Viser opslag med etiketten terrase foran driverhuset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten terrase foran driverhuset. Vis alle opslag

tirsdag den 6. september 2016

Driverhuset

plejer nogenlunde at følge årets gang, hvad angår opstillinger, planter og pynt.

Efteråret er jo skudt igang, både i forhold til kalenderen men også vejret. I forgårs overskyet og en mængde regn af en gang, nærmest. Og så i går skyfrihimmel, hvor himlen bare var så blå og herlige temperatur gjorde det endnu mere dejligt.

Så i går blev driverhuset ryddet, rengjort, spindelvæv og diverse edderkopper blev fjernet derinde fra. Gulvet blev fejet og der forsøgt at skabe en god positiv efterårs stemning.

Dejligt når det er gjort og det hele ser godt ud.

Og ja, så fik den bly Louise fra Aalborg også ny krans, sommerens krans var nu også ved at være nået trist i farverne.



 At plukke en buket blomster fra haven er dejligt - en skøn fornemmelse og en lykkefølelse af at det er alligevel lykkes at få noget frem af frø og knolde.




Dejlige varme farver, som virkelig skaber en god efterårstemning. Og lige om lidt kan der sikkert også komme de flotte græskar til. Jeg kan se at jeg i kolonihaven Rosenlyst, har åbenbart fået en forkærlighed til orange farver. Højkasserne er fyldt med de farver, og de påvirker mig utrolig positivt.


Denne søde Pelargonie, er ikke særlig stor. Jeg har fået den af Rita, og jeg synes bare den er så sød.



Så den står på hylden inde i drivhuset og nyder varmen.


I år har Solsikkerne vokset sig store og flotte, og nogle af disse har jeg allerede nappet hoveder af. Så lige nu ligger de i drivehuset og tørrer. Så håber jeg at de vil kunne glæde de små fugle der ikke flyver ned i syden, men tilbringer vinteren her.

Sidste dag var jeg ude og plukke lyng. Jeg har bundet en krans til potteskuret, men Louise fra Aalborg, som er så bly, trængte også til en ny krans til håret.
Den hun havde var sommerens krans, så hun skulle have en krans for efteåret. Så den blev bundet af lyng, efeu, katteurt og sankt hans urt.







I baggrunden ses en fin dåse, som jeg har været så heldig at vinde ved Anette. Jeg så godt på den og den bliver brugt både som krukke, men også bare så pynt, som her.


Jeg ved ikke om I har oplevet de samme, men en del af de frø jeg såede i foråret er ikke kommet. Så de Targettes det er blevet til i år, e at passe godt på. Der er en del som ikke bryder sig om denne sommerblomst, men jeg holder meget af dem, i alle deres forskellige farver og mønstre. Så de står på listen af det der skal såes i jorden til foråret.


Jeg synes nu de er flotte.


Driverhusets terrasse blev også ordnet for der lå en del blade, så der kom lige styr på den.

Håber også at I har haft en god mandag med godt vejr.
Kh
Jack og Kirsten

mandag den 7. marts 2016

første fase - gud hvor en kedelig overskrift -

men det er det jo, den første fase af oprydning og forårs klargøring i selve haven. I går kunne I se at Jack og jeg var igang i driverhuset. Så der har foråret gjort sit indtog i driverhuset. Det kan du læse om her.

Så samme procedure som dagen inden. Kaffe laves til at tage med i haven, godt med tøj på, have saks skal også med, kost - den gode med de stive hår - trillebøre og kamera. Så ud gik vi, og det ikke fordi at det var det helt vildt opmuntrende vejr - men det var tørvejr og næsten vindstille. Ja det virkede nærmest mildt - selvom temperaturen viste 3 grader.

Området vi havde planlagt at tage var terrasen foran driverhuset. Så vi gik igang med at klippe visne toppe af stauder - staudeærteblomst, anemoner, katteurt og rester af hostablade og stængel. Dette blev gjort i begge højbede, som står på terrasen


Det blev helt bart er mit første umiddelbare indtryk, men jeg kan jo sagtens se at der er en masse godt på vej op. Trillebøren, blev også hurtig fyld.


Masse af løgplanter er på vej, ja også liljer som jeg var så heldig at få at min kære kollega Minna. Sidste blomstrede de længe. Så jeg glæder mig til de blomstrer igen. De er i hvert fald på vej op.


En staude jeg købte sidste år, hvor den også blomstrede så fint. Jeg mener at den hedder due skabiose. Jeg har endda et billed fra sidste år, hvor den blomstrede så smuk.


Den er så flot. Og den står på min liste over de stauder jeg skal kigge efter næste gang jeg kommer på planteskolen.






Som I kan se er der masse af leben i de to højkasser. En masse løgplanter, som jeg bare sådan glæder mig til at de blomstrer. jeg satte en masse løg sidste efterår, så jeg er rigtig spændt på hvordan det ser ud.



Den mindste af de to højkasser på terrasen foran driverhuset.
Det ser iøvrigt sådan ud når der er fuld gang i højkasserne. Billedet er fra sidste sommer.




Specielt den hvide ærteblomst var overdådig sidste år. Den blomstrede helt vildt længe. En skam de ikke rigtig dufter. Men jeg har aldrig kunne få ærteblomst til at blive til noget, når jeg såede den etårige.
Jeg har i efteråret 2015 plantet to mere i højkassen ved siden, De er lyserøde mener jeg - men kan ikke lige huske det. Men det ser jeg her til sommer :-)

Nåh fliserne blevet fejet, hvilket ikke var så let, men det blev gjort op til flere gange. Fordi jeg hvergang jeg gik på fliserne slæbte tyk og tung jord ind på fliserne. Men det ved jeg jo, at jorden er sådan her.

Alle krukkerne på terrasen blev checket og blade m.m blev fjernet.
Og selvfølgelig blev der også sat nogle krukker med hornvioler. Krukkerne eller pokaler, som nogen kalder dem, købte jeg forresten da jeg var sammen med min veninde Dorthe på vores shoppingtur. Hornviolerne blev også købt dengang. men de er første plantet i krukkerne forrige weekend, og efterfølgende sat ud til en lille blid tilvænning til udelivet .-)




Hornvioler eller bare generelt violer er en af mine ynglings blomster til foråret. De er både søde, hårdefører og så er deres farvespil utrolig flot. Det bliver sikkert ikke de sidste der kommer her i haven i dette forår. Det kan jeg med stor sikkerhed sige.

Ja så blev der ellers også bare pyntet - som Merete, hun er også blogger, viser en tysk tradition, nemlig at hænge farvede æg i træerne i påskemåneden. Hvis I ikke kender Merete, så kan du finde hendes blog her. Merete og jeg bor ikke så langt fra hinanden og ikke langt fra Tyskland. Så vi har åbenbart tænkt det samme på denne her søndag, hvor vejret var meget tungt i det, og solen først skinnede, da den var på vej ned. For jeg samlede nogle af de store grene, der lå på græsplænen, sætte dem i en gammel mælkejunge og de blev pyntet med farvede påskeæg i alverdens farver. Det er lidt hyggeligt og så lyser det lidt og giver også noget farve i haven.


Lidt farve i haven på det her tidspunkt kan man kun blive glad af.


Æggene er plastik æg, så de kan holde til lidt af hvert. Men bare påskeharen ikke kommer og tænker, hende her hun har da æg nok, så behøver hun ingen.

Jack og jeg ønsker jer alle en god start på en ny uge, men vi håber begge, at vi snart kan komme ud i haven, for det er dejligt at gå derude.
Kh.
Jack og Kirsten