Lisbeth er Lisbeth fra Høneballehaven. Hun har en have, som er bare så flot. Ja jeg har desværre endnu ikke haft mulighed for at komme og besøge hende og haven, men jeg har fuldt hende og hendes blog over et år. Så jeg har set mange flotte billeder derfra. Iøvrigt holder Lisbeth åben have, så du har mulighed for at se hendes have, og du kan finde hendes blog her. Gå endelig ind og se, for det er virkelig et vidunderligt sted.
Men jeg havde planlagt at lave et bed som skulle ligge overfor det bed jeg lavede sommeren 2015. Jeg ville gerne have nogle flere rododendron i haven, så det var oplagt at spørge Lisbeth til råds. Og en dag mødtes vi oppe i Rododendron haven ved Tørring. Åh det er også et lækkert sted med mange Rododendron.
Jeg fik hjælp både til det og meget andet.
Så derfor var det oplagt at kalde bedet Lisbeths bed.
Bedet er nu 2 mdr. gammelt og det ser ud til at Lisbeths bed virkelig trives for hold da fast hvor det gror. Indslagt blev udgivet den 24 maj, hvor det både handlede om Lisbeths bed men også om havens indgang.
Men sådan så det ud i maj den 24.
Men hvor meget kan ca. 2 mdr. betyde for et bed som Lisbeths bed.
Rhoderne er afblomstret og de visne blomster er fjernet, for det ved jeg Lisbeth gør, så det gør jeg også. Og det er en god ide, har jeg fundet ud af. For det første så ser Rhodoerne bedre ud når der ikke hænger de klatter af visne blomster, men planten kan også bruge sin energi på det nye løv og det den gør i forhold til næste blomstring i foråret. Storkenæb, Kobjælde, hvid Hjerteblomst og Valmue har også blomstret. Men nu blomstrer Marguritten, Jakobstige, Røllike, Lykkefund, Anistop og dagliljerne er begyndt at vise deres knopper. Det samme er for Floks, Skov Asters og Strand Asters.
Rhodoerne står pænt med deres grønne flotte løv og træet Høstrøn står også godt og ser ud til at trives i Lisbeths bed.
Men se selv hvordan det ser ud den 9. juli:
Et kig op i gennem bedet, lige som jeg vidste sidste gang. Der er sket en del synes jeg. Planterne er groet en del. Og jorden er ved at blive dækket, så Lisbeths bed kommer til at stå frodig og tæt. Lige som jeg godt kan lide det
Storkenæb er afblomstret og de afblomstret blomster er klippet tilbage. Den søde lille lave rhodo viser sit flotte løv. Jeg er meget betaget af denne her. Både dens blomster men også løvet syntes er så kønt.
Den kønne R. Edelweiss i foråret 2016
De smukke Kobjælde, som både står i blålilla og i hvid er afblomstret. Og indtil for ikke så lang tid siden stod deres flotte frøstande, og gyngede frem og tilbage, når vinden ramte dem. Valmuerne, der er to, men den ene har kun blomstret. Det den der hedder Paddy´slum. Utrolig flot. Da jeg ved Lisbeth har mange flotte mørke lilla valmuer i sine bede, vil jeg se om jeg ikke kan skaffe de frø. Endnu en Rhodo, som var afblomstret, da den blev plantet. Men jeg har set den hos Lisbeth :-) og den er også en af de rigtig smukke nemlig den lidt tidlige R. Isola Bella. Men forhåbentlig får jeg fornøjelsen næste år.
Her er det en af de Rhodo´er som formentlig bliver stor. En rigtig Rododendron, som min kære mand siger. Store fyldige blomster, der bare siger Bang. Det er det han forstår ved en Rododendron. Så heldigvis har vi to Jacksonii, som står på hver sin side af rosenbuen, som iøvrigt ikke var med i det første indslag jeg viste i maj
Rosenbuen, er blevet sat imellem de to Jacksonii, og der er plantet på hver side Lykkefund og Clematis President og forskellige stauder, derunder Røllike i farven hvid. Der er også plantet dagliljer, som i Lisbeths bed ikke blomstrer, men der er liljeknopper, så lidt varme og sol, ville hjælpe en del.
Ovre på bænken står der sommerblomster.
Men efter rosenbuen er resten af Lisbeths bed. I dette stykke, som er bredere end det foregående, er der også plantet Rhodoer, stauder, dagliljer, clematise og et træ - nemlig en Høstrøn, som Lisbeths forslog, da den har et utrolig flot løv i efteråret.
Her ses Høstrønnen rigtig godt og på billeder ved siden af kan man se ned i bunden af haven.
Som det måske kan anes, så er der ikke meget bar jord tilbage, det er også godt sådan, da jeg ikke rigtig kan lide at der er for meget jord at se.
Anistop og Jakobstige - som jeg ved Lisbeth har i sin have. Jeg synes at Anistop og Jakobstige passer utrolig godt til hinanden i forhold til blomsten, bladene og duften, som Anistop har - Kongen af Danmark.
Lisbeths bed hedder sådan, fordi Lisbeth var så sød og hjælpe mig i forbindelse med Rododendron og valg i forhold til Høstrøn. Resten af bedet er planter der er valgt ud fra det jeg har set på hendes egen blog. men jeg ville også gerne skabe et bed, som er harmonisk, stille og har en beroligende virkning. For det er jo sådan jeg oplever Lisbeth via hendes blog, beskeder og de gange jeg har mødt hende. En stille, rolig kvinde, som er sød, imødekommende og får mig til at slappe af. Så derfor er de planter valgt ud fra den ide og farven gerne skal understøtte hinanden.
Marguerit som er plantet lidt spredt, så de ikke kommer til at virke for meget i forhold til de andre planter.
Daglilje. Dem er der plantet 6 af i bedet, og i efteråret kommer der flere til, både Liljer men også Narcisser.
Endnu engang Jakobstige, som jeg varmt kan anbefale, for de blomstrer så længe.
Jeg tænker at der inden for nogle dage, en uge vil der være flere stauder der blomstrer. Bedet ændrer sig efterhånden som sommeren går, og jeg har planlagt at vise Lisbeths bed engang i slutning af ausgust eller begyndelsen af september, hvor jeg håber at bedet viser sig på en anden måde. Endvidere vil der også blive plantet en rose, som skal være den rose, som Lisbeth holder mest af.
Jeg håber at I har nydt gensynet med Lisbeths bed. Jeg synes det er sjovt at se hvilken udvikling et bed tager og om det bliver som man forventer. Og det gør det :-)
God søndag til jer.
Knus
Jack og Kirsten
Hvis du er med af Haveforeningen, kan du læse en artikel om Lisbeth og hendes have. Dette er i det nye blad.




