Men da jeg synes at det gerne må være noget andet helt andet, talte jeg med mine forældre, om de fortsat havde klinker som de en gang havde i deres egen have. Og min far mente at der fortsat var nogen.
Så i går kom de med flotte klinker i forskellige nuancer.
Man kan jo lægge klinker i forskellige mønstre, og vi blev enige om at det ville være flot med sildebensmønster. Så var det lige at finde u daf hvordan, så man ikke kun får en sild, men baner af sild. Så vi prøvede så frem med klinker og lige pludselig faldt det på plads.
Og ja, så går det egentlig hurtig med at få dem lagt.
Min far lagde dem, jeg hentede dem fra anhængeren og rakte dem og min mor kontrollede at mellemrum i mellem klinkerne var lige fordelt.
Som det kan ses har klinkerne forskellige nuancer. Vi er ikke gået et en bestemt farve og vi har heller ikke forsøgt at ligge dem i forskellige farvemønstrer, men de fleste er lagt tilfældigt.
Der skal engang imellem rettes lidt til, og der skal måske også skiftes en klinke ud fordi den måske er for lille, ikke passer ind eller der er noget andet galt. Min far bliver både checket af Jack og min mor som står bagved min far
Så er han færdig med at lægge klinkerne, og de skal bankes lidt, både så overfladen bliver mere eller mindre jævnt, men også at de sætter sig fast.
Det er bare blevet så flot. Det har været en hyggelig dag sammen med mine forældre, hvor vi har fået lagt et meget flot gulv i drivhuset i det lille gartneri
Tak for hjælpen
Lige nu er der kastet en masse sand over. Det sand skal ned imellem klinkerne, så de sætter sig helt. Så næste gang I ser klinkerne, kan det være at drivhuset er ved at være færdig. Det er så spændende.
Det næste vi skal igang med er stakittet på muren, men det skal jeg nok komme ind på næste gang.
Knus
Jack og Kirsten.








