torsdag den 19. april 2018

Bang

sagde det i går. En kombination af sol og varme fik det til at springe ud i fuld flor.

Det er ikke er farligt bang, men en af de gode og behagelige slags.

Det er mit Japanske Kirsebærtræ som lige nu står i fuld flot. Brumbasser og andre insekter, sværmer fra blomst til blomst, og de er nærmest fulde af alt den nektar de indtager.



Jeg synes at det er flot i år, for det har været længe siden at den har haft så mange blomster.






Knus
Jack og Kirsten

tirsdag den 10. april 2018

Overalt

pibler der op af jorden  forskellige løgplanter. Nogen mere planlagte end andre. Specielt den søde Snepryd kommer frem alle mulige steder.

Men det gør nu ikke noget for den er så fin med den blålilla blomst med en hvid midte. Når solen skinner, og det kan man vist sige den har gjort sidste weekend - vi havde her i det sønderjyske nærmest sommerlige tilstande med temperature på 22 grader - åbner de op til fuld skue.

Så jeg har små blålilla klatter rundt i haven, som nærmest smiler til en, når jeg kommer forbi.










Knus
Kirsten

fredag den 6. april 2018

Forårsbad

kan jeg vist godt kalde det jeg så, da jeg stødte på Hr. Brum Brum.
Først havde jeg slet ikke set den, men lyden af en Brumbasse fik mig til at kigge op. Jeg stod og kiggede på en af mine Primula,  da en brumlyd, brudte min koncentration.

Den første i år for mit vedkommende - en herlig fornemmelse - endnu et tegn på forår.
Bare så skønt, så derfor fulgte jeg også med i dens færden nede i den lilla Krokus.

Den sultne Brumbasse nærmest dykkede ned i blomsten - og kørte rundt omkring dens støvdrager for at samle nektar.
Den fik ikke for meget, og den havde så travlt at den slet ikke fornemmede at den blev betragtet.


















Men brumbasserne har travlt - så lige så hurtig den var kommet, lige så hurtig var den væk. Men det var et dejligt syn.

Knus
Jack og Kirsten