Træet fik min mand i forbindelse med hans 30 års fødselsdag, så det har stået her i haven de sidste 23 år.
Det gik nogle år inden de første lys - som mange kalder dem - viste sig på træet, men efter at have stået i haven i ca. 10 år kom de første tre. Og ungerne holdt i lang tid øje med dem, da det var jo dem som gav kastanjerne. Men der kom desværre ingen.
År efter år stod vi alle ned ved træet når lysene begyndt at vise sig og det ser utrolig godt ud når lysene - blomsten blomstrer.
Der har været kastanjer på træet også sidste år.
Men der er ikke andre end Jack og mig nu står og kigger op i træet - for ungerne er blevet voksne og flyttet hjemmefra.
Så idag gjorde vi det - Jack og jeg lagde os på græsset og kiggede op. Og nu får I lov til at kigge med op i himlen og se alle de smukke tykke grene, med de store knopper, som er ved at springe ud.
Og ja der er små lys på - men de er ikke tændt endnu - så læg du dig bare til rette - det gør ingen ting hvis du lukker dine øjne for et øjeblik :-)
Er det ikke skønt at ligge der - og himlen er så flot - solen skinner
og det blæser ikke så meget
Det er med at nyde det for lige om lidt vil man ikke kunne se himlen så meget som nu, for så er bladene sprunget og endnu bedre så....
tændes lysene i træet, og nogen steder - specielt i de gamle store træer
kan det nærmest se ud som om det er en lysekrone der bliver tændt.
Er de ikke bare flotte - alle de små knopper, som bliver til en masse hvide blomster.
Nåh det går jo ikke at ligge her - videre.....
Kh
Jack og Kirsten, som kan mærke at det er godt at holde ferie