Jack måtte pænt blive hjemme - selvom han nu godt, mente at han kunne komme med. Men nej ikke denne gang.....
Vejret var perfekt til en søndagstur - solen skinnede og det var ikke koldt. Så vi tog afsted. Ca. en ½ times kørsel fra vores hjem ligger Jels Sø og det er var stedet vi ville køre hen. Der var ikke planlagt noget - nej det passer nu ikke helt for vi havde aftalt at vi skulle have is på turen. Så vi kom til Jels Sø hvor vi bare ville gå en tur - nyde det gode vejr - solen skinnede jo og det var mildt i vejret.
Jels sø eller Jels søerne som det nok hedder, er der meget at fortælle om, så hvis I gerne vil have mere information om stedet, som kan I læse om det her
Men vi var jo bare på en søndags tur - I ved en tur hvor man køre ad en hel masse små veje, uden kort eller gbs, men bare på fornemmelsen. Og nogle gange må man da også køre tilbage, men pyt, vi skulle intet og havde en masse tid foran os.
Det er et rigtig dejligt område, hvor man godt kan finde på at stå og falde i staver. Lade roen falde over en og nyde naturen, vandet, træerne og bare stilheden.
Hvad har min kære mand fået øje på, siden han kigger så intens ud over vandet. Og nu skal jeg lige huske at fortælle at min mand ikke går med håndtaske - meget vigtigt - det er min håndtaske han står med imens jeg tager billeder. Nåh det var en sidebemærkning.
Et eller andet har han fået øje på
En Lappedykker, har han spottet - en meget interessant fugl, som nærmest kan sluge hele fisk, sejler rundt med dens unger, som om den var en færge. Og når de fanger fiskene - dykker de helt under vandt - og efter et lille stykke tid - kommer de op. Billederne er ikke så tydelige - undskyld.
Enten er den selv - eller dens partner ligger på reden, men lige pludselig kunne vi begge se, at der var to, og at den vi havde kigget efter, var på vej ud mod den anden
Det er jo et stort område så vi gik lidt videre.
I linket kan du læse at det er en slags tunneldal, hvilket også kan ses over på den anden side af vandet, at det går op ad.
Noget andet som der også var en masse af, er disse her -
og der er mange, som danner hist og pist et tæppe af hvide Anemoner.
Man kan ikke få nok af dem lige nu.
slet ikke når solen skinner og de yndige Anemoner
står og strækker hals for at få solens stråler til at ramme sig.
Man bliver så glad når man ser dem og deres tæpper i skovbunden.
En anden lille sød blomst, som også strålede om kap med Anemonerne var denne her meget gule
smørblomst som vi kaldte den som børn - men den hedder bidende Ranunkel
Jeg kan huske, at jeg som barn holdte den op mod hagen og så lyste smørblomsten op på hagen.
Iøvrigt kan jeg se herhjemme i min græsplæne at den også holder af at gro her. Ikke lige det som jeg synes bedst om. Så den skal vist holdes nede med plæneklipperen, da den formerer sig via sine frø, og det kan blive til noget.
Så hvis turen engang går til Sønderjylland, så kør et smut forbi Jels skove og søerne, og nyd landskabet. Det er et besøg værd.
Kh
Jack og Kirsten, som nyder hver dag i ferien :-)
