Louise kommer fra Aalborg. Jeg stødte på hende på Louise plads midt i en folkemængde, som var alt andet end interesseret i den smukke bly Louise.
Hun stod bare der med blikket rettet ned på det lille bord hun var sat på. Åh tænkte jeg - en så sart og sirlig kvinde, ja nok nærmere frøken - har der intet at gøre der, imellem bøtter med skriften salt og peber, orange plastik halskæder, og bøger som har været gennemlæst 100 gange af ivrige børneøjne, som ville finde ud af hvad der skete med De fem.
Hun måtte med hjem i nogle mere fredelige omgivelser, hvor hun kunne få en behandling som passede til hende.
Så hun blev købt - der blev ikke handlet om prisen - nej, hun skulle bare med. Hun blev pakket godt ind og lagt ned i en gemen plastik pose.
Godt at hun skulle med mig hjem.
Vi havde været til påskefrokost hos Sarah og Kenneth, så det havde været en rigtig hyggelig weekend. Kenneths forældre, søster og hendes dreng, som er så herlig, var også med til påskefrokosten. Så hele lørdagen spiste vi os så mætte, at vi nærmest kunne trille hjem til Sønderjylland. Inden vi tog hjem, var vi ude at gå og på loppemarkedet i Aalborg. Vejret var godt og der var mange mennesker ude at gå og til loppemarkedet.
Og der på dette loppemarked fandt jeg så Louise - min Louise fra Aalborg - som jeg kalder hende.
Da vi kom hjem til Sønderjylland og Jack - sad jeg længe og kiggede på hende - og hun er meget bly, må jeg sige. Så jeg tænkte at jeg måtte kunne gøre noget for hende at hun ikke længere var så genert, og at hun kan vende blikket op. Nok lidt af en umulig opgave.
Men et forsøg skal der være. Lidt sandpapir, og så det meget populære kalk maling, som mange bruger. Lidt hvidt og lidt gråt.
Så begyndte hun at stråle og virker måske ikke længere så ked af det, for hun så lidt anløben ud.
I går havde jeg jo planlagt at Jack og jeg skulle ud i haven og rive blade sammen. Det kunne vi godt glemme alt om for det blæste så meget at bladene hvirvlede rundt, så det ville være omsonst.
Så jeg pyntede istedet for den bly Louise. Og hun kom ned i driverhuset - hun tror at det er et glasslot, men pyt, det må hun - der blev hun stillet forsigtigt på bordet.
Nåh nu har jeg vist skrevet nok, så billederne fortæller resten.
Næsten da. Jeg lavede en krans af hornvioler, resterne af de små påskeliljer, som forlængst er tørret, perlehyacinter, påskeklokkeblomst, vintergækker, grene af pil og ranker af efeu. Alt dette blev viklet om en lille ståltrådkrans og sat fast med sølvtråd af den tynde slags.
Hun smiler lidt mere end hun gjorde da jeg så hende i Aalborg, og man må sige at kransen passer godt til hende.
Louise fra Aalborg er nu flyttet i hendes glasslot, og hun vil følge årets gang i haven. Og jeg håber at hun med tiden vil leve lidt op, og glemme hendes fortid, for her behøver hun ikke at være så bly.
Kh.
Jack, Louise fra Aalborg og Kirsten.
