Stenbedet

er ikke et bed som kun består af sten. Men sådan kalder vi bedet. Måske lidt misvisende, men årsagen er af bedet er omkranset af sten. Store sten er det, som alle er håndlagte. Det skal forstås på den måde at de er kørt derhen med en maskine, men hver en sten er lagt på plads med tykke jernstænger og hænder. Jeg vil skyde på at halvdelen af stenen ligger i jorden og halvdelen kan ses.
Efterfølgende er stykket fyldt med vores gode jord og spagnum.

Bedet er anlagt i 2008 efter vi havde endevendt store dele af haven fordi vi skulle lave nedsivnings-anlæg. Dette anlæg ligger nede i den anden ende af haven bagved hækken.

Stenbedet ligger tæt på vores hus, så når jeg går fra den ene terrasse der ved huset, træder jeg ud på det grus der omkranser stenbedet.

Her ses stenbedet fra siden. Det er den side hvor det flotte japanske Kirsebærtræ står. Bedet består af forskellige former for planter. Der er en gruppe af rododendron og andre surbundsplanter, hosta, anemoner, storkenæb, primula, påskeklokkenblomster, dagliljer, forskellige forårsløgplanter og mine to roser Lykkefund.

Den ene ende af bedet. Jeg tror nok at man kan ane størrelse på de sten der er blevet brugt. Da jeg skulle have de sten, kørte jeg med en vognmand ud til en grusgrav, hvilket jeg synes er et meget spændende sted at være. Der kunne jeg få lov til at pege på hvilken stenbunke stenene skulle tages fra. Jeg mener at vi fik 10 tons sten :-). Stenene blev bl.a brugt her og et andet sted, som jeg nok skal vise en anden gang.

I den her ende er der plantet hosta, primula, anemoner, dagliljer (gule og nogen der er røde), havehortensiaen Pinki Winki, Lykkefund og det japanske kirsebær med de hvide blomster. 

Mine to Lykkefund, som jeg har planlagt skal flyttes over i Lisbeths bed, hvor jeg vil plante den så de står ved en rosenbue. 

De gule dagliljer der kan ses på billed nr. 2 er noget af det eneste der er tilbage fra den oprindelig have der var i 1992, da vi overtog gården. Lige ved siden af står der en surbundplante, nemlig en Azalea. Den får lilla blomster. Disse er på nuværende tidspunkt ved at være visnet bort. Jeg købte den i forbindelse med at Sarah skulle konfirmeres. Den var ikke stor dengang, og den blev plantet i en krukke, hvor den stod i ca. 4 år, hvor den så blev plantet ud i det her bed.

De anden side af bedet er der plantet katteurt, storkenæb, hosta - de helt store, som hedder big daddy. Og så mit lidt sjove træ. Det er egentlig en troldhasselgren som blev plantet der i 2008. Med årene som det er groet, har jeg forsøgt at holde selve stammen fri for nye skyd, så der kun er blade oppe på det jeg kalder kronen.

Lidt sjovt at lave et træ sådan. Og jeg er meget spændt på hvordan det med årene udvikler sig. Og så er der en hvid hjerteblomst, som lige kan ses ved det sjove træ.

Den anden ende af bedet, hvor det andet billede er bare taget lidt tættere på. På det første af de her to, kan man se det japanske kirsebær, som kommer med de flotteste hvide blomster. Den busk der står med røde blomster er en rododendron. Den hedder R. Fakta. Den er den første rhodo som jeg købte. Det er vel en ca. 20 år siden. Den er ikke høj, så jeg går ud fra at den hører til gruppen af de lave rhodo´er

Foruden af de nævnte planter står foruden Azalea og R. Fakta også andre Rododendroner. Der er fire, hvor den ene er plantet her i foråret i forbindelse med et besøg i Rododendron haven i Tørring. Den er en af de lave. Den hedder R. Little Red.
Jeg købte den fordi jeg synes at løvet er så flot. Det er meget mørkt, og det nye der kommer på planten er grønt. Det grønne ændrer sig efterhånden.

Men så har jeg en tilståelse. Ja ved det godt, men jeg ved ikke hvad de tre andre hedder. De er blevet plantet for mange år siden. De to af dem, som er de største vil jeg skyde på er en 15 til 16 år gamle, hvor den sidste af de tre er fra omkring 2010. Den sidste er købt ved Christensens planteskole, som lå i Skærbæk. Og den blev købt i forbindelse med deres ophørsudsalg.

Nå hvad er der så specielt ved de tre - tja reelt ikke noget andet end de er i udspring og blomstrer. Og det er jo så flot, så det vil jeg da også gerne vise.

Den lilla rhodo. I år har den mange blomster knopper.

I bedet står de alle sammen forholdsvis tæt, der har jeg valgt at de tre rhodoer, som I ser nu, alle er stammet op. Både for skabe luft og plads til dem og de andre planter. Men også for at give bedet en følelse at lethed.

 De næste jeg viser er de lidt mørke pink vil jeg kalde dem.

Og på den sidste er der mange nye bladskud, men desværre kun to blomsterknopper. Jeg håber at det vil være anderledes til næste år.
Men uanset så er den flot. Ja det er de alle, men det her jeg viser nu er helt speciel synes jeg.

Så er turen slut omkring stenbedet. Jeg håber at I synes turen var spændende. Jeg har planlagt at bedet, skal have en opdatering, nu hvor jeg på et tidspunkt flytter Lykkefund. Hostaer skal deles og plantes mere samlet, dagliljerne, tænker jeg også trænger til en deling. Men når det er gjort så vil jeg gerne vise bedet igen hvis det skulle have en interesse.

Jack og jeg vil ønske jer alle sammen en fortsat god weekenden.
Knus til alle
Jack og Kirsten

en søndags tur på en fredag

havde vi Storbededag. Markerne var ikke helt klar til at min kære mand kunne gå igang, så vi havde talt om at køre en tur om eftermiddagen.
Jack måtte pænt blive hjemme - selvom han nu godt, mente at han kunne komme med. Men nej ikke denne gang.....

Vejret var perfekt til en søndagstur - solen skinnede og det var ikke koldt. Så vi tog afsted. Ca. en ½ times kørsel fra vores hjem ligger Jels Sø og det er var stedet vi ville køre hen. Der var ikke planlagt noget - nej det passer nu ikke helt for vi havde aftalt at vi skulle have is på turen. Så vi kom til Jels Sø hvor vi bare ville gå en tur - nyde det gode vejr - solen skinnede jo og det var mildt i vejret.

Jels sø eller Jels søerne som det nok hedder,  er der meget at fortælle om, så hvis I gerne vil have mere information om stedet, som kan I læse om det her

Men vi var jo bare på en søndags tur - I ved en tur hvor man køre ad en hel masse små veje, uden kort eller gbs, men bare på fornemmelsen. Og nogle gange må man da også køre tilbage, men pyt, vi skulle intet og havde en masse tid foran  os.

Det er et rigtig dejligt område, hvor man godt kan finde på at stå og falde i staver. Lade roen falde over en og nyde naturen, vandet, træerne og bare stilheden.

Hvad har min kære mand fået øje på, siden han kigger så intens ud over vandet. Og nu skal jeg lige huske at fortælle at min mand ikke går med håndtaske - meget vigtigt - det er min håndtaske han står med imens jeg tager billeder. Nåh det var en sidebemærkning.
Et eller andet har han fået øje på

En Lappedykker, har han spottet - en meget interessant fugl, som nærmest kan sluge hele fisk, sejler rundt med dens unger, som om den var en færge. Og når de fanger fiskene - dykker de helt under vandt - og efter et lille stykke tid - kommer de op. Billederne er ikke så tydelige - undskyld. 

Enten er den selv - eller dens partner ligger på reden, men lige pludselig kunne vi begge se, at der var to, og at den vi havde kigget efter, var på vej ud mod den anden

De var noget ude på søen, så det var lidt vanskeligt at gøre det mere tydeligt, men jeg håber at de to Lappedykkere kan findes.

Det er jo et stort område så vi gik lidt videre.
I linket kan du læse at det er en slags tunneldal, hvilket også kan ses over på den anden side af vandet, at det går op ad.

Der er rigtig mange der kommer til området for at gå en tur, løbe, spise sin madpakke og der findes en cafe på stedet. Jeg har fået fortalt at der er rigtig mange der kommer til pinse.

Noget andet som der også var en masse af, er disse her -

og der er mange, som danner hist og pist et tæppe af hvide Anemoner.

Man kan ikke få nok af dem lige nu.

slet ikke når solen skinner og de yndige Anemoner

står og strækker hals for at få solens stråler til at ramme sig.

Man bliver så glad når man ser dem og deres tæpper i skovbunden.

En anden lille sød blomst, som også strålede om kap med Anemonerne var denne her meget gule

smørblomst som vi kaldte den som børn - men den hedder bidende Ranunkel 

Jeg kan huske, at jeg som barn holdte den op mod hagen og så lyste smørblomsten op på hagen.

Iøvrigt kan jeg se herhjemme i min græsplæne at den også holder af at gro her. Ikke lige det som jeg synes bedst om. Så den skal vist holdes nede med plæneklipperen, da den formerer sig via sine frø, og det kan blive til noget.

Så hvis turen engang går til Sønderjylland, så kør et smut forbi Jels skove og søerne, og nyd landskabet. Det er et besøg værd.

Kh

Jack og Kirsten, som nyder hver dag i ferien :-)