I har vel allerede fundet ud af jeg skriver om. Ja nemlig - Roser - havens dronning siger nogen. Man kan i hvert fald sige at der er rigtig mange roser der har royale navne - både fortidens dronninger, prinsesser og nutidens dronninger og prinsesser har navngivet en rose.
De to jeg denne gang vil skrive om, har ikke noget royalt navn.
Men det er egentlig meget underligt at jeg skriver om roser. For indtil sommeren 2015 havde jeg ikke en eneste rose. Det er mange år siden jeg købte en rose. Og hvorfor så det? Ja jeg kunne ikke finde ud af dem. De fik lus, de tabte blade, de ville ikke blomstrer plus meget andet. Så det havde jeg bildt mig ind at jeg ikke kunne med dem, så derfor havde jeg nogen i flere år. Ja roser var for mig noget jeg fik til min fødselsdag, som også er den dag vi blev gift.
Sidste år, jeg tror at det var begyndelsen af foråret 2015, fandt jeg ud af at der var noget der hed blogverden indenfor have interesserede. Så jeg begyndte at kigge på forskellige blogge og nogle af dem fandt min interesse. Derunder var der bl.a. en blog, som handlede om en koloni, hvor ejeren indenfor for få år havde skabt et lille himmerige her på jorden. I begyndelsen læste jeg bare hvad der blev skrevet, men dag fik jeg lyst til at lægge en kommentar. Det kan man jo ikke bare gøre, da man skal have en konto for skrive, så derfor lod jeg være.
Men efterhånden som jeg blev mere fortrolig med blogverden, oprettede jeg en konto og skrev min første kommentar hos hende kvinden, som bare viste de smukkeste billeder af roser og hendes koloni.
De fleste har sikkert allerede gættet hvem jeg skriver om :-).
Ja jeg går ud fra at de fleste kender Linda fra bloggen Casa Rosen - en kolonihaveblog. Du kan finde hendes blog her.
Linda skrev tilbage og efterhånden fik jeg også lyst til at lave min blog, fordi jeg tit have tænkt at jeg gerne ville fastholde udviklingen og de ting jeg lavede i haven, så jeg på et andet tidspunkt kunne læse hvad jeg havde lavet i haven. Linda motiverede mig til at starte på den del og yderlig vidste hun mig at roser overhovedet ikke var som jeg troede de var.
Så sidste sommer -2015- købte jeg den første rose (billed nr. 1). Det er den som jeg viser billeder af her. Rosen hedder Blush Noisette. Det er en rigtig sød rose, som har mange små rosenknopper.
Når knopperne begynder at vise farven er det en flot varm pink farve, som signalerer til en at nu er den snart klar til at vise en vidunderlige blomst og en tilhørende duft, som bare er så sød og enkel, så man næsten sammen med brumbassen kan snuse inderligt til blomsten. Åh ja den er så duftende at man kan blive helt høj af den.
Er det ikke mange knopper? og tænk når de så er sprunget ud, hvilket herligt syn det er.
Hvis man slet ikke har erfaring med roser, så vil jeg absolut anbefale Blush Noisette. Den er enkel, sund og nem. I foråret klippede jeg den ned, så jeg bare fjernede det der var dødt, og der gik ikke lang siden efter, at den begyndte at komme med nye skud. Lidt gødning i foråret ca. 1 gang om måneden indtil sommeren, og vand, så får man disse flotte roser som bare dufter himmelsk.
Den anden rose jeg fik mig købt - har en lidt speciel historie. Første gang jeg så den, var i maj 2015 ved den lokale brugs, som solgte disse i anledningen af mors dag. Men på det tidspunkt havde den ikke nogen interesse for mig. Tiden gik og i midten af juli måned, var jeg i den lokale brugs for at handle ind. Og der stod den så. Det var lidt af et sørgelige syn, for den lignede noget forpusket noget. Jeg tog den med ind i butikken og sagde til brugsuddeleren, at jeg ville give det halve for rosen. Det accepterede han. Så den kom hjem til haven og ind i driverhuset, fik vand, lidt varme og lidt gødning.
Noget navn havde den ikke - der stod på dens skilt - potterose. Så nu hedder den mors rose.
Den har stået i driverhuset hele vinteren sammen med Blush Noisette, da jeg var bange for at den hårde vind og kulde vi kan have her i området, ville tage livet af dem. Min have er nogen steder noget vindudsat og vinden kan til tider være ødelæggende.
Men altså den har stået der hele vinteren og i foråret fik den nogenlunde den samme tur som Blush Noisette. Den blev dog ikke klippet så meget tilbage.
Det sidste stykke tid har de begge to - mors rose og Blush Noisette - stået udenfor. Og de står nu med blomstrende roser og mange knopper.
Mors rose var den første der blomstrede. Den første rose den viste var den 16 maj 2016, og siden er det gået hurtigt.
Knoppen som ses her, er stor og flot, og lige som ved Blush Noisette, får man også det signal, om at der lige om lidt sker noget stort.
Og det er noget stort der sker. En utrolig flot svag duftende rose med den flotte farve viser sig. Jo mere den åbner sig jo mere fantastisk bliver den.
Det er mine to første roser efter en lang pause på 20 år. Og jeg kan lige så godt indrømme det, de er ikke de eneste roser jeg har på nuværende tidspunkt. Jeg har 11 forskellige roser, og jeg er meget spændt på hvordan sommeren går med de roser. Men jeg tænker, at det kommer jeg nok til at vise på et senere tidpunkt, for jeg kan se at de gennemgående alle sammen har eller er ved at udvikle rosenknopper.
Men det her fortællingen om hvordan jeg fik mine to første roser. Jeg håber at I kunne lide historien om Blush Noisette og mors rose.
Jack og jeg håber at regnen ikke er faldet helt vildt hos jer, men at den er faldt som en fin og god regn.
Kh
Kirsten.
Åh en dejlig fortælling. Fik faktisk en lille klump i halsen, over den sidste roses fortælling. Som den grimme ælling, der bliver til den smukkeste svane 😉
SvarSletDine roser er så smukke, og billederne så gode, at jeg næsten kan fornemme duften. Det er også først de sidste par år, jeg har turdet prøve med roser. Mine er nu alle fyldt med knopper, men ikke sprunget ud endnu. Men jeg venter med glæde.
Tak for en dejlig fortælling med skønne billeder til ❤️🌹❤️
Ønsker dig en dejlig dag.
Lone
Dejligt, at du har fået øjnene op for roserne:-) Jeg har flest historiske roser, som har en fantastisk duft og er temmelig nemme, synes jeg. Her har vi desværre ikke fået noget regn!
SvarSletHej Kirsten
SvarSletSelvfølgelig kunne jeg lide historien om dine roser, men jeg kunne allerbedst lide at læse om, hvordan du blev blogger. Jeg havde jo set dine søde kommentarer hos Linda, derfor måtte jeg straks læse med, da du fik din egen blog. Smukke billeder af smukke roser, som blomstrer tidligt, mine er ikke helt i gang endnu.
Knus Lisbeth
Sikke et smukt indlæg Kirsten. Så dejligt skrevet og så velvalgte ord.
SvarSletSå smukt du skriver om blogverdenen og din egen oplevelse af den. Samt din opstart.
Jeg sidder helt tryllebundet.
Virkeligt smukt beskrevet og så kan jeg kun tilslutte mig at Linda er en fantastisk dejlig pige.
Jeg har en del roser, men jeg er ikke god til dem. Så det er så dejligt du beskriver hvad jeg lige skal gør. Bliver lige nød til at høre hvilket gødning jeg skal bruge.....
Tusind tak for et fantastisk indlæg
Charlotte
P.s
Jo tak regnen sigler ned og har gjort siden i går aftes.
Her buller og brager det til lige.......
Hej Kirsten
SvarSletAltså nu rødmer jeg jo helt. Det var jo dig det var opsøgende og kom med de sødeste kommentarer inde på min blog. Allerede der havde roserne tryllebundet dig og du skulle kun lige have et lille puf for at komme igang med at blogge. Fra den første dag har du været et kæmpe pluds for od have bloggere. Din måde at formulere dig på og dele dit liv med haven, bondemanden og Jack er gået lige i hjerterne på mange af os.SMil...og så gør det bestemt ikke noget at du har fået øjnene op for roserne og tør prøve. Jeg drømmer stadig om at få dog med over til JAS , fnis 😊
Jeg kunne godt tænke mig at se et billede af hele planten du kalder Mors. Jeg har nemlig et bud på hvad det kan være for en.
Jeg glæder mig meget til at hilse på dig på Søndag..☺
Knus fra Linda
PS husk håndtasken så jeg kan kende dig ☺
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Kirsten.
SvarSletDejligt at du igen har begivet sig ud på et nyt rosen eventyr. Det kan man ikke andet, end at blive glad i låget af. Håber du får kæmpe succes med dem alle.
Hilsen Heike
Smukke roser! Mine er langt fra blomstring endnu, så det er skønt at se dine meget smukke eksemplarer!
SvarSletSikke en fin historie og en fin rose, jeg håber at de lever op til den tillid du har vist dem. Jeg sukker efter lidt regn, min have ser meget træt og tørstig ud :-)
SvarSletJa det er smukke roser, når man er en modig kvinde kan man lade sig forføre af deres skønhed og duft:-)))
SvarSletHilsner og god dag Anette
PS jeg troede heller aldrig jeg skulle have roser, og nu er der omkring 20+de mangeblomstrede roser/mariebærene :-)))
Sikke nogle fantastiske roser du viser! Jeg har kun et par stykker, har ikke haft så meget held med dem og synes i øvrigt at de skal have en del plads. Men vil gerne have nogle flere klatreroser.
SvarSletJeg har tilføjet din blog til min blogroll - synes jeg havde sat dig på, men nu er der i hvert fald styr på det!
Hilsen Henrik Havehjerne
Hej Kirsten.Sikke da en dejlig historie om din første to roser........er sikker på at der flytter flere ind hos dig.
SvarSletOg hvor er det bare dejlige at du blev inspireret af Linda til at blogge..........det er vi mange der er glade for.
Glæder mig meget til at hilse på dig i Kolding God aften Knus Jette
Kære alle sammen. Jeg er glad for at I kunne lide fortælling og mine to første roser der kom til min have sidste år. Og der er kommet flere til siden. Den vil jeg gerne vise når de står i blomst, og det tænker jeg de gør for de har alle sammen fine rosenknopper, så jeg glæder mig.
SvarSletDer er kun to af mine roser der er plantet direkte i jorden, eller står de alle sammen i potter og alm. sorte spande, som jeg har fået af min kære mand, da de er gået i stykker i bunden.
I forhold til Linda - så er hun den der har skabt grobunden for roser, det er jeg slet ikke i tvivl om, lige som andre har skabt min interesse for andre haveplanter. Det har en stor betynding at være del af et fællesskab hvor vi har interesse for et spændende emne.
Jeg glæder mig utrolig meget til på søndag hvor jeg håber at møde de fleste af jer
Kh
Kirsten