg også rørt over at i er tvunget ud i en ny epoke i jeres liv.
    Når det så er sagt kommer der også glædes tåre frem. For kan mærke der er taget en stor byrde fra jeres skulder. Over at i har taget den endelig beslutning.

    Du er en sej pige og har en sej bondemand ved din side.

    Jeg ønsker alt det bedste for jer. Alt det i har drømt om og alt det i har ønske.
    Nu starter en ny epoke med mere fritid, samvær og fornøjelser. Det glæder mig så uendelig meget.
    Hvor er det godt i har hinanden.

    De bedste vinde sendes mod jer
    Masser af knus her fra
    Charlotte

    P.S
    Må bare sige at jeres køer ser fantastiske ud. Man kan se at din bondemand har passet dem godt.
    Sikke en pels og sikke de skinner og er rene. Er dybt imponeret.

    SvarSlet
  4. Kære kære Kirsten ❤️
    Hold da op en livs historie. Jeg sidder her med tårerne trillene ned ad kinderne.
    Jeg har nu også let til tårer, men jeg tror at selv den mest hærdede, ikke ville kunne holde tårerne igen, eller ihvertfald få en klump i halsen.
    Du fortæller så smukt om jeres liv, og din bondemands nylige beslutning.
    Det er så svært med forandringer og nye udfordringer i livet. Men nogengange er det bare det bedste og mest rigtige at gøre. Og efter en tid, kan man se at forandringerne måtte til.
    Det er jeg sikker på at du og din bondemand også vil opleve. Og i vil få en ny og anderledes tid, som helt sikkert bliver rigtig dejlig.
    Sådanne mennesker som I, vil altid finde det bedste frem.
    Og nu skal i til at nyde livet lidt mere, og få mere tid til de ting i holder af. Det blir så skønt for jer.

    I ønskes alt held og lykke i jeres nye fremtid, både du, din bondemand og søde lille Jack ❤️
    Knus Lone

    SvarSlet
  5. Det har uden tvivl, været en stor og tung beslutning der blev truffet, men hvor er det godt, når man formår at komme frem til en realistisk erkendelse af, hvad man magter eller ikke længere magter, og forholder sig konstruktivt til det - respekt.
    Det må føles meget tomt med en stald uden dyr, men alt har sin tid. Det er så godt for jer, at din mand har fundet et job han er glad for, og som han kan klare, er der ikke noget med at når en´ dør lukkes, så åbnes en anden, som kan være lige så god eller måske endnu bedre, selv om det kan være svært at se i starten.
    Håber i får det rigtig godt med den beslutning der er truffet, nyd de mange arbejdsfri timer det giver, og fyld dem ud med noget der er godt for jer.
    Held og lykke fremover.

    SvarSlet
  6. Kære Kirsten
    Jeg forstår til fulde, at det er et vemodigt farvel. Godt livet trods alt går videre, og at der er meget nyt og godt i vente. Frihed i weekenderne og mere tid sammen i familien. Men selvfølgelig vil I savne køerne, det er klart.
    Held og lykke med jeres nye fremtid.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  7. Kære Kirsten-Et meget rørende indlæg om jeres gård og besætning.Men også godt at din bondemand nu er startet på en ny tilværelse med et godt job.
    Men mærkeligt bliver det jo med en tom stald.
    Håber al det bedste for jeres familie.Knus Jette

    SvarSlet
  8. Held og lykke med den nye tilværelse, hvor er det vemodigt, men I vil sikkert snarligt finde jer til rette med de nye arbejdsopgaver. Kan sagtens forstå at dyrene har været et vigtigt element i bondemandens og dit liv.
    Ulla

    SvarSlet
  9. Kære Kirsten. Hvor må det have været svært for dig at skrive der her indlæg. Jeg blev rørt dybt ind i mit hjerte. Det er så tankevækkende hvordan ens liv kan forandres i løber af kort tid.
    Din bondemand han er altså bare sej. Hvor er det godt han har fået et nyt job når nu det er som det er og han stadig har modet og kæmper videre. Men du er altså også fantastisk..det kræver en stærk kvinde at stå bag sin mand på den fantastiske måde du har gjort det.
    De kærligste hilsner og et kæmpe kram til dig og bondemanden.

    SvarSlet
  10. Kære Kirsten
    Det er meget hårde odds, at skulle sige farvel til sit livsværk, specielt når man ikke selv har kunnet bestemme.
    Det er prisværdigt, at I har haft overskud til at finde de bedste løsninger for alle jeres dejlige dyr. Det må have været svær procces.
    Jeg håber af hele mit hjerte, at I finder jer tilrette med jeres nye tilværelse i fremtiden for som man siger " når der lukkes en dør, så åbnes en ny".
    Som jeg forstår det, så bliver I heldigvis boende på gården og skal ikke rykke jeres rødder op.
    Jeg ønsker alt det bedste for fremtiden for dig og din mand.
    De bedste hilsener
    Kirsten

    SvarSlet
  11. Kære Kirsten!
    Det lyder som en stærk og god beslutning din bondemand og du har truffet. Ikke mindst lyder den afklaret, og reel- derfor kan i handle så flot/stærkt på den. Men kan let sætte mig ind i det vemod der opstår.
    Hvor er det en smukt kapitel i lægger bag jer, billederne af det VIDUNDERLIGE KVÆG siger alt. Kan let forestille mig at det kommes til at føles tomt, godt det er en glidende overgang.
    Alt det bedste til jer og jeres familie med det nye kapitel der allerede er begyndt at skrives.
    Kærlige hilsner Anette

    SvarSlet
  12. Kæreste alle - 1000 tak for jeres kommentar - de er dejlige at læse og jeg må indrømme at jeg har trillet en tåre flere gange for de er læst alle sammen flere gange. Jeg undskylder mange gange at jeg ikke skriver ved hver en af jer, men jeg tror bare ikke at jeg lige kan, det er mange følelser involveret i dette her, og jeg har taget noget tid om skrive opslaget,
    Men jeg er så glad for hver en kommentar, hver en der har læst og det er mange. Det giver os alle sammen en følelses af forståelse og energi til at komme videre, for ja, vi r videre fuld gang med et nyt liv og en ny tilværelse her på gården.
    Stort knus og kram til jer alle sammen
    Kirsten

    SvarSlet
  13. Åh Kirsten. Sikke en historie, som ikke engang er en historie. Hvor er i seje, jeg er sikke på det er den helt rigtige beslutning i har taget. Ønsker alt det bedste for jer, og de dejlige minder om staldene fulde af dyr, de forsvinder aldrig, og vil gøre overgangen til det nye liv med mere frihed lidt lettere.
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten