Binderi

er begyndt her. Jeg har bundet forskellige kranse, som primært er af buksbom og andet grønt. Ved nogle af dem er der bundet de små Ellekogler med ind og andre består kun af buksbom.

Der sker ikke så meget her hos mig lige nu. Jeg er så småt begyndt at gå i gang med juleri, hvilket jeg synes er hyggeligt. Der kan gøres en del, hvis man har lyst, men man kan også gøre det enkel. Men skal gøre det lige som man gerne vil have det.

Det går fortsat fremad i mit liv og det er ganske dejligt. En gang imellem viser depressionens sit fæle ansigt, men heldigvis er jeg ved at have så meget energi at den bliver jagtet væk. Men jeg må sige at jeg nok er lidt træt, om det er vejret, en regulering af mit medicin, depressionen og at jeg er igang på arbejde - virksomhedspraktik - tja, det er nok summen af det plus mange andre ting. Jeg må have tålmodighed for det tager tid.

Men det jeg vil vise jer denne gang er en krans, nu hvor det handler om at binde. Den er bundet af noget grønt - kan ikke huske hvad den hedder - og tørret Havehortensia. Den har nemlig en historie bag sig.

Den dag da jeg begyndte i min virksomhedspraktik for snart 4 uger siden, stod der en vase med tre grene af en Havehortensia. Utrolig flot purpurlilla farve. Dem plus nogle fine Dahlia havde nogle af mine søde kollegaer sat ind på mit kontor som velkomst. Derfor var det naturligt for mig at de skulle tørres, så jeg har glæde af dem meget længere tid.

Så små bukter af den kønne blomst blev klippet af og bundet ind i kransen. Jeg binder på en oval cirkel, som er lavet af hegnstråd og den er beviklet med grøn blomster tape.

Man skal ikke klemme blomsten for meget, for så smuldre de fine små blomsterblade.

Kransen skal nok bruges ude i haven på det bord, som jeg arbejder på at pynte op i lidt efterår - jule pynt. Men det kan også være jeg synes det er lidt synd, så kommer den til at hænge indendørs.

Jeg håber ellers at I alle har det godt.

Knus herfra

Jack og Kirsten.

de tre buttede

drenge har stået i haven i mange år. Og jeg er utrolig glade for dem, for de skaber en markering imellem de to oprindelige have afsnit. Der er dog med tiden kommet flere små haver - områder i haven.

Om sommeren er skålen som de tre buttede drenge fyldt op med sommerblomster, men i år har de fået blomster i lidt før end ellers.

Jeg ville gerne have haft noget med højde i, men det kunne jeg ikke få fat i på nuværende tidspunkt, så det blev lidt anderledes end tænkt.

Og de her sidste par dage hvor de har været noget gråt og kun lidt periode med sol, lyser de fine små drenge op med de gule blomster i krukken.

Det første jeg lavede var en krans af pil, kaprifolie og lange ranker af efeu, dem har jeg meget af.

Jeg har tidligere beskrevet hvordan jeg laver disse og det er ganske enkelt. Et stykke hegnstråd som foldes til en cirkel, i den ønskede størrelse, en gren f.eks. pil lægges med den tykke ende ned i cirklen og under hegnstrådet, så den hviler derunder. Grenen vikles rundt om i urets retning. Du kan tydeligt mærke hvis du ligger for meget vægt eller pres på grenen, når du vikler den rundt.
Når det er ført rundt når indtil der ikke er mere gren tilbage, tager du den næste. Denne næste gren sættes på den samme måde, men bare lidt før den første. Det betyder at du fører grenen over den første. Den anden og de næste lægger sig ind til den forrige. Efterhånden som du kommer rundt om cirklen, kan du skifte materiale - f.eks. lange birkegrene, afklip fra kaprifolie, græsser, efeu, alt kan nærmest bruges, det skal bare kunne vikles rundt og ikke være for kraftig og stift.

Men drenge fik altså deres krans. Den blev placeret på skålens rand og derefter blev de forskellige forårsblomster plantet ned i skålen.

 Krans og en af de buttede drenge

 Gul krokus

tulipaner, som er det eneste der i hele haven.

 Så er der lagt op til påske og forår.

Håber at Solsorten og Stæren ikke tror at det er redefyld, som er specielt lagt til dem.

Jack og Jeg vil ønske jer en fortsat god påske. Næste gang der kommer noget nyt herfra haven er om mit lille problemområde, for sådan findes også i min have.
Kh.
Jack og Kirsten

Louise fra Aalborg

er så bly, at hun ikke engang kan få blikket rettet mod kamerat, når jeg forsøger at fange hendes blik.
Louise kommer fra Aalborg. Jeg stødte på hende på Louise plads midt i en folkemængde, som var alt andet end interesseret i den smukke bly Louise.

Hun stod bare der med blikket rettet ned på det lille bord hun var sat på. Åh tænkte jeg - en så sart og sirlig kvinde, ja nok nærmere frøken - har der intet at gøre der, imellem bøtter med skriften salt og peber, orange plastik halskæder, og bøger som har været gennemlæst 100 gange af ivrige børneøjne, som ville finde ud af hvad der skete med De fem.

Hun måtte med hjem i nogle mere fredelige omgivelser, hvor hun kunne få en behandling som passede til hende.

Så hun blev købt - der blev ikke handlet om prisen - nej, hun skulle bare med. Hun blev pakket godt ind og lagt ned i en gemen plastik pose.
Godt at hun skulle med mig hjem.

Vi havde været til påskefrokost hos Sarah og Kenneth, så det havde været en rigtig hyggelig weekend. Kenneths forældre, søster og hendes dreng, som er så herlig, var også med til påskefrokosten. Så hele lørdagen spiste vi os så mætte, at vi nærmest kunne trille hjem til Sønderjylland. Inden vi tog hjem, var vi ude at gå og på loppemarkedet i Aalborg. Vejret var godt og der var mange mennesker ude at gå og til loppemarkedet.

Og der på dette loppemarked fandt jeg så Louise - min Louise fra Aalborg - som jeg kalder hende.

Da vi kom hjem til Sønderjylland og Jack - sad jeg længe og kiggede på hende - og hun er meget bly, må jeg sige. Så jeg tænkte at jeg måtte kunne gøre noget for hende at hun ikke længere var så genert, og at hun kan vende blikket op. Nok lidt af en umulig opgave.

Men et forsøg skal der være. Lidt sandpapir, og så det meget populære kalk maling, som mange bruger. Lidt hvidt og lidt gråt.
Så begyndte hun at stråle og virker måske ikke længere så ked af det, for hun så lidt anløben ud.

I går havde jeg jo planlagt at Jack og jeg skulle ud i haven og rive blade sammen. Det kunne vi godt glemme alt om for det blæste så meget at bladene hvirvlede rundt, så det ville være omsonst.

Så jeg pyntede istedet for den bly Louise. Og hun kom ned i driverhuset - hun tror at det er et glasslot, men pyt, det må hun - der blev hun stillet forsigtigt på bordet.

Nåh nu har jeg vist skrevet nok, så billederne fortæller resten.

Næsten da. Jeg lavede en krans af hornvioler, resterne af de små påskeliljer, som forlængst er tørret, perlehyacinter, påskeklokkeblomst, vintergækker, grene af pil og ranker af efeu. Alt dette blev viklet om en lille ståltrådkrans og sat fast med sølvtråd af den tynde slags.

Hun smiler lidt mere end hun gjorde da jeg så hende i Aalborg, og man må sige at kransen passer godt til hende.

Louise fra Aalborg er nu flyttet i  hendes glasslot, og hun vil følge årets gang i haven. Og jeg håber at hun med tiden vil leve lidt op, og glemme hendes fortid, for her behøver hun ikke at være så bly.

Kh.
Jack, Louise fra Aalborg og Kirsten.