Rosen - som jeg har kigget på og sværmet om lige siden den første knop kom på toppen af den gren - er rosen Karen Blixen.
Karen Blixen er ny i haven her. Jeg fik den af en veninde her i foråret. Jeg må indrømme at jeg ikke kendte noget til den rose.
For et par dage siden startede den store knop at vise rosen´s farve. Ja jeg vidste jo godt at den var hvid :-) men det var alligevel spændende at se hvad der ville ske, for jeg havde jo kun set hende Karen på et billed da jeg googlede rosen Karen Blixen.
Den 3. Juni havde de grønne dækblade sluppet de fine hvide blade. Og jeg kunne allerede ane der at den her rose ikke var en af de mindre roser, som de andre roser jeg har.
Dagen efter - den 4. juni var der allerede sket lidt mere. Rosenknoppen var blevet mere fyldig.
Dagen, hvor der havde været det hyggelig blogtræf i Kolding i den Geografiske Have, kom jeg hjem til en Karen Blixen, som virkelig havde nydt den solrige og varme dag, det var Grundlovsdag.
Et lille kig i øjet, som jeg synes er spændende, kan man se hvad der er dybt dernede bag alle de fine rosenblade. Nej ikke endnu. Tålmodighed er en svær ting - når man skal vente på noget forandres.
Det var ved at være sådan at Jack og jeg skulle ud at se til Karen hver morgen for at se hvad der var sket i timerne vi sidst var ved Karen.
Den 6. juni var der flere rosenblade der var begyndt at folde sig mere ud. Man kan næsten fornemme at der sker noget time for time. Hun har virkelig travlt med at udfolde sig og vise hendes skønhed.
Morgenduggen sidder stadig og reflektere solen stråler, som om der sidder fine klare diamanter imellem de hvide rosenblade.
Billedet synes jeg giver et indtryk af hvor stor den rose er. Og det er den eneste blomst som er på vej, men heldigvis er der tre andre knopper, som bare venter på at det bliver deres tur.
I går den 7. juni skete det endeligt. Mandagen havde været dejlig varm og der var ikke megen vind, så Karen havde virkelig suget alt det hun kunne af solen og dens stråler. Det gav så bonus i går.
Om morgen så Karen sådan ud.
og sidst på dagen var vinden taget til, så jeg flyttede Karen op på terrassen, da jeg var helt bekymret for hendes store rose, som vinden virkelig legede heftigt med.
Men flot er hun, og hendes duft er let og der er en friskhed over duften, ja nærmest som rent vasketøj, som har hængt i vinden og tørret.
Den er nærmest magisk denne her rose. Hvor er jeg glad for at Karen Blixen er kommet til min have.
"I had a farm in Africa at the foot of the Ngong Hills" citat fra Karen Blixens bog - Out of Africa.
Knus til alle
Jack og Kirsten
