Hist, hvor vejen

slår en bugt, ligger der et skur så smuk. Hov det er ikke helt rigtigt for han skrev selvfølgelig ikke skur men hus.
Det er iøvrigt H.C.Andersen der har skrevet teksten, og efter sigende skulle den stamme fra eventyret "moderen med barnet" som jeg synes er noget så trist.
Men det skal det her indslag ikke handle om, nej slet ikke. Det skal nemlig handle om vejen der slår en bugt. Der er nok lidt flere på min vej, men så bliver det heller ikke kedeligt.

Billedet er taget oppe fra havedøren og ned mod stykket hvor vejen slår en bugt. Jeg har de sidste par uger, tror jeg, fjernet græs, jord, rødder, sten og andet skidt for at efterfølgende fragte en masse marksten ind i haven. Og da markstenene var blevet lagt, banket på, presset jord omkring, kunne jeg så kører 15 trillebøre grus ind i haven og ligge dem over på jorden, som var blevet dækket med fiberdug.

Så endelig er jeg færdig med det projekt. Dejligt og jeg synes, at det er som om det hele ovre på den langside, er blevet samlet, så det skaber en helhed. Eller hvad synes du?

Den 1. juli så det ellers sådan ud.

Pyha kan jeg huske jeg tænkte - det er slet ikke til at overskue. I flere dage kiggede jeg slet ikke i den retning. Mit hoved kunne slet ikke rumme den kæmpe forandring. Men min kære mand og jeg fandt to havestole frem, og så sad vi og kiggede på det kaos.

Der blev lagt planer, tegnet, nye planer og på ny tegnet, og efterhånden kom der et billede frem som indebar et potteskur, drivhus og ordne jorden oppe fra pergolaen ned til det lille gartneri, som det hjørne i dag hedder.

Jeg fik styr på de to store stubbe, som ikke kunne fjernes. Der blev plantet og bagom bedet blev der laget en sti.

Det ser nu således ud, og det er ved at blive tæt i bedet, og det er godt, for det holder ukrudtet i arv. Men jeg havde ikke troet at bedet havde vokset så stor, så hurtigt. Og det er ganske tydeligt at de planter er tilfredse med at der er kommet et stakit op, som giver læ.

Nåh det er jo den sti eller en vej, der slår sig.

Her står jeg ved pergolaen og kigger ned mod potteskuret. 

Ved billed nr. 1 står jeg i begyndelsen af vejen som er en sti og  jeg kan nu gå på en sti hele vejren ned til det lille gartneri. Man kommer også forbi den hovedløse dame - billede nr. 2, som er tilfreds med at alt det beskidte jord er kommet væk.

Her er det nede ved døren i potteskuret. I midterbedet skal der plantes 3 Spidsløn, som jeg barer går og venter på at de kommer. Først derefter synes jeg at jeg kan fortætte med at plante. Jeg synes det er så spændende. 

Billedet her er også taget ved potteskuret, men bare i den nederste hjørne af den. Så er jeg ved at være færdig med det projekt. Der mangler lige nogle småting, som f.eks. vandposter, hvor jeg kan hentet vand når jeg vander og laver kaffe :-), som sagt lidt beplantning, og der skal plantes lidt nyt græs.

Drivhuset i det lille gartneri er også ved at være færdig. Der mangler lige et par glas eller 5, men dem venter vi på, for glas, ja selv i en kasse, kan ikke tåle at blive påkørt af en bil. Men pyt, det kan jo ske for selv den bedste bondemand :-)

Ellers der kun det almindelige efterårsarbejde - havemøbler skal ind, de sidste sommerblomster skal op. og der skal pyntes op til efteråret, som også er tænkt som værende noget jeg kan buge når jeg pynter op til juletiden, som jeg elsker så højt.

Nåh jeg vil lige sysle lidt herinde, det skal jo gøres, og så skal vi ud.
God dag og uge til jer alle.
Knus
Jack og Kirsten