fredag den 30. marts 2018

Et lunefyldt forår

må jeg sige det er. Vejret har været omskiftelig. I går fik vi sne, så sneploven blev atter spændt for lastbilernes snuder. Koldt og blæssende var det også.
På denne langfredag har det været en solrig dag, og noget af tiden blev også brugt ude. Energien var ikke i høj niveau, for i går var i et smut oppe ved Sarah, Kenneth og Frederik, som er godt 2½ måned. En hyggelig og dejlig dag. Det kan så bare mærkes i dag, men pyt.

Havens gule Krokus har blomstret i et stykke tid, men nu er de flotte lilla endelig kommet frem. Jeg var begyndt at spekulerer på om de var forsvundet efter sidste års omrokering i det bed, havde betydet at de var forsvundet.

Men nej, heldigvis, for jeg synes de er utrolig flotte.


De står imellem vintergækker, og om en måneds tid vil man også kunne se de Hosta, der hviler neden under sne, blade og fine løgplanter.


Jeg synes også at de gule Krokus er fine, men de lilla farvede er nok mine favoriter. Er jeg ene om det?


De lidt lysere er i bedet. Jeg tænker at jeg i min kalender skal have notret at jeg i efteråret, skal have lagt nogle flere Krokusløg.


Også af den her farve


Fortsat god påske til jer alle 🐣🐤🐥🐣

knus
Jack og Kirsten

mandag den 26. marts 2018

Have sæson

er startet i Kirstens Have.
I dag har vi været ude et par timer, både for at rive blade væk, men klippe lidt hist og pist. Tempoet er ikke så højt, men pyt. Men jeg må også indrømme, og det er jeg nok mest ked af, at depressionen og den medicin jeg får, har betydet at der er kommet adskillige kilo på kroppen. Så det var sørme hårdt, at skulle arbejde i forskellige kropstillinger, som jeg slet ikke er vant til.
Så det har ikke været et kønt syn.

Ikke mere om de kilo´er der er for mange af. Så interessante er de heller ikke.

Det jeg synes er interessant, er  de to store baljer.


Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at grave nogle vintergækker op hos min nabo. De har en del, så beskeden var at jeg bare kunne grave dem op jeg ville. Sikke et vidunderlig svar. Så Egon og jeg var deroppe med baljer og spade. Lidt af hvert blev det til.
Store klokkeformede, smalle, fyldte og sikkert flere forskellige slags.


De fleste skulle hovedsaglig plantes i bedene langs husets gavl. Det bed blev anlagt for ca, 3 år siden. Det blev dengang plantet til med mange forskellige slags stauder samt blev der lagt en masse narcisser. Stauderne er borte. De kunne ikke trives der fordi vinden som ofte kommer fra vest, slog ned i stauderne, når den forinden havde ramt væggen. Det meste lå lags med jorden.

Så der blev i det ene bed plantet Snedriverbuske, og de står der rigtig godt. Der er fortsat en masse narcisser, men også en række Hosta langs med stenkanten.

Mens blade, grene og rester fra sidste sæsons planter, blev revet væk, kunne jeg gå og planlægge, hvor alle de fine gækker skulle sættes.






Nu er de plantet rundt omkring i haven og jeg synes at de lysner utrolig meget, for selv om meget er på vej op, så se det noget bar ud, når skidtet er fjernet


I morgen, hvis vejrguderne tillader det, skal vi ud igen. Hvis jeg tager lidt af gangen kommer jeg vel igennem det 😄

Iøvrigt faldt vi over denne her. En dyb lilla Våriris. Utrolig flot.



Knus
Jack og Kirsten