For pokker da osse

hvor er tiden blevet af. Ja den er nærmest forsvundet må jeg indrømme. Om det er fordi min tidsfornemmelse ikke helt er hvad den tidligere har været eller? Tja jeg ved det ikke helt, men jeg tror at det er min fornemmelse for tid, som ikke er helt som den bør være. Så det er rigtig godt at der findes elektroniske kalendere, som kan være med til at holde mig ajour med hvilken dag og uge det er. For uden sådan en ville jeg ikke kunne overholde aftaler - og jeg må indrømme, at der desværre glemmes aftaler.
Men det skal jo slet ikke handle om kalendere - men om haven. Min herlige have, som jeg hver dag er ude i. For den glemmer jeg ikke - nej slet ikke.
Tiden står heller ikke stille derude i haven og jeg ved ikke om I har det på samme måde, men jeg synes at en del er tidligere fremme end ellers. Om det virkelig er sådan er uvist eller om det min oplevelse af haven er mere intens end elles, kan også være årsagen.

Men haven er i fuld gang med at vise alle dens forårs skønheder. Og jeg synes det er en herlig tid - så livsbekræftende. Samtidig er haven også i fuld gang med at gøre klar til den næste sæson og det bliver en herlig tid, som jeg glæder mig til at nyde. Ingen store projekter - kun nydelse og se alt hvad der kommer.

Men lad mig starte og som I sikkert allerede har set, har jeg endnu ikke lært at fatte mig i korthed. :-)

For mig er forår Hornvioler og en masse andet. Men når de første Hornvioler kommer frem, kan jeg slet ikke lade være. Min trang til forårsblomster går simpelthen i udbrud. Jeg spotter hvert et sted, hvor man kan få Hornvioler, så min lokale blomsterpusher ved, at jeg ikke kan styre mig, hvis jeg kommer forbi.
Så "lidt" er der kommet til af Hornvioler, men slet ikke som jeg plejer. Men søde er de og jeg bliver bare glad af dem for det virker som om de har et ansigt.
De søde små Perlehyacinter, plejer jeg at smide i jorden, når de ikke længere er så kønne og de kommer igen året efter - det er dejligt med genbrugsglæde. Det gør jeg altid med løgplanter.

Men hvad sker der i jorden?
ja der pibler det. Primula,Narcisser, Tulipaner og Liljerne er begyndt at komme op af jorden.

Den hvide Kugleprimula er afblomstret eller den kunne ikke holde ud at Jack jagtede Solsorte. Sådan er det jo.

Snepryd er også i fuld gang med at vise sig og den lille klokkeblomst - tror jeg den hedder - viser sig også rundt omkring i haven. De har de med at komme op rundt omkring. Ofte aldrig der hvor de engang blev sat.

De ser lidt medtaget ud efter Påskens regn. Det kan selv den skønneste blomst i længden ikke holde til.

Scilla er ikke så vidt endnu, men deres grønne blade vokser ihærdigt, så lige pludselig viser de sig rundt omkring i haven.

En af mine ynglings forårsbebuder er Narcisser -åh de lyser så fint op selv på en grå vandfyldt dag. Og jeg er ved at have en del. Navnene tja det har jeg forsømt ved dem, men de løg jeg lagde sidste år, har jeg sat skilte ved. Men jeg viser bare billederne ellers er jeg bange for at I falder i søvn.

ja det var et lille udsnit af hvordan det ser ud i øjeblikket. Men der er meget mere end det, men det vil jeg vise mere i slutning af denne uge for så er der sikkert mere at vise end Narcisser :-)
Selvom det er noget tid siden jeg har været på, så er I ikke glemt. Jeg glæder mig specielt til blogtræf i Kolding hvor jeg håber at I kommer.

Knus

Jack og Kirsten

Kugle Primula

er nok den primula i min have jeg er mest glad for. Det er også den jeg længe går og holder øje med. Den er så flot og den står bare der rank, selvom det godt kan suse lidt omkring den. Jeg har en hvid af slagsen og jeg mener at have haft den i nogen år.
Jeg har købt tre andre som er lilla, men den hvide har den største betydning. Så i dag er den, det handler om.

Ovenstående billed har jeg taget i begyndelsen af februar, hvor den så småt var begyndt at titte frem, og man kan ane kuglen som er dannet.

Og godt to mdr, efter ser den sådan ud

Den sår sammen med de næsten afblomstret vintergækker, de har beskyttet den lidt, så nu hvor de er på vej til at gå i hvile, starter Kuglen med at blomstrer med dens fine små blomster, der danner kuglen.

Er den ikke bare sød, med dens hvide hoveder og den lille prik i midten som er i farverne grønlig over i de gule farver.

Jack og jeg ønsker jer alle en god forhåbentlig med lige så meget sol som i går.
Kh
Jack og Kirsten.

Værsgo og ta´ plads -

på min nye bænk, som kan bruges til, at sidde - og at give et kram, at drikke kaffe og tænke over livet, checke havens do to liste. Ja en bænk kan bruges meget og det er vel kun den/de der sætter sig der bestemmer.

I går var jeg i haven, tja det er jeg meget af min fritid, når vejret giver lov. Og på to do listen stod færdig oprydning på terrasen og gøre forårs hyggeligt. Lige i den rækkefølge, men hvor for er det så svært at først at rydde op og det andet bagefter - måske fordi oprydningen er lidt tilovers. Men det skal jo gøres ellers kan det slet ikke blive hyggeligt, men jeg kan godt mærke at jeg skal tage mig selv i nakken.
Men det kender du sikkert ikke til!
Nu kan jeg mærke at vi har trænger til et lille billede.

Og hold da op hvor var der meget - mange blade - jeg synes at der godt nok er mange blade i år, gran, juletræ, grene, rester af fuglefoder plus en masse andet skidt.

Bare det lille stykke fyldte to trillebøre.


Men da det endelig var gjort kunne det sjove starte.

Jeg har været så heldig at få nogle murertraller sidste år. Og de har stået i garagen, så en ind blev slæbt om i haven. Jeg foran og Jack bagved :-) bare 10 meter bagved.
Den blev lagt ovenpå to store tilhugget granit sten, som har stået i den ene ende af terrasen - og det har været tænkt i mange år at der skulle laves et pænt sæde, som skulle monteres oven på.
Men nogen gange bliver det ikke som man vil. Men så er det jo godt man kan lave en bænk selv.

Og der blev pyntet op på den, så den ikke bare så kedeligt ud, men indbyder til at sætte sig.

Sådan kom bænken til at se ud, det er ganske hyggeligt at sidde der. Jeg har prøvet med en kop kaffe og lige puste ud - for det blev dejligt varmt i løbet af fredagen, da solen endelig kom frem.

Og der blev plantet forårsblomster og andre blev hevet frem af gemmerne, hvor de har stået lidt beskyttet - frost.
Nogen har nok fundet ud af at jeg godt kan lide blomster og nok har en hang til farven lilla - blå. Jeg prøver ihærdigt med at få andre farver ind og det lykkes også engang imellem, men jeg falder ofte tilbage til det lilla blålige nuancer.
Lige nu er der mange flotte og Violer har jeg et kært forhold til, så nu kommer der altså billeder af denne skønhed.

Sådanne flotte violer
Og så en lidt anderledes viol. Dem faldt jeg over i et stort supermarked i torsdag, hvor de havde de skønne violer i bakker til billige penge, så der kom lidt flere med end planlagt (jeg havde egentligt ikke planlagt noget, men det er min floramani der kommer frem der), og så, så jeg de her. jeg stod nærmest stille, og en medarbejder kom forbi og sagde - er de ikke bare kønne - jo, kunne jeg kun få frem.

Nærmest som flæser på en gallakjole, som er syet i silke. Utrolig flot. Og dem måtte jeg selvfølgelig også have med, ellers ville jeg fortryde det.

Havde du ikke valgt det samme....?

Denne her - er ny i haven - jeg har aldrig før lagt mærke til den i butikkerne - ikke hvad jeg kan huske af, men engang i vinters så jeg nogle billeder fra Lisbeths have - Høneballehaven. Hun viste dem i et af hendes indslag og jeg var bare betaget. Og da jeg så endelig så dem ved en planteskole på Fyn, måtte jeg bare have et par stykker. Og det bliver ikke sidste gang jeg køber nogen, for det kunne være hyggelig med flere i det bed hvor den her, flytter hen, når det er så vidt. Hvis du ikke skulle kende Lisbeth og hendes smukke have kan du se den her.

ja ja, det var måske lidt for meget undskyld men de er altså flotte.

På den anden side er der sat påskeliljer, nogle stauder der er ved at vise deres grønne blade, en bregne som jeg købte ved et plantesalg i september sidste år, en enkelt vintergæk, som stod helt alene omme ved garagen.

Det er en syren der står i den blå store krukke. Der er måske nogen der spørger sig selv af hvorfor jeg planter i spande. Der er to årsager hertil. Den første er en spand med indhold er lettere at flytte rundt. og jeg skal ikke bære på alt for tunge ting, for det kan min ryg slet ikke holde til. For det andet, så jeg har jeg ikke så mange krukker, da da jeg planter meget i beholder, så er det blevet til spande de sidste par år. De er ikke så kønne men bedre det en smadret ryg og dermed en sygemelding.

En ko, symbol på gården, hvor der for ikke så mange dage siden var køer på gården, og jeg kunne fra haven se dem og de stod og kigge ud. Min kære bondemand siger at denne her på billedet godt nok har et stort yver. Det havde jeg slet ikke set, men havde set at hun så sød ud og havde en bjælde i halen. Sjovt hvad vi ligger mærke til.

Påskeliljer - både fra i år og sidste år.

 En fin Bregne - men kan bare ikke huske hvad den hed - og skiltet er desværre blevet væk.

Lilla Strandasters  som jeg købte nogen af sidste år. Jeg synes at de er allerede kommet langt. Og de har stået i spande lige siden jeg købte dem sidste år.

Men stod også mere på min to do liste (den er noget lang), nemlig at fjerne blade fra bedet, hvor mine rhodoer står. Rundet omkring om de rhodoer er der plantet hosta, primula, vintergækker, storkenæb, påskeklokkeblomst, høstanemoner og meget mere. Der er jo noget der er kommet frem men det er også meget som er på vej, og derfor ville jeg gerne fjerne alle de visne blade og grene der lå i bedet.
Så jeg gik en lille runde for at se hvad jeg skulle passe på når jeg gik i gang med løvriven.
Og godt gemt i rhodoen og let at overse, stod der en lilla krokus. Ikke sprunget ud endnu men på vej.
Og der var flere. Og jeg troede slet ikke at de var i haven mere, for jeg har forsøgt mange gange.

Så bliver man så glad når man finder noget som man ikke havde forventet ville være der.

Primula har jeg mange af - holder af den seje lille blomst - som kan trodse det meste.

 Dejligt når de kommer igang.

Små Påskeliljer som lige om lidt blomstrer. Det går hurtigt nu, der er så mange planter, der bare står på spring.

Den næste havde jeg næsten overset, men jeg skulle også næsten ned på alle fire for at se den, små sprøde sart grønne stængler.

Hvid Hjerteblomst, som jeg synes er så yndig når den blomstrer, men ser noget kedelig ud bagefter, så derfor står den der, hvor der er andet der tager over bagefter. Lige i nærheden skulle der også stå en violfrøstjerne, men den er vist ikke så vidt endnu.

Vejret var ellers ikke så godt om formiddagen, men hen på eftermiddagen så det noget anderledes ud. Fuld sol fra en klar himmel.

Bedet blev revet og alle de døde blade og grene blev fjernet

Men der mangler stadig væk at blive klippet ned, specielt mine to roser Lykkefund, skal lige klippes lidt og så skal de nok have noget at kravle op ad, men skal lige have fundet noget som også ser pænt ud, når de nu står der ved min hvide herlig duftende japanske kirsebær, som nærmest er som er slags tag over bedet.

Men jeg mangler fortsat meget endnu - alle de blade der skal fjernes, efeu der skal klippes tilbage, buske det skal klippes lidt ned, men det er også gode ting - køkken haven skal plantes til, Tagetes skal sås i bakker i næste uge, kartofler, som er lagt til forspirring, skal lægges, narcisser der blomster og meget mere. Det er en herlig tid og hvad gør par enkelte blade så - ingen ting.

Lige det sidste billede er nogle af mine lyserøde Storkenæb, som er godt på vej. Dejligt når de engang blomstrer. Det minder mig om at jeg jo har bestilt nogle fine Storkenæb ved Nina, det bliver spændende når de engang bliver leveret :-).

Kh.
Jack og Kirsten
Og vi håber at alle får en rigtig god weekend med godt vejr og en rigtig god palmesøndag