Dette skal selvfølgelig ikke forstås på den måde at huset er rejst væk. Det kan et hus jo slet ikke.
Nej vi har i fredags rejst huset og efterfølgende holdt rejsegilde.
Og jeg er så glad og føler en dyb taknemmelighed, for huset, som bliver det lille gartneri´s potteskur, er lavet af nogle af vores rigtig gode venner.
Jeg føler mig bare så heldig og er bare glad. Den følelse er så herlig at føle, for det er lang tid siden at den har været der. Ikke fordi der ikke har været situationer, som har givet anledning til det, for det har det sandelig, men jeg har bare haft lukket så grundig af, at den følelse har der ikke været plads til.
Så jeg havde bare en rigtig god dag i fredags.
Fredag eftermiddag var det så vidt at huset - ja det er jo et skur og nogen vil sikkert sige redskabskur, men sådan er det ikke her, for her er det en del af det lille gartneri, som vil bestå af det her lille fine hus og et drivhus på ca. 5m2, ankom til haven.
Vi havde for et par uger siden støbt soklen, og sidste tirsdag lagde vi fliser. Så det hele var klar til det lille hus.
Først højre side, som vender ud mod det lille gartneri´s drivhus.
Her kommer gavlenden.
Og det sættes ned på soklen. Gavlenden kommer til at vende mod det stakit vi er ved at sætte op. Jack er ved at undersøge det hele.
Der går ikke mange minutter så er den også på plads.
Og det går heller ikke lang tid med venstre side. Og jeg synes at det begynder at ligne noget.
Sådan ... det var den væg.
Den sidste væg bliver sat på plads
Og der forberedes til at de to spær kan komme på plads. Dørrammen er også monteret her.
Foran huset ligger en af de spær der skal op. Ellers kan der jo ikke holdes rejsegilde :-).
Døren er sat i, spær er kommet på plads og yngste mand, som traditionen forskriver, er begyndt at sætte vimpler op på en af spærene.
Og sådan ser det ud. Så flot og bliver rigtig godt når det er helt færdig. Jeg er ved at ordne vinduerne, som er nogle gamle vinduer, min far er kommet med. Der skal også tag på, og huset skal males.
Rundet om huset - potteskuret - skal der lægges fliser når min kære mand får tid. Men der er nok at lave for det skal også males og døren med. Og hvis jeg ikke lige synes om det, kan jeg bare forsætte med at sætte brædderne op så stakit kan blive færdig.
Men jeg glæder mig, som et lille barn som ikke kan afvente tiden juleaften, til at potteskuret og drivhuset er på plads.
Jack og jeg ønsker jer alle en god søndag
Knus
Kirsten