Vienetta,

og dermed tænker jeg ikke på is, selvom det nu kunne være lækkert.
Nej det er Vienetta Clematis, som bor nede i det andet hjørne af mit drivhus. Vienetta er nemlig også en af de sarte, som ikke trives på den anden side af glasset. Så den har sammen med Multi blue faste pladser i driverhuset.
Sådan er det jo man er jo noget lidt mere en de andre clematiser der står i haven

Men en dag begyndte der ske noget ved Vienetta. Det er ellers ikke så meget der sker hos hende. Hun er ikke mange blade, og der er nærmest kun en gren der slynger sig op af bambusstativet og har grebet fast i driverhusets metalkonstruktion.
Men som sagt så begyndte der omkring den 18 maj at ske noget. Der var kommet fine små knopper og enkelte var begyndt at åbne sig.

 Ja man kan allerede begynde at det flotte som gemmer sig dernede i midten.

 Det er altså så spændende at følge. Dagene går dag for dag. Og hver dag går vi ned for at se hvad der er sket i løbet af natten - som om der sker så meget i løbet af natten - men der skal lige følges op på det. Og hen på eftermiddagen ser vi igen efter og når der bliver lukket ned for driverhuset om aften checkes der også.
Nogle gange er der skal sket noget - et blad eller to har foldet sig lidt mere ud - flere knopper har udfoldet sig. Og hver gang bliver der taget billeder, så jeg kan se hvordan udviklingen er - utrolig spændende og sjovt at følge.

En dag da vi kom derned om aften var solen ved at gå ned, og solen stråler ramte lige ind på Vienetta. Det var utrolig flot, fordi det skabte et flot skær på blomsten.

Er det ikke flot, og farverne på blomsten bliver endnu mere intense synes jeg.

Mandag den 30. maj var der sket endnu mere og det var tydeligt at se at bladene snart ville være helt udfoldet.

Jeg ved ikke hvordan I har det, når noget som det her sker, men jeg bliver helt betaget og imponeret over hvad naturen kan få frem. Det er helt utroligt.

Den er bare så flot. Ret meget behøver man ikke at sige - vel?

Endelig er den sprunget helt ud, og jeg synes at det er værd at vente på, for man kan da ikke sige andet end den er utrolig sød og så fin.

Jack og jeg vil ønske jer en god onsdag og forhåbentligt er vejret hos jer lige som I gerne vil have det.
Knus
Jack og Kirsten

Min diva Clematis

kalder jeg denne her Clematis, som jeg er i tvivl om den hedder Multi blue eller Diamantis. Men uanset hvad den hedder, så har den fået øgenavnet diva Clematis. Årsagen er ganske simpel - jeg kan ikke få den til at trives udenfor. Jeg har forsøgt, men den ligner noget som ser helt forpusket ud og den levere ingen blomster. Så sidste år sidst på sommeren kom den ind i driverhuset, hvor det var ganske tydeligt at det kunne den lide. Siden har den haft sin faste plads i hjørnet.

Og de sidste uger har jeg nærmest betraget den flere gange dagligt, for der sker så meget og det er spændende at følge med i.

Den første blomsterknoppe, der kom frem, var denne her. Men der gik ikke mere end 3 dage, så var der ialt 8 store blomsterknopper, rundt omkring på planten.

Så en dag begyndte knoppen, som nærmest ved at sprække, at vise de første farver. Først det ene blad, så det næste og det var lige som om startskudet havde lydt til at nu måtte det være. Det var virkelig spændende at se

Dagen efter var der virkelig sket noget.

Og med dagene pakkes der en runde af blade op. Jeg må indrømme at jeg hver gang jeg gik til driverhuset virkelig var meget spændt på at se hvad der var sket de timer jeg ikke havde været der.
Og hver gang blev jeg overrasket over synet.

Billedet nedenunder er taget sidste dag, og jeg sad og studerede blomsten meget tæt på, En utrolig flot blomst, og når man kommer tæt på den ser man mange små finurlige ting, som jeg har prøvet at gengive. Håber at det er lykkes for mig.

Bladene ser ud som det er det fineste silkestof man kan få. Og de forskellige lilla nuancer er utrolige.

Og de to som nærmest ligner fangarme på et eller andet dyr, er to nye blomsterblade som lige har løsnet sig fra blomstens midterknoppe. Utrolig så fint det ser ud.

Her kan man få lov til at lige at kigge bagved og ind.

Et kig fra oven og ned langs den store blomsterknoppe kort tid efter et blad har løsnet sig.

Og sådan ser den ud på afstand. Den første som på det nærmeste var ved at sprække, er begyndt at smide sine blomsterblade. Men heldigvis er der fortsat 7, som står hver i sær og udstråler deres skønhed - bare sådan lidt diva agtig :-)

Jack og jeg håber at alle kommer godt ind i weekenden og at den bliver god.

Kh.

Jack og Kirsten