For pokker da osse

hvor er tiden blevet af. Ja den er nærmest forsvundet må jeg indrømme. Om det er fordi min tidsfornemmelse ikke helt er hvad den tidligere har været eller? Tja jeg ved det ikke helt, men jeg tror at det er min fornemmelse for tid, som ikke er helt som den bør være. Så det er rigtig godt at der findes elektroniske kalendere, som kan være med til at holde mig ajour med hvilken dag og uge det er. For uden sådan en ville jeg ikke kunne overholde aftaler - og jeg må indrømme, at der desværre glemmes aftaler.
Men det skal jo slet ikke handle om kalendere - men om haven. Min herlige have, som jeg hver dag er ude i. For den glemmer jeg ikke - nej slet ikke.
Tiden står heller ikke stille derude i haven og jeg ved ikke om I har det på samme måde, men jeg synes at en del er tidligere fremme end ellers. Om det virkelig er sådan er uvist eller om det min oplevelse af haven er mere intens end elles, kan også være årsagen.

Men haven er i fuld gang med at vise alle dens forårs skønheder. Og jeg synes det er en herlig tid - så livsbekræftende. Samtidig er haven også i fuld gang med at gøre klar til den næste sæson og det bliver en herlig tid, som jeg glæder mig til at nyde. Ingen store projekter - kun nydelse og se alt hvad der kommer.

Men lad mig starte og som I sikkert allerede har set, har jeg endnu ikke lært at fatte mig i korthed. :-)

For mig er forår Hornvioler og en masse andet. Men når de første Hornvioler kommer frem, kan jeg slet ikke lade være. Min trang til forårsblomster går simpelthen i udbrud. Jeg spotter hvert et sted, hvor man kan få Hornvioler, så min lokale blomsterpusher ved, at jeg ikke kan styre mig, hvis jeg kommer forbi.
Så "lidt" er der kommet til af Hornvioler, men slet ikke som jeg plejer. Men søde er de og jeg bliver bare glad af dem for det virker som om de har et ansigt.
De søde små Perlehyacinter, plejer jeg at smide i jorden, når de ikke længere er så kønne og de kommer igen året efter - det er dejligt med genbrugsglæde. Det gør jeg altid med løgplanter.

Men hvad sker der i jorden?
ja der pibler det. Primula,Narcisser, Tulipaner og Liljerne er begyndt at komme op af jorden.

Den hvide Kugleprimula er afblomstret eller den kunne ikke holde ud at Jack jagtede Solsorte. Sådan er det jo.

Snepryd er også i fuld gang med at vise sig og den lille klokkeblomst - tror jeg den hedder - viser sig også rundt omkring i haven. De har de med at komme op rundt omkring. Ofte aldrig der hvor de engang blev sat.

De ser lidt medtaget ud efter Påskens regn. Det kan selv den skønneste blomst i længden ikke holde til.

Scilla er ikke så vidt endnu, men deres grønne blade vokser ihærdigt, så lige pludselig viser de sig rundt omkring i haven.

En af mine ynglings forårsbebuder er Narcisser -åh de lyser så fint op selv på en grå vandfyldt dag. Og jeg er ved at have en del. Navnene tja det har jeg forsømt ved dem, men de løg jeg lagde sidste år, har jeg sat skilte ved. Men jeg viser bare billederne ellers er jeg bange for at I falder i søvn.

ja det var et lille udsnit af hvordan det ser ud i øjeblikket. Men der er meget mere end det, men det vil jeg vise mere i slutning af denne uge for så er der sikkert mere at vise end Narcisser :-)
Selvom det er noget tid siden jeg har været på, så er I ikke glemt. Jeg glæder mig specielt til blogtræf i Kolding hvor jeg håber at I kommer.

Knus

Jack og Kirsten