Viser opslag med etiketten rhodoer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rhodoer. Vis alle opslag

søndag den 10. juli 2016

Gensyn med Lisbeths bed

blev lavet i foråret. Til dem der ikke ved hvem Lisbeth er og hvorfor det bed netop er opkaldt efter hende, kommer en forklaring nu.

Lisbeth er Lisbeth fra Høneballehaven. Hun har en have, som er bare så flot. Ja jeg har desværre endnu ikke haft mulighed for at komme og besøge hende og haven, men jeg har fuldt hende og hendes blog over et år. Så jeg har set mange flotte billeder derfra. Iøvrigt holder Lisbeth åben have, så du har mulighed for at se hendes have, og du kan finde hendes blog her. Gå endelig ind og se, for det er virkelig et vidunderligt sted.

Men jeg havde planlagt at lave et bed som skulle ligge overfor det bed jeg lavede sommeren 2015. Jeg ville gerne have nogle flere rododendron i haven, så det var oplagt at spørge Lisbeth til råds. Og en dag mødtes vi oppe i Rododendron haven ved Tørring. Åh det er også et lækkert sted med mange Rododendron.

Jeg fik hjælp både til det og meget andet.
Så derfor var det oplagt at kalde bedet Lisbeths bed.

Bedet er nu 2 mdr. gammelt og det ser ud til at Lisbeths bed virkelig trives for hold da fast hvor det gror. Indslagt blev udgivet den 24 maj, hvor det både handlede om Lisbeths bed men også om havens indgang.
Men sådan så det ud i maj den 24. 









Men hvor meget kan ca. 2 mdr. betyde for et bed som Lisbeths bed.
Rhoderne er afblomstret og de visne blomster er fjernet, for det ved jeg Lisbeth gør, så det gør jeg også. Og det er en god ide, har jeg fundet ud af. For det første så ser Rhodoerne bedre ud når der ikke hænger de klatter af visne blomster, men planten kan også bruge sin energi på det nye løv og det den gør i forhold til næste blomstring i foråret. Storkenæb, Kobjælde, hvid Hjerteblomst og Valmue har også blomstret. Men nu blomstrer Marguritten,  Jakobstige, Røllike, Lykkefund, Anistop og dagliljerne er begyndt at vise deres knopper. Det samme er for Floks, Skov Asters og Strand Asters.
Rhodoerne står pænt med deres grønne flotte løv og træet Høstrøn står også godt og ser ud til at trives i Lisbeths bed.
Men se selv hvordan det ser ud den 9. juli:


Et kig op i gennem bedet, lige som jeg vidste sidste gang. Der er sket en del synes jeg. Planterne er groet en del. Og jorden er ved at blive dækket, så Lisbeths bed kommer til at stå frodig og tæt. Lige som jeg godt kan lide det



Storkenæb er afblomstret og de afblomstret blomster er klippet tilbage. Den søde lille lave rhodo viser sit flotte løv. Jeg er meget betaget af denne her. Både dens blomster men også løvet syntes er så kønt.

Den kønne R. Edelweiss i foråret 2016


De smukke Kobjælde, som både står i blålilla og i hvid er afblomstret. Og indtil for ikke så lang tid siden stod deres flotte frøstande, og gyngede frem og tilbage, når vinden ramte dem. Valmuerne, der er to, men den ene har kun blomstret. Det den der hedder Paddy´slum. Utrolig flot. Da jeg ved Lisbeth har mange flotte mørke lilla valmuer i sine bede, vil jeg se om jeg ikke kan skaffe de frø. Endnu en Rhodo, som var afblomstret, da den blev plantet. Men jeg har set den hos Lisbeth :-) og den er også en af de rigtig smukke nemlig den lidt tidlige R. Isola Bella. Men forhåbentlig får jeg fornøjelsen næste år. 


Her er det en af de Rhodo´er som formentlig bliver stor. En rigtig Rododendron, som min kære mand siger. Store fyldige blomster, der bare siger Bang. Det er det han forstår ved en Rododendron. Så heldigvis har vi to Jacksonii, som står på hver sin side af rosenbuen, som iøvrigt ikke var med i det første indslag jeg viste i maj



Rosenbuen, er blevet sat imellem de to Jacksonii, og der er plantet på hver side Lykkefund og Clematis President og forskellige stauder, derunder Røllike i farven hvid. Der er også plantet dagliljer, som i Lisbeths bed ikke blomstrer, men der er liljeknopper, så lidt varme og sol, ville hjælpe en del.
Ovre på bænken står der sommerblomster. 

Men efter rosenbuen er resten af Lisbeths bed. I dette stykke, som er bredere end det foregående, er der også plantet Rhodoer, stauder, dagliljer, clematise og et træ - nemlig en Høstrøn, som Lisbeths forslog, da den har et utrolig flot løv i efteråret.




Her ses Høstrønnen rigtig godt og på billeder ved siden af kan man se ned i bunden af haven.
Som det måske kan anes, så er der ikke meget bar jord tilbage, det er også godt sådan, da jeg ikke rigtig kan lide at der er for meget jord at se. 


Anistop og Jakobstige - som jeg ved Lisbeth har i sin have. Jeg synes at Anistop og Jakobstige passer utrolig godt til hinanden i forhold til blomsten, bladene  og duften, som Anistop har - Kongen af Danmark.

Lisbeths bed hedder sådan, fordi Lisbeth var så sød og hjælpe mig i forbindelse med Rododendron og valg i forhold til Høstrøn. Resten af bedet er planter der er valgt ud fra det jeg har set på hendes egen blog. men jeg ville også gerne skabe et bed, som er harmonisk, stille og har en beroligende virkning. For det er jo sådan jeg oplever Lisbeth via hendes blog, beskeder og de gange jeg har mødt hende. En stille, rolig kvinde, som er sød, imødekommende og får mig til at slappe af. Så derfor er de planter valgt ud fra den ide og farven gerne skal understøtte hinanden.





Marguerit som er plantet lidt spredt, så de ikke kommer til at virke for meget i forhold til de andre planter.  


Daglilje. Dem er der plantet 6 af i bedet, og i efteråret kommer der flere til, både Liljer men også Narcisser.


Endnu engang Jakobstige, som jeg varmt kan anbefale, for de blomstrer så længe. 


Jeg tænker at der inden for nogle dage, en uge vil der være flere stauder der blomstrer. Bedet ændrer sig efterhånden som sommeren går, og jeg har planlagt at vise Lisbeths bed engang i slutning af ausgust eller begyndelsen af september, hvor jeg håber at bedet viser sig på en anden måde. Endvidere vil der også blive plantet en rose, som skal være den rose, som Lisbeth holder mest af.

Jeg håber at I har nydt gensynet med Lisbeths bed. Jeg synes det er sjovt at se hvilken udvikling et bed tager og om det bliver som man forventer. Og det gør det :-)

God søndag til jer.
Knus
Jack og Kirsten


Hvis du er med af Haveforeningen, kan du læse en artikel om Lisbeth og hendes have. Dette er i det nye blad.

lørdag den 28. maj 2016

Stenbedet

er ikke et bed som kun består af sten. Men sådan kalder vi bedet. Måske lidt misvisende, men årsagen er af bedet er omkranset af sten. Store sten er det, som alle er håndlagte. Det skal forstås på den måde at de er kørt derhen med en maskine, men hver en sten er lagt på plads med tykke jernstænger og hænder. Jeg vil skyde på at halvdelen af stenen ligger i jorden og halvdelen kan ses.
Efterfølgende er stykket fyldt med vores gode jord og spagnum.

Bedet er anlagt i 2008 efter vi havde endevendt store dele af haven fordi vi skulle lave nedsivnings-anlæg. Dette anlæg ligger nede i den anden ende af haven bagved hækken.

Stenbedet ligger tæt på vores hus, så når jeg går fra den ene terrasse der ved huset, træder jeg ud på det grus der omkranser stenbedet.


Her ses stenbedet fra siden. Det er den side hvor det flotte japanske Kirsebærtræ står. Bedet består af forskellige former for planter. Der er en gruppe af rododendron og andre surbundsplanter, hosta, anemoner, storkenæb, primula, påskeklokkenblomster, dagliljer, forskellige forårsløgplanter og mine to roser Lykkefund.



Den ene ende af bedet. Jeg tror nok at man kan ane størrelse på de sten der er blevet brugt. Da jeg skulle have de sten, kørte jeg med en vognmand ud til en grusgrav, hvilket jeg synes er et meget spændende sted at være. Der kunne jeg få lov til at pege på hvilken stenbunke stenene skulle tages fra. Jeg mener at vi fik 10 tons sten :-). Stenene blev bl.a brugt her og et andet sted, som jeg nok skal vise en anden gang.

I den her ende er der plantet hosta, primula, anemoner, dagliljer (gule og nogen der er røde), havehortensiaen Pinki Winki, Lykkefund og det japanske kirsebær med de hvide blomster. 


Mine to Lykkefund, som jeg har planlagt skal flyttes over i Lisbeths bed, hvor jeg vil plante den så de står ved en rosenbue. 
De gule dagliljer der kan ses på billed nr. 2 er noget af det eneste der er tilbage fra den oprindelig have der var i 1992, da vi overtog gården. Lige ved siden af står der en surbundplante, nemlig en Azalea. Den får lilla blomster. Disse er på nuværende tidspunkt ved at være visnet bort. Jeg købte den i forbindelse med at Sarah skulle konfirmeres. Den var ikke stor dengang, og den blev plantet i en krukke, hvor den stod i ca. 4 år, hvor den så blev plantet ud i det her bed.



De anden side af bedet er der plantet katteurt, storkenæb, hosta - de helt store, som hedder big daddy. Og så mit lidt sjove træ. Det er egentlig en troldhasselgren som blev plantet der i 2008. Med årene som det er groet, har jeg forsøgt at holde selve stammen fri for nye skyd, så der kun er blade oppe på det jeg kalder kronen.
Lidt sjovt at lave et træ sådan. Og jeg er meget spændt på hvordan det med årene udvikler sig. Og så er der en hvid hjerteblomst, som lige kan ses ved det sjove træ.




Den anden ende af bedet, hvor det andet billede er bare taget lidt tættere på. På det første af de her to, kan man se det japanske kirsebær, som kommer med de flotteste hvide blomster. Den busk der står med røde blomster er en rododendron. Den hedder R. Fakta. Den er den første rhodo som jeg købte. Det er vel en ca. 20 år siden. Den er ikke høj, så jeg går ud fra at den hører til gruppen af de lave rhodo´er

Foruden af de nævnte planter står foruden Azalea og R. Fakta også andre Rododendroner. Der er fire, hvor den ene er plantet her i foråret i forbindelse med et besøg i Rododendron haven i Tørring. Den er en af de lave. Den hedder R. Little Red.
Jeg købte den fordi jeg synes at løvet er så flot. Det er meget mørkt, og det nye der kommer på planten er grønt. Det grønne ændrer sig efterhånden.


Men så har jeg en tilståelse. Ja ved det godt, men jeg ved ikke hvad de tre andre hedder. De er blevet plantet for mange år siden. De to af dem, som er de største vil jeg skyde på er en 15 til 16 år gamle, hvor den sidste af de tre er fra omkring 2010. Den sidste er købt ved Christensens planteskole, som lå i Skærbæk. Og den blev købt i forbindelse med deres ophørsudsalg.

Nå hvad er der så specielt ved de tre - tja reelt ikke noget andet end de er i udspring og blomstrer. Og det er jo så flot, så det vil jeg da også gerne vise.

Den lilla rhodo. I år har den mange blomster knopper.














I bedet står de alle sammen forholdsvis tæt, der har jeg valgt at de tre rhodoer, som I ser nu, alle er stammet op. Både for skabe luft og plads til dem og de andre planter. Men også for at give bedet en følelse at lethed.


 De næste jeg viser er de lidt mørke pink vil jeg kalde dem.





Og på den sidste er der mange nye bladskud, men desværre kun to blomsterknopper. Jeg håber at det vil være anderledes til næste år.
Men uanset så er den flot. Ja det er de alle, men det her jeg viser nu er helt speciel synes jeg.







Så er turen slut omkring stenbedet. Jeg håber at I synes turen var spændende. Jeg har planlagt at bedet, skal have en opdatering, nu hvor jeg på et tidspunkt flytter Lykkefund. Hostaer skal deles og plantes mere samlet, dagliljerne, tænker jeg også trænger til en deling. Men når det er gjort så vil jeg gerne vise bedet igen hvis det skulle have en interesse.

Jack og jeg vil ønske jer alle sammen en fortsat god weekenden.
Knus til alle
Jack og Kirsten