mandag den 1. maj 2017

vokseværk

er nok det. forår er indbegrebet af.
Og formålet er vel, at lidt bliver til mere. Sådan er det - livets kredsløb - uanset hvilken gruppe man hører til inden for flora og fauna..
Sådan er det også i min have. Det gror, spirer, vokser og andet bliver ikke til noget.

I det lille Gartneri - står det lille drivhus - og lige nu ser det ud til at jeg absolut har valgt et der er for lille. Men forhåbentlig ændrer det sig når alt er parat til at komme ud - det er bare vejret der lader sig vente på. Men det bliver også bedre. En af de bedre dage var i går. En god dag til at være ude i og få lavet en masse i bedene.
Men det er jo slet ikke det indslaget skal handle om denne gang. Nej det er det lille drivhus og "børnehaven"


Det lille drivhus blev sat op sidste år lige ved af mit fine potteskur, som jeg bare er så glad for. Hele vinteren igennem har jeg haft stiklinger fra stauder stående og sået stauder. De er nu flyttet ud i "børnehaven", hvor de står lidt i læ for den noget skarpe vind vi har haft i gennem det her forår.
Da de kom ud kunne jeg begynde at fylde op igen, med potter, halve toiletruller og foliebakker. Ja alt hvad der kan bruges til at så i, bliver gemt.


Det er "børnehaven" - mange spændende planter - synes jeg. Og jeg er helt stolt over at de er blevet til noget, Der er lupiner - som skulle være creme farvet når de blomstrer, stiklinger af mine Polka jordbær, stiklinger af nogle af mine Storkenæb, som jeg bruger som kantplante eller bunddække. For det meste begge dele. Så er der Storkroser, kongelys, violfrøstjerne og ikke mindst noget jeg forsøgte mig med, og ser ud til at lykkes - Kobjæle - som jeg synes er så søde. Jeg smed frøstande i nogle potter og se hvad der er kommet. Fine Kobjæle planter. De er ved at være så vidt at de skal over i en lidt større potte. Og når Sommeren kommer og de har et fint rodnet, vil jeg plante dem i krukker, så de kan blive store der. Jeg har i Kolonienhavne Rosenlyst et højbed, hvor der også er en "børnehave". Det er de planter der har stået ude hele vinteren og er klar til at blive plantet ud i bedene. Det er simpelthen en lykkefølelse at jeg kan hente planter der. En følelse af det er lykkes. Herligt. :-)

I drivhuset hvor der står en helt masse små "babyer" giver mig også en lykkefølelse. Jeg bliver helt høj når jeg går der ind, duften af drivhus, fugtig jord og varme - åh så dejligt. Men der er trængt derinde, så jeg går ikke rundt derinde nej det er nærmest en forhindrings bane derinde.


Der er en reol på hele den venstre side - tre reoler med tre hylder hver. Fyldt med potter, hvor der er sået en masse. Stolte Kavaler, Tagetes, Kornblomster, Frøkenhat - som sædvanlig viser sig nok ikke at lykkes, Ærteblomst, forskellige slags Solsikker, Et forsøg på Påskeklokkeblomst, Dahlia og nye stiklinger af Høstanemone, som jeg lige har lavet, fordi en af mine Høstanemoner er bredt lidt forlangt ud på stiden oppe ved de gamle Rhodoer.


Stolte Kavaler og Kornblomst.


en slags Solsikker, så bliver mere busket - fandt frøene i Tyskland da vi var nede og handle. Og Tagetes som jeg slet ikke kan forstille en sommer uden. Der er skal sås flere her i maj. Jeg ved godt at der er mange der ikke bryder sig om denne sommerblomst, men den hører med - jeg er nærmest opvokset med den. Den her kan jeg huske hedder Orange Boy.


Indtil nu er der to lyserøde Dahlia, der spirer og er kommet igennem jorden. Jeg kigger hver dag - for jeg er så spændt på om de andre kommer.


 Jeg ved ikke om I kan ane stien jeg bruger når jeg bevæger mig ind i det lille drivhus. Alt der står derinde skal jo vandes flere gange om ugen, så det er med at passe på at der ikke trædes ved siden af.
Der står også sommerblomster i bunden, for nogle gange - ofte er det nok - bliver min floramani udfordret, specielt når det drejer sig om Petunia og tvillingeblomst, specielt de Petunia der er lidt anderledes end de ensfarvet.


Jack kan ikke engang komme hen til hans stol, men pyt - det sagde jeg ikke  - men han har to andre plus en kurv han kan ligge i når han bliver træt af at kontrollere om jeg laver noget. Billedet af planten er en af de planter man kan købe i efteråret. Chrysanthemum - Den har stået uden for indtil en gang i februar hvor jeg satte den ind i drivhuset. I det hele taget så er alle mine chrysanthemum overlevet den her vinter - det har jeg aldrig oplevet før. Men det fortæller vel noget om sidste vinter hvordan den var.


Engelske Pelargonier, som stod og råbte efter mig da jeg en dag var ude at handle. I øvrigt så er alle mine Dronning Ingrid Pelargonier kommet ud af stalden, hvor de har stået frostfrit. De er blevet klippet tilbage, kommet i potter med ny jord, og nu står de i driverhuset og sætter en helt masse nye små skud. Men det er jo en helt anden historie som må komme en anden gang.


Petunier - de er bare så flotte - og det er ikke sommer i haven hvis de ikke står i krukkerne rundt omkring. Jeg er på udkig efter en som jeg så sidste år, den var stribet med gule og hvide farver. jeg må jo se om det lykkes mig at finde den :-)

Det var det jeg lovede i mit sidste indslag nemlig at vise det hele i det lille drivhus og hvad det pt gemmer. Og som ekstra fik i også lige "børnehaven" med.

Når Jack og jeg sidder og holder en pause i Potteskuret, kan vi se følgende.


 Dele af The rosegarden i Kolonihaven Rosenlyst 15.Det kommer det næste indslag til at handle om. Det regner jeg med bliver næste søndag eller mandag.
Men indtil da må I have det godt og nyd de dagene hvor solen skinner.

Knus 
Jack og Kirsten