fredag den 15. januar 2016

vadehavet og Ballum enge

musene var her i huset begyndt at gå med søgebind, og oversat til dansk, betyder det helt konkret at køleskabet trængte til at blive fyldt op. Så jeg måtte ud at handle mad ind, hvilket jeg slet ikke er god til. Hader det nærmest.
Men for at gøre noget som jeg synes er lidt sjovt - kunne jeg lige så godt køre til Skærbæk for at handle ind. Skærbæk ligger jo nærmest ved vadehavet, og jeg kan godt lide det område og dens natur.

Jeg inden jeg kørte hen til den butik jeg normalt handler ind, kørte jeg ud til Rømødæmningen og langs med diget.

Jeg fik taget nogle billeder der. Lyset er ikke det bedste, ikke fordi det skal være en undskyldning, men solen har ikke været fremme i dag og det er lidt diset. Og iøvrigt koldt. Godt at det ikke blæste.








Hvis du gør billedet større, vil du kunne se en enkelt gås der står og spiser.




 






Ballum by. 


Nogle af de gamle huse der står ude på Ballum enge. 


Huset her, som er rigtig sødt,og står midt i det hele eller vel nærmere midt i ingenting, kan jeg desværre ikke huske helt hvad hedder. Men flot er det.


Meget spændende og enkel bænk, som man kan sidde på, og nyde vejret og naturen. Man har en utrolig god udsigt derfra, og på de gode vejrdage kan man se rigtig langt. Men det var det ikke helt til i dag.


Billed fra den anden side af huset.



Mange af markerne derude er ejet af landmænd som dyrker jorden, og det er ikke helt let, både pga jordens beskaffenhed, men også de vejrmæssige forhold.
For at markerer hvem der ejede jorden blev der ofte sat initialer på lågerne. 

På strækningen imellem Højer og Rudbøl (ligger længere nede langs vadehavet) ligger der mange mindre arealer, som man kan leje. Jeg har hørt at nogle disse stykker jord ejes af familier som har eller har haft en tilknytning til området. Det kan betyde at man betaler leje eller forpagtning til en som f.eks hedder Herr. Schmidt og bor i Hamborg. Jorden er gået i arv fra generation til generation, og da dele af Sønderjylland har været en del af Tyskland, betyder det også at nogle af de marker fortsat ejes af tysker.

Men jeg vil gerne have en låge ud til marken hvor der stod E&K, men det må forblive til en drøm, for det er meget dyrt at få lavet.

Men det var et lille, meget lille udsnit af omegnen omkring vadehavet og Ballum Enge.

Kh.
Kirsten.








4 kommentarer:

  1. Det var fint, men desværre lidt for mørkt, så er det svært at tage billeder. Husene er blevet gode. Hvad mon det er for gæs på billedet, det ved du nok heller ikke. Jeg må have Bent til at kigge på dem.
    For 28 år siden lejede vi et sommerhus af Ballumhus kro og holdt en lille ferie der. Min yngste var nyfødt den gang. Vi spiste på kroen hos den syngende krovært Kim.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Åh, det er jo som at komme hjem! Jeg elsker marsken omkring Ballum, fordi min far kom derfra og smittede os med sin kærlighed til området. 'For en fremmed barsk og fattigt...', men for mig fyldt med storhed og rigtig gode og kærlige minder. Jeg tror, du har fanget 'Æ markmands hus', historien om det hus har jeg hørt utallige gange! Tusinde tak for en tur hjem!

    SvarSlet
  3. Tak for turen...det er desværre ikke et område jeg kender ret meget til men elsker den barske natur på godt og ondt.

    SvarSlet
  4. Åh hvor jeg nyder du er kommet på min blogliste søde Kirsten. Nu kan jeg se hver gang du laver et nyt indlæg. Det er jo fantastisk:)
    Personligt er jeg vild med dine billeder. Fantastisk lys over vandet. Jeg kan mærke kulden og blæsten. Syntes de er super skønne.
    Syntes også det er en fantastisk fortælling med de små jord lod. Tænk om man var så heldig at have et sådan ud til den barske natur og prikken over i'et ville være en hvid jernlåge :)

    Rigtig skøn dag
    Charlotte

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten