Viser opslag med etiketten mariehøne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mariehøne. Vis alle opslag

tirsdag den 8. marts 2016

En Coccinellidae

fandt Jack og jeg i dag. Solen skinnede da jeg sidst på eftermiddagen kom hjem fra arbejde. Solen lokkede sådan meget, så jeg spurgte Jack om han ville med i haven. Og tænk han skulle slet ikke overtales til den det.

Bare en halv til en time have arbejde - klippe resterne af sidste sommers blomsterstande på stauder og hosta. Jeg har bl.a. tre højbede i midten af haven og de primært tilplantet med stauder og hosta.
Så vi gik igang - det var lidt koldt - men dejligt med frisk luft.

Og det gik som smurt. Det der skulle væk var dejligt tørt, så det var overhovedet ikke bøvlet - nej slet.

Jack ja han går jo rundt og snuser til det hele og kommer en gang imellem og kigger til hvad jeg laver. Det er sådan en arbejdsfordeling vi har.

Men solen var så småt ved at gå ned og vi var ved den sidste af de tre højbede. Og midt i at jeg ved at klippe stængler fra nogle hosta og fjerne deres blade, kunne jeg lige pludselig skimte noget rødt.

Åh nej kan det virkelig passe tænkte jeg med det samme - en Coccinellidae


Nu er det ikke let at fotograferer en Mariehøne - den har virkelig travlt med at kommede derhen hvor den har det lunt og den er i beskyttelse, så jeg må undskylde at de ikke er de bedste billeder, jeg viser.

Men er det ikke lidt tidligt for en Mariehøne - ja er det ikke meget tidligt for den lille fyr.

Men jeg har læst lidt om den her lille fyr, som egentlig er et rovdyr, da den lever af bladlus og andre små insekter. Når Mariehønen er blevet voksen, som den bliver om sommeren, spiser den en masse bladlus for at få sine depoter fyldt op, for den går nemlig i dvale om vinteren.


Mariehøns, denne her lille fyr, begynder at komme frem om foråret ved de første varme solskinsdage.

Den har været under de grene og blade fra hostaen, som jeg var ved at fjerne, så det har sikkert været dejligt og lunt der. Og så kommer der et uhyre - mig - og ødelægger hele verden for den.


Så er det jo bare at komme væk. Så billederne viser hvordan den lille fyr kravler/løber hen over et halmstrå - for det er jo bare komme væk her fra. Men er der ikke noget med Mariehøns og en glad remse?


Jeg tænker at vi sagtens kan bruge den her så vi kan få noget bedre vejr. Så hvis I ikke kan huske den så kommer den her:
Marie Marie Marolle
Flyv op til Vorherre og bed om godt vejr.

Men jeg lavede selvfølgelig en bunke af det blad og gren affald den forinden havde ligget under og det blev lagt hen over den.
Så jeg håber ikke at den er blevet alt for meget bange. Men det var rigtig hyggeligt at finde den lille fyr, og jeg blev da helt glad i hovedet - endnu et tegn på forår.


Så Jack og jeg ville bare lige hurtig vise hvad vi så på denne her dag, så vi undskylder mange gange at vi endnu ikke har skrevet på jeres søde kommentar på opslaget fra i går.
Kh.
Jack og Kirsten.