Viser opslag med etiketten små reder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten små reder. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2016

påskebordet

er dækket. Ikke til middag eller frokost, for vi har ikke rigtig planlagt noget for påsken. Der har været mange ting de sidste mange uger, så vi har nok ikke lige tænkt den tanke med at invitere. Men det kan jo være at vi inviterer spontant nogen til et bid brød og andet godt. Men det vil vise sig.

Uanset hvad, så er der pyntet, for det er vigtigt at det er hyggeligt omkring os, det giver energi og glæde.


Farver er oplagte - varme gul orange farver med lidt grønt - det er jo påske og forår. Min kære bondemand var i sidste uge til generalforsamling ved en af de landbrugsforeninger, hvor han igennem mange år har siddet i bestyrelsen, og da vi ikke længere har køer, har han valgt at stoppe. Så han fik en kæmpe buket blomster - og den var jeg så heldig at få.



Flotte glade nuancer med mange af mine ynglingsblomster. Lige en buket til nu og lige til at gøre en glad.


Buketten er stillet på vores spisebord i stuen, hvor farmors fine påskeløber er lagt på. Hun har en gang for mange år siden broderet denne. Jeg tror hun sagde inden hun blev gift med farfar, så det må have været omkring slutning af 1950´erne.


Åh den er så sød med de forskellige grønne nuancer - de små høns der sidder på deres reder.



Hun må gerne glemme at jeg har lånt den :-) for den er bare så smuk - men selvfølgelig skal hun have den tilbage - hvis hun ikke ligefrem synes at jeg skal "låne" den.

Og så er der lige kommet "lidt" pynt på bordet. De fleste er ved at kende mig og at jeg nok har et pyntegen et eller andet sted, som kommer til udtryk - det kan ikke fortrænges, det kommer bare...




 Og det her er noget ganske særligt - åh ja, i forrige uge fik jeg en pakke med posten. Og i dag er det ikke så tit man for en pakke, som man slet ikke kender noget til. Så pakken blev pakket ud med det samme, jeg nåede ikke engang at få frakken af. Og der i den pakke lå der det flotteste påskeæg -liggende på en rede. Det er simpelthen så kønt med blonder, bånd, ornamenter - etiketter, sløjfe og et lille kors i toppen af ægget. Og det skal jo passes godt på, at jeg har fået det lagt ind i en glasklokke så det kan holde sig pænt.

Er det ikke bare så flot.
Kæreste Charlotte. 1000, 1000 tak for dit fine æg. Det er så flot, og du kan tro at jeg passer godt på det. Knus. Du kan se hendes blog her

Hvis jeg ryster det ganske forsigtig kan jeg hører at der der noget derinde - sikkert et lille æg i det store æg, men det ligger godt derinde, så det får det lov til.

Jeg i den sidste tid selv været i gang med at lave reder, Nogle af dem store - det har været til Fru høne og Fru And. Men jeg har også lavet små reder at birkegrene.

De er også placeret i glasklokker og er pyntet med æg, fejr m.m.


En lille påskehilsen fra påskeharen, som 1. påskemorgen skaber glæde hos små, store og andre, med at lægge sine herlige påskeæg.
I mange år kunne den ikke ligge æggene ude i haven, da vores gamle hund Max, nærmest fulgte påskeharens spor rundt i haven og spiste æggene. Max havde aldrig hørt om at hundene ikke må spise chokolade. Nogen tænker ja, men hvorfor lukkede påskeharen ikke bare for lågen. Det gjorde den skam også, men Max havde lavet sin egen lille indgang fra marken til haven, som havens ejer først fandt da hun havde fået Jack.


Der er nu noget sødt over harer - specielt harekillinger.




Farmors fine løber, nu skriver jeg farmor, det er egentlig min svigermor, men her kaldes hun farmor.


Så nu kan det blive påske for min skyld, jeg har ferie, så jeg har tid hvis der skulle komme nogen forbi, jeg kan altid diske op med en ægge mad, med purløg fra haven og tomater fra købmanden.

God start på påskeugen som starter i dag
Kh.
Jack og Kirsten