Er det en dating mark...

ja jeg har godt nok på det flere tænkt flere gange over det. Både den lille bondemand og jeg har set flokken på den mark, både når vi har kørt sammen, men også hver for sig. Og det har været næsten alle dage i den uge vi lige er kommet ud af.

Men hvad er det som jeg skriver om - ja undskyld - det kan I jo heller ikke vide noget om.

Knopsvaner, skriver jeg om. Ja jeg ved godt at jeg ad flere gange har skrevet om den fugl - men jeg synes det er utrolig flot. Og jeg bliver altid fascineret af dem når de kommer flyvende i flok, nogen gange så lavt, at man kan hører deres vingeslag. Vidste du iøvrigt at deres vingefang er imellem 208 cm til 238 cm. Det er stort. Men den er også den største af vores fugle i Danmark. Vores nationalfugl.

Nåh. Men næsten hver dag i sidste uge har jeg på forskellige tidspunkter af dagen, set en større flok af Knopsvaner, som står på en græsmark. Og det er den samme græsmark de står på.

Det ser vi tit at der er en stor flok på en græsmark eller en høstet mark, men jeg synes nu ikke at jeg har set dem over flere dage og da slet ikke nu, for der burde også snart begynde at være vigtigere opgaver for Hr. og Fr. Knopsvane - familieforøgelse - de små kære dynet grå farvet unger, som man nogen gange kan se sejle med mor og far - de sidder nærmest som perler oppe ryggen af voksenfuglen.

Billedet er taget den 1.marts - hvor solen skinnede den formiddag. Der var flere flokke på marken.

Hr. og Fru. Knopsvane danner forresten par for hele livet. Smukt ikke. Og de passer deres æg og efterfølgende unger sammen. De kan forresten få 5 til 6 unger i det ene kuld de får om året.

Lige for at komme tilbage til den mark der. Da jeg formoder at de der er par er ved at finde deres ynglesteder, bygger rede og sikkert også hygger med hinanden... er den flok som står deroppe, må så være ungfugle. Altså Knopsvane singler. Ja for man er vel ene inden man bliver par - det er jo logisk, selv for mig.

Billedet er taget den 2. marts, hvor jeg var på vej hjem fra kursus. Vejret var kedeligt. Der var fortsat flere flokke af Knopsvaner på marken. Det behøver jo ikke at være de samme der står der, men lidt mærkeligt er det.

Men kan den mark så være omegnens dating mark for singler - Knopsvaner der søger en kæreste? ja måske er det sådan en mark.

Det her billed mener jeg er taget torsdag den 3. marts - heller ikke den bedste dag. her står de lidt spredt, men der er fortsat 
flere flokke. De tager det ganske rolig.

De ser ikke ud til at have travlt for de står bare der, nogen ligger på græsset. Et enkelte står og vifter - hvis man kan sige det med sådanne -  store vinger. Men sjovt ser det ud. Det kan jo også være at man først skal etablerer sig som par og at det er først er næste år de får unger, altså de først er familieklar i når de er to år. Gad vide hvor gammel en svane kan blive.... tja hvad siger det store net - et sted skriver de at man har fulgt svaner som er blevet over 26 år. Det er godt nok en anselig alder for en fugl.

Det er taget søndag den 6. marts. Fortsat svaner på den græsmark. Det bliver spændende at se hvornår der ikke længere er nogen svaner på marken.


Men desværre kan jeg jo ikke være sikker på at den mark er en dating mark - sådan moderne sagt, men sjovt kunne være hvis de kunne formidle os mennesker hvad der lige sker der på denne mark i det midtsønderjyske.

Ved godt at det ikke lige har noget med have at gøre men jeg synes at det er lidt sjovt at følge dem.
Og egentlig skal det gerne ende i det her -

En lille svane familie i en lille dam i en lille nordjysk by i november måned 2015.

Kh.
Jack og Kirsten.

Opdatering af svanemarken som den er blevet kaldt den 1½ uge vi har holdt øje med den. I går, som var den 10. marts var der fortsat en flok svaner, det virkede som om de havde samlet sig lidt. Og flere af dem stod overfor hinanden med strakt hals og baskende vinger. Umiddelbart virkede det ikke aggressivt, men mere som om de bejlede til hinanden.

I dag den 11. marts var marken tom. Heller ikke på de omkring liggende marker var der nogen svaner at se, så det kan jo tænkes at de er parvis fløjet til de steder hvor de vil danne par.

Det et sandelig også et tegn på forår sammen med alle de andre fugle der gør kur til hinanden, og slås om en hunfugls opmærksomhed.
Er det ikke en skøn tid vi er i - ja det synes jeg.
Kirsten

Da foråret indtog driverhuset

for det gjorde det i går. Jack og jeg havde hele ugen talt om at vi skulle i driverhuset når det blev weekend. Uanset vejret så skulle vi altså i gang. Vi stod tidligt op - selv på en lørdag - gang i kaffemaskinen så termokanden kunne tages med, pakke alt hvad der ellers skulle bruges og selvfølgelig en spand med sæbevand og en masse klude. For nu skulle der altså gøres rent dernede.

Så på med den store kedeldragt, de gode varme gummistøvler og de tykke arbejdshandsker. Og så igang med klud, kost, saks, plantejord og de fristelser der lokkede mig til at købe lidt flere planter i denne uge.

Min kære arbejdsven, Jack, fandt med det samme sig til rette i en af stolene og med sit tæppe om sig, kunne han nogenlunde holde varmen.

Tror ikke at Jack har hørt at man kan holde varmen når man arbejder. Temperaturen i driverhuset var på 9 grader - så det var ikke så koldt.

Efter der var blev rengjort, checkede jeg de roser der står i driverhuset. Den ene, som jeg kalder Ingen navn, står rigtig fint. Fine grønne blade og nye bladskud. Jeg købte denne sidste sommer og jeg mener at det var en rest af de roser, som blev solgt i forbindelse med mors dag. Jeg købte den dog først i slutning af juli måned, hvor den var sat ned til ½ pris.

Rosen har de skønneste blomster, og min bondemand, synes de ligner de roser man sætter oven på isdesserten - marcipanroser.

Ovenstående billed er fra sidste år, da den blomstrede. Det gjorde sådan set hele sommeren. Den har stået i driverhuset hele tiden. Hvis jeg havde vidst at den var så flot, havde jeg sikkert købt to eller ..., men indenfor den næste tid skal den vel have gødning for roser, så den får lidt at leve af.

Den anden rose jeg har, købte jeg også sidste år.

Den hedder Blush Noisette, og sådan som jeg husker det skulle den kunne blive op til ca. 1½ meter høj. Jeg har klippet den moderat tilbage, så jeg håber ikke at det skader den, men den har fine nye skud, så jeg tænker at det er ok. Billederne ovenover er fra sidste sommer, og den blomstrede også langt ind i efteråret.

Er det ikke et fint nyt bladskud?

Jeg har desuden nogle små potteroser, som også ser ud som om de godt kunne finde på at komme igen. De blev også klippet ned.

Foruden roser har to clematis, hvor den ene ser lidt trist ud, men det ser alligevel ud til at der er fortsat liv i den. Den anden har allerede fine grønne bladskud.
Dem kan jeg ikke huske hvad de hedder, men jeg kalder dem for mine divaér for jeg synes at det har nogle divanykker, og de er lidt bøvlede. Men når de blomstrer er de så flotte.

Det er den ene som ser på nuværende tidspunkt lidt trist ud, men hvis den kommer igang bliver den atter flot.

Den anden har fine nye skud. Sådan den så ud når den blomstrer. De ligner helt pompom kugler.

Og så står der noget krydderi, som barer duftede så herligt da jeg klippede alt det kedelige væk.

Ellers blev tingene sat som de skulle, der blev pyntet til foråret og der blev plantet små herligheder.

 

Gule stedmoderblomster.

Og lige ved siden fine små påskenarcisser.

Jeg synes at det lyser godt op med de gule blomster, og lige om lidt blomstrer stedmoderblomster om kap de fine sprøde narcisser. Man kan lige ane Jack i glasset, som holder øje med hvad jeg laver.
Vi har jo en fin arbejdsfordeling :-)

På det gamle plantebord er der også pyntet op med stedmoderblomster, og resterne af lærkegrene, og de små potteroser har også fundet plads.

De små fugleredekasser med balkon er der plantet Stedmoderblomster i. Jeg har haft dem stående ica. 1½ år, uden rigtig at vide hvad jeg bruge dem til, men nu har en fundet en anvendelse.

Lærkegren, rester fra de hjemmelavede juletræer, er fortsat så fine, så de har fået plads i den store zinkkurv. Bagerst står de to potter hvor der er de førnævnte potteroser , som jeg købte sidste sommer, og det ser ud til at de kommer igen. De er så fine og har røde små roser, når de blomstrer.

Er den ikke sød, så hvis jeg er heldig, så vil de to potter igen komme med fine røde roser.

Hvornår er det egentlig skal gøde roser?

Blå blomster -løgplanter kom selvfølgelig også ind i driverhuset - for det er jo forår.

Fine små iris, hvor de to af dem er mørke blå, og de to andre som endnu ikke blomstrer er lyseblå. Og perlehyacinter som jeg også holder meget af. De er sat på et lille jernbord, hvor der er to matte glasplader. Jeg købte den i sådan et garagesalg, hvor damen sagde at hun ikke længere kunne bruge den, og at den havde en lille skade på stellet. Pyt, det er der ingen der ser og alt får jo små skader med alderen.

Blomstermøntret på det lille fad, hvor perlehyacinterne står på, sammen med Svendsens fine store hønseæg.

For nogle dage lavede jeg et opslag som hed 165+1+1=167. og det drejer sig jo om et tæppe og to puder. Og der var mange der gerne vil se hvordan det så ud, når det kom ned i driverhuset. Og det lovede jeg jo at vise. Hvis du vil se opslaget igen kan du finde det her.

Sådan ser tæppet ud når det hænger på tørresnoren.

Og her er det alt sammen placeret i driverhusets gyngestol, som jeg godt kan tage en lille pause i med lukkede øjne :-)

Så nu er driverhuset gjort rent og der er skabt lidt forårstemning i glashuset.

Så ved døren ind til driverhuset er der annonceret at her er der forår. 

Fortsat god weekend.

Kh.

Jack og Kirsten