Viser opslag med etiketten stole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten stole. Vis alle opslag

søndag den 17. april 2016

to mennesker - to stole - en hund

har haft et lille fællesprojekt i går. Det var egentlig ikke meningen at det skulle være et fællesprojekt, men det blev det. Om det er fordi min kære mand ikke har den store tiltro til at hans kone ikke kan håndtere en stiksav - det kan hun - skal jeg påpege - så blev det til et fællesprojekt. Det er hyggeligt med sådan et lille fællesprojekt.

For en del år siden fik jeg fat på to gamle stole med flet sæde, hvilket ikke var så pænt. Så jeg pillede det af og flettede selv to nye sæder på stolene. Sæderne blev den gang flette af pil med bark på. Jeg havde dem i nogle år og på et tidspunkt kom de ned til min mor.
For et par uger siden var hun igang med at rydde lidt op og stolene var sådan set på vej ud, fordi fletværket var ved at gå i stykker.

Så jeg tog dem med hjem. For jeg havde en plan. Jeg har før leget med stole så denne gang vil jeg prøve lidt andet.

Resterne af fletværket blev fjernet. og jeg havde fundet resterne af en træplade.

Og der kommer min kære mand ind - der skulle jo skæres et hul i hvert sæde, og det gøres jo med en stiksav. Jeg har selv en som jeg har brugt flere gange - men det havde han åbenbart glemt.

Han er jo så sød og hjælpsom så en to tre... så var der hul i hvert sæde


 Der blev målt, regnet, målt, sat streger og målt


Der blev fundet en skål som måske kunne bruges - tja er er den ikke lidt lille - jo det er den nok - hvad har du så der kan bruges, blev der spurgt. Man skal ikke i sådan et fællesprojekt bruge for meget tid til at tænke... så der blev hurtig fundet to andre skåle som var større.


Og blev der savet, checket, savet og så var der hul - Kirsten det ligner jo en ... nej Egon det er ingen pottestol - så blev der grinet... Ja jeg tror at han engang imellem synes at hans kone har nogen skøre ideer.. det har hun sikkert også :-)

Skålene blev fyldt med jord og blomster. Og der blev også husket at bore huller i skålen så vandet kan komme væk.
Af blomster brugte jeg 2 Jacobstige som blomstrer med lys lilla blomster og hornvioler som jeg holder sådan af.



 

Derefter kunne de komme i hullet og stolene blev placeret ved havelågen, der hvor den blå kommode blev sat sidste år. Den var ikke længere så pæn. Så væk med den.

Og sådan blev det så ved havelågen




Efterhånden som violerne og Jacobstigen vokser vil man ikke kunne se pladerne hvor skålene er sat i. Udover de blomster der er plantet har jeg også sået tallerkensmækker, som forhåbentlig vil komme og vokse op, ind, ned og rundt om stolen.

Det ser helt hyggeligt ud med de gamle stole som blev genanvendt for 3. gang :-)


Og Jack - ja han nyder at han har 14 dages ferie - og det første projekt på listen kan sættes done ved.
Fortsat god søndag ønskes alle
af feriefolket fra Kirstens Have :-)