onsdag den 2. november 2016

Binderi

er begyndt her. Jeg har bundet forskellige kranse, som primært er af buksbom og andet grønt. Ved nogle af dem er der bundet de små Ellekogler med ind og andre består kun af buksbom.

Der sker ikke så meget her hos mig lige nu. Jeg er så småt begyndt at gå i gang med juleri, hvilket jeg synes er hyggeligt. Der kan gøres en del, hvis man har lyst, men man kan også gøre det enkel. Men skal gøre det lige som man gerne vil have det.

Det går fortsat fremad i mit liv og det er ganske dejligt. En gang imellem viser depressionens sit fæle ansigt, men heldigvis er jeg ved at have så meget energi at den bliver jagtet væk. Men jeg må sige at jeg nok er lidt træt, om det er vejret, en regulering af mit medicin, depressionen og at jeg er igang på arbejde - virksomhedspraktik - tja, det er nok summen af det plus mange andre ting. Jeg må have tålmodighed for det tager tid.

Men det jeg vil vise jer denne gang er en krans, nu hvor det handler om at binde. Den er bundet af noget grønt - kan ikke huske hvad den hedder - og tørret Havehortensia. Den har nemlig en historie bag sig.


Den dag da jeg begyndte i min virksomhedspraktik for snart 4 uger siden, stod der en vase med tre grene af en Havehortensia. Utrolig flot purpurlilla farve. Dem plus nogle fine Dahlia havde nogle af mine søde kollegaer sat ind på mit kontor som velkomst. Derfor var det naturligt for mig at de skulle tørres, så jeg har glæde af dem meget længere tid.




Så små bukter af den kønne blomst blev klippet af og bundet ind i kransen. Jeg binder på en oval cirkel, som er lavet af hegnstråd og den er beviklet med grøn blomster tape.


Man skal ikke klemme blomsten for meget, for så smuldre de fine små blomsterblade.


Kransen skal nok bruges ude i haven på det bord, som jeg arbejder på at pynte op i lidt efterår - jule pynt. Men det kan også være jeg synes det er lidt synd, så kommer den til at hænge indendørs.


Jeg håber ellers at I alle har det godt.
Knus herfra
Jack og Kirsten.








8 kommentarer:

  1. Flot krans - godt at høre det går fremad med dig Kirsten
    Knus

    SvarSlet
  2. Det er en smuk krans du har lavet kirsten og farvespillet i det lilla er bare perfekt, meget stilfuldt. Det gælder om at passe godt på dig selv og mærke efter. Jeg håber at dit Praktik sted har rummelighed og at der er empati. Hygge herfra.

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt at høre, at det går fremad for dig :) Det er en utrolig smuk krans, du har bundet - den kommer til at pynte fint uanset om det er ude eller inde. Glæder mig til at se, hvad der ellers kommer til at ske i den nye gruppe på fb. Jeg har ikke så meget erfaring i det med at pynte til jul i haven, så det bliver skønt at lære nyt :)
    Knus Linda

    SvarSlet
  4. Så smukke kranse.
    Det er du bare rigtig dygtig til Kirsten.
    Selv om jeg er til hvid, så må jeg sige at de flotte nuancer i dine kranse er geniale.

    Rigtig skøn torsdag
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Dejligt, at det går den rigtige vej.
    Utrolig flot krans, farverne passer så fint sammen.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  6. Hvor er det bare en utroligt flot krans Kirsten. Og hvor var det bare sødt af dine kollegaer at byde dig velkommen med sådan en fin buket.
    Det er så dejligt at høre at det går stille og roligt fremad. Tænker tit på dig, for ved lige præcis hvordan det er.
    Jeg vil ønske dig og søde lille Jack en rigtig dejlig weekend 💕

    Knus Lone

    SvarSlet
  7. Hej Kirsten

    Smuk, smuk krans! Less is more :).

    Mvh. Gitte

    SvarSlet
  8. Kære Kirsten Sikke en smuk krans og hvor var det dog sødt af dine kollegaer at sætte blomster til dig. Så rart at blive godt mod´taget. Knus til dig og Jack. kh Tina

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten