Jeg havde lige nogle ting jeg skulle have lavet inden vi kunne gå i haven, så tidspunktet for havetid var ved frokosttid, så det var oplagt at tage frokosten i driverhuset.
Det var varmt derinde men også dejligt. Et vindue blev åbnet og døren lod vi også stå åben, så blomsterne derinde kunne mærke foråret, så de ikke bare står der og tror at det er sommer. Så vi startede dagen med en pause. Godt gået ikke sandt :-)
Så godt med energi startede vi op på en af tingene på to do listen, som jeg fortsat har og slet ikke er færdig med endnu - fortsat at fjerne blade, grene og klippe ned.
Pyha, det er meget - jeg synes altså fortsat at der er mange blade i år, synes I ikke også det.
Men vi fik revet blade, revet grene, klippet stauder rene for deres stængler fra sidste år og så gik vi også i krig med efeu´en på pergolaen, som godt nok er vokset meget det sidste år. Den bliver klippet godt hvert år i foråret og lidt senere hen på sommeren, men hold da op, hvor var der meget i år. Så der blev kørt nogen trillebøre om til stakken hvor jeg plejer at smide det, men efterhånden kunne jeg godt mærke at det var ikee der jeg skulle bruge min energi, hvis jeg skulle blive færdig. Så det blev lagt i en stor bunke plus lidt flere.
Og det er ikke engang alle du ser, der ligger flere rundt omkring. I morgen skal jeg have fat på en anhænger, vores har Rasmus nemlig lånt, men jeg mangler den i øjeblikket. Så er det jo godt at der er flere i omegnen.
Men hold da op, hvor den lille næse på den nysgerrige hund har været igang. Der er mange ting der skal checkes når jeg river blade væk i nogle af havens hjørner og kroge. Der lugter sikkert af mus, katte, tudsen, som bor der, løv som er visnet, huse uden snegle med mere. Så jeg skulle virkelig passe på at jeg ikke kom til at ramme ham, for han nærmest gik efter mig eller løvrivens tænder. Sådan har han gjort det meste af den tid vi tog om at færdiggøre det område.
Og endelig blev vi færdig der. Dejligt og så godt.
Så kunne foråret langsomt flytte ind.
Og lige nu er forår for mig - violer. Og jeg er meget betaget af de lilla - blå nuancer. Der er også mange andre flotte planter, men hvis det skal holde en god periode så sværger jeg til violer - hornvioler primært og de nye fine med flæsekant.
Så på det lille bord blev der pyntet i de blå farver.
Der er sikkert nogen der kan huske de her krukker :-) for mange år siden, havde rigtig mange de kinesiske krukker, både de meget store, og de mindre. Jeg har fortsat en del af dem. De har stået i det bagerste hjørne af et hjørneskab, og da jeg ledte efter noget andet sidste weekend kom de frem.
En anden med mere blå nuancer. Passer utrolig godt til de blå lilla nuancer
Det store blå fad der står på bordet har jeg for flere år siden fået en veninde, som havde den med fra Marokko.
Efeuen er blevet klippet godt op og tilbage, så solen kan titte ind på den lille terrasse. Og da jeg stod der langs med pergolaen og klippede, kom der lige pludselig noget frem, som jeg ikke har set længe. Flere lange skud som nærmest var højere end pergolaen - det var min første historiske rose jeg plantede i 1993. Jeg mener at den hed madame Plantier eller var det dronningen af Danmark. Jeg kan huske at den var mørk lyserød - pink, og så har den mange torne, rigtig mange :-)
Så måske er jeg heldig at få en rose på den år.
Buskbom - formklippet - der er dog et stykke tid til at de skal klippes igen - men mine store Havehortensia, skal de visne blomster klippes væk, men det plejer jeg først at gøre når jeg kan se hvad der kommer af grønne blade og der ikke er fare for frost
Havehortensia er noget af det første jeg har plantet. Så de fra efteråret 1992 - som er det år, hvor vi overtog gården.
I baggrunden bagved træet anes endnu flere Havehortensia.
Dejligt at bedet som er det største i haven er ryddet. Vi fik lavet meget andet, men det må vente til næste gang der kommer nyt fra Kirstens have.
Men jeg kan sige at det drejer sig de tre stendrenge og deres skål. Og I får to billeder :-)
Jack han er så træt så han er længe gået i hans kurv. Han spiste sin aftensmad hurtig og væk var han - lige så lang han var lå han i sin kurv.
I dag skal vi have fjernet alt affaldet, sået de sidste tagetes og det hele skal sættes ned i driverhuset. Jorden i højkasserne skal kultiveres så jeg på mandag kan lægge de kartofler som trænger til at komme i jorden.
Håber at I også får en rigtig god skærtorsdag :-)
Kh.
fra den snorkende Jack og Kirsten



