lørdag den 28. maj 2016

Stenbedet

er ikke et bed som kun består af sten. Men sådan kalder vi bedet. Måske lidt misvisende, men årsagen er af bedet er omkranset af sten. Store sten er det, som alle er håndlagte. Det skal forstås på den måde at de er kørt derhen med en maskine, men hver en sten er lagt på plads med tykke jernstænger og hænder. Jeg vil skyde på at halvdelen af stenen ligger i jorden og halvdelen kan ses.
Efterfølgende er stykket fyldt med vores gode jord og spagnum.

Bedet er anlagt i 2008 efter vi havde endevendt store dele af haven fordi vi skulle lave nedsivnings-anlæg. Dette anlæg ligger nede i den anden ende af haven bagved hækken.

Stenbedet ligger tæt på vores hus, så når jeg går fra den ene terrasse der ved huset, træder jeg ud på det grus der omkranser stenbedet.


Her ses stenbedet fra siden. Det er den side hvor det flotte japanske Kirsebærtræ står. Bedet består af forskellige former for planter. Der er en gruppe af rododendron og andre surbundsplanter, hosta, anemoner, storkenæb, primula, påskeklokkenblomster, dagliljer, forskellige forårsløgplanter og mine to roser Lykkefund.



Den ene ende af bedet. Jeg tror nok at man kan ane størrelse på de sten der er blevet brugt. Da jeg skulle have de sten, kørte jeg med en vognmand ud til en grusgrav, hvilket jeg synes er et meget spændende sted at være. Der kunne jeg få lov til at pege på hvilken stenbunke stenene skulle tages fra. Jeg mener at vi fik 10 tons sten :-). Stenene blev bl.a brugt her og et andet sted, som jeg nok skal vise en anden gang.

I den her ende er der plantet hosta, primula, anemoner, dagliljer (gule og nogen der er røde), havehortensiaen Pinki Winki, Lykkefund og det japanske kirsebær med de hvide blomster. 


Mine to Lykkefund, som jeg har planlagt skal flyttes over i Lisbeths bed, hvor jeg vil plante den så de står ved en rosenbue. 
De gule dagliljer der kan ses på billed nr. 2 er noget af det eneste der er tilbage fra den oprindelig have der var i 1992, da vi overtog gården. Lige ved siden af står der en surbundplante, nemlig en Azalea. Den får lilla blomster. Disse er på nuværende tidspunkt ved at være visnet bort. Jeg købte den i forbindelse med at Sarah skulle konfirmeres. Den var ikke stor dengang, og den blev plantet i en krukke, hvor den stod i ca. 4 år, hvor den så blev plantet ud i det her bed.



De anden side af bedet er der plantet katteurt, storkenæb, hosta - de helt store, som hedder big daddy. Og så mit lidt sjove træ. Det er egentlig en troldhasselgren som blev plantet der i 2008. Med årene som det er groet, har jeg forsøgt at holde selve stammen fri for nye skyd, så der kun er blade oppe på det jeg kalder kronen.
Lidt sjovt at lave et træ sådan. Og jeg er meget spændt på hvordan det med årene udvikler sig. Og så er der en hvid hjerteblomst, som lige kan ses ved det sjove træ.




Den anden ende af bedet, hvor det andet billede er bare taget lidt tættere på. På det første af de her to, kan man se det japanske kirsebær, som kommer med de flotteste hvide blomster. Den busk der står med røde blomster er en rododendron. Den hedder R. Fakta. Den er den første rhodo som jeg købte. Det er vel en ca. 20 år siden. Den er ikke høj, så jeg går ud fra at den hører til gruppen af de lave rhodo´er

Foruden af de nævnte planter står foruden Azalea og R. Fakta også andre Rododendroner. Der er fire, hvor den ene er plantet her i foråret i forbindelse med et besøg i Rododendron haven i Tørring. Den er en af de lave. Den hedder R. Little Red.
Jeg købte den fordi jeg synes at løvet er så flot. Det er meget mørkt, og det nye der kommer på planten er grønt. Det grønne ændrer sig efterhånden.


Men så har jeg en tilståelse. Ja ved det godt, men jeg ved ikke hvad de tre andre hedder. De er blevet plantet for mange år siden. De to af dem, som er de største vil jeg skyde på er en 15 til 16 år gamle, hvor den sidste af de tre er fra omkring 2010. Den sidste er købt ved Christensens planteskole, som lå i Skærbæk. Og den blev købt i forbindelse med deres ophørsudsalg.

Nå hvad er der så specielt ved de tre - tja reelt ikke noget andet end de er i udspring og blomstrer. Og det er jo så flot, så det vil jeg da også gerne vise.

Den lilla rhodo. I år har den mange blomster knopper.














I bedet står de alle sammen forholdsvis tæt, der har jeg valgt at de tre rhodoer, som I ser nu, alle er stammet op. Både for skabe luft og plads til dem og de andre planter. Men også for at give bedet en følelse at lethed.


 De næste jeg viser er de lidt mørke pink vil jeg kalde dem.





Og på den sidste er der mange nye bladskud, men desværre kun to blomsterknopper. Jeg håber at det vil være anderledes til næste år.
Men uanset så er den flot. Ja det er de alle, men det her jeg viser nu er helt speciel synes jeg.







Så er turen slut omkring stenbedet. Jeg håber at I synes turen var spændende. Jeg har planlagt at bedet, skal have en opdatering, nu hvor jeg på et tidspunkt flytter Lykkefund. Hostaer skal deles og plantes mere samlet, dagliljerne, tænker jeg også trænger til en deling. Men når det er gjort så vil jeg gerne vise bedet igen hvis det skulle have en interesse.

Jack og jeg vil ønske jer alle sammen en fortsat god weekenden.
Knus til alle
Jack og Kirsten









6 kommentarer:

  1. Kære Kirsten
    Smukke smukke rhodoer 😍 Af de sidste tre du viser, har jeg også de to første, men den sidste du viser, som nærmest er helt blommefarvet, er da virkeligt speciel og flot. Den er jeg da nødt til at have i min samling 😉 Jeg aner slet ikke hvad de forskellige hedder, men elsker bare at kigge på dem, og pynte med de skønne blomster 😊🌸
    Dejligt indlæg 👍🏻
    Rigtig god weekend 🌸☀️🌸

    Lone

    SvarSlet
  2. Hej Kirsten.
    Sikke et smuk bed. Elsker når store sten omkranser bedene, men det virker bedst med grus udenom, da jeg syntes græs kun giver ekstra arbejde. Jeg er i hvert fald blevet inspireret til måske at give det et nyt forsøg.
    God weekend til dig og Jack.
    Hilsen Heike

    SvarSlet
  3. Ja men det har da interesse kære Kirsten, det havde det her også, det var sjovt at se dit stenbed og høre om opbygningen af det. Smukker rhodoer du viser, opstamning af rhodoer det må du lære mig, når du kommer herover, det har jeg ikke haft mod på at gå i gang med, de ser fine ud, jeg synes mine er så buskede. Er den sidste R. Polarnacht og er den ny?
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  4. Sikke du kan kære Kirsten, føre os på de mest fantastiske ture gennem din have.
    Det er et virkelig smukt bed og det første billede svømmer man helt væk i.
    Syntes det ligner noget fra udlandet. Forstået på den måde at det er et billede med ro og afslapning over det.
    Men den fantasi skød du så i sænk med at fortælle hvor mange muskler der ligger bad det bed:)))))))
    Uha det har krævet kræfter og energi for slet ikke at sige overskud at anlægge så stort et sten bed.
    Jeg kan kun sige at det ser helt igennem bedårende ud.
    Virkelig smukt!

    Rigtig fantastisk dag til skønne dig
    Charlotte

    SvarSlet
  5. Så fik jeg da lige tid at kigge dit indlæg igen og smide en kommentar. Så smukt et bed med mange spændende planter og sikke et arbejde det har været at lave det.

    SvarSlet
  6. Sikke et fint og gennemført bed. Det ser godt ud med de nedgravede sten omkring og smart med grus indtil! Det passer rigtig godt til indholdet i bedet!

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten