Viser opslag med etiketten video. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten video. Vis alle opslag

torsdag den 31. marts 2016

Har I hørt

alle de dejlige lyde der er pt.. Lyde fra træerne, buske, bænkens ryglæn - ja alle steder. Ja lyden fra fuglene som er i fuld gang med at finde en ny kæreste, gøre kur til den man gerne vil have, og solsorten som allerede kl. 5 om morgen synger højlydt for at fortælle at dagen er startet og solen er på vej op.

Det er så herligt at høre og man kan kun blive glad.

Sidste dag jeg var ude fik Jack og jeg besøg af en lille gruppe af de her


Stæren - så herlig en fugl, som bare kan synge en masse fine lyde. Den kan virkelig varierer sine musikalske indslag - der er nogen der siger at de kan lære omgivelsernes lyde og synge den bagefter f.eks telefonlyd. Om det passer ved jeg ikke - men synge kan de. Og man er slet ikke i tvivl når en flok slår sig ned i toppen af et træ - så herligt.



Jeg har flere stærekasser i haven, hvor de ofte flytter ind. Jeg holder meget af at sidde og kigge på den aktivitet der kan være om de redekasser, for der er virkelig gang i den lille familie - mor og far skal jo fodre de unger, som virker til at have en konstant sult og aldrig kan mættes. Så insekter, laver og regnorme bliver slæbt ind igennem det hul, hvor der sidder 5 til 6 unger og råber omkring. En massen og leben er der i de kasser, så jeg tror at Stære mor og Stærefar er glade for at de kun for et kuld unger.




Sidste år optog jeg en lille video af en flok Stære der landede i nogle af mine Rønnetræer som står bagved driverhuset. De er godt nok optaget i efteråret men det er det samme der sker nu, de kommer i en større flok, slår sig ned, for at kort tid efter at flyve videre til det næste træ eller mark. Og imens taler de utrolig meget til hinanden. det er så livsbekræftende.


Og om lidt kommer en anden herlig fugl nemlig Svalen. Vi har altid mange Svale, som bygger deres reder inde i stalden, så jeg er spændt på hvad de tænker når de ser at der ikke længere står køer derinde, om de så flyver andet sted. Det håber jeg ikke.

Har du en bestemt fugl som du synes rigtig meget om?


Kh.
Jack og Kirsten