Det er ikke så meget jeg er aktiv på bloggen, men det er ikke fordi jeg har glemt jer eller har smidt det hele på gulvet - Åh nej, men pt. løber tiden bare afsted for mig. Jeg glemmer nærmest tiden, og opdager egentlig først hvad klokken er, når min kære mand kommer hjem fra arbejde.
Jeg nyder haven og vejret, som for det meste er godt. Jeg følger de ting der er planlagt i forhold til min sygemelding og jeg kan også begynde at mærke at der går fremad. Små skridt men i den rigtige retning.
Nåh ikke mere om mig, men det er egentlig bare for at fortælle at jeg ikke har glemt jer siden jeg ikke er så aktiv med at skrive en kommentar. Men tro mig jeg vender tilbage :-)
I øjeblikket er i gang med mit store projekt, som nok kommer til at tage tid. Men når der begynder at være noget at vise, er I de første der kommer til at se det.
Nåh Køkkenhavens Orkide findes der virkelig sådan en! Tja, jeg ved det egentlig ikke. Men for en del år siden da jeg var leder af en SFO, havde jeg en kollega, som sammen med børnene såede Pralbønner. Flotte bønner blev lagt i mindre potter, og børnene kunne nærmeste på kort tid følge udviklingen, for det er jo en af de frø, som virkelig vil til vejrs.
En dag da potterne stod udenfor og de første var begyndt at vis deres små flotte røde blomster, kom en af børnenes bedsteforældre og sagde at det var køkkenhavens Orkide. Hun fortalte at det havde hun altid fået fortalt af hendes mormor
Og lidt er der om den historie - blomsten kan godt ligne en fin lille Orkide - for den er fin og sød. Og det er egentlig på grund af blomsten jeg har Pralbønner, og at se den kraft planten ligger for dagen.
Lige nu er den vel godt 2 meter høj. Og jeg tænker at den fortsætter med at gribe efter solen.
God dag alle sammen og jeg glæder mig til at vise jer hvad jeg går og roder med ude i haven.
Kh
Jack og Kirsten
