Viser opslag med etiketten liljer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten liljer. Vis alle opslag

lørdag den 25. juni 2016

En lilje ved navn Claude Shride

Første gang dette indslag blev udgivet var den 23. juni. På det tidspunkt var der enkelte Liljer der var sprunget. Nu den 25. juni er der kommet flere til, og dette vil jeg gerne vise. Derfor opdaterer jeg dette indsalg med tre uge billeder.




Hvis det er muligt tænker jeg at jeg gerne vil lægge flere liljeløg, for de er flotte og giver et bed lidt ekstra.


viste sin skønhed i går d. 22. Juni.

Det var med den vis spænding, da vi lagde de 5 løg sidste år i september. Jeg har lagt mange forskellige løgformer, men dog aldrig liljeløg.
Men jeg havde købt fem stk. af Claude Shride - som efter pakningen skulle være en limited edition.

Så da foråret kom og alt begyndte at spirer, var Jack og jeg ude at kigget efter de første skud. Men der var intet at se. ja vi havde endda Sarah med ude at se om der var noget, hvilket der ikke var. Men lige pludselig i slutning af april - hvor Sarah også var hjemme - var de skudene begyndt at titte op - og endda alle fem.

Men fra at man kan ane de første dele af liljen, til at der kommer de første blomster, går der noget tid, ja hvis man er en utålmodig sjæl, så meget lang tid.
Nåh men Jack og jeg gik hver dag ud til liljen og der skete også udvikling over tid. Der kom blade på, og stænglen voksede.

Lige pludselig deler den sig nærmest, forstået på den måde at der er mellemrum imellem bladrosterne,
Og så en dag...


hænger der små klaser af knopper, nærmest som om det er grønne vindruer.
Åh så er det som om spændingen stiger lidt mere. Men der er ikke tegn på farve eller noget lignende, så tålmodighed Jack, det skal nok komme :-)

Vi fortsætter selvfølgelig vores gang ud til Claude. Vi skal jo se hvordan hun har det.
Og som dagene går, sker der lidt hen af vejen.





Fra at være en lille klase er de nu adskilt fra hinanden, og hvis man ser godt efter, kan man ved den ene begynde at ane en farve.

Men turen ud til liljen er blevet en del af hverdagen Jack og jeg har om morgen. Først ned til driverhuset og sige godmorgen, dernæst rundt i haven for at gå hen til Claude og se hvordan hun har det. Og hun har det for det meste godt.
Så det ritual har vi hver morgen og vi glæder os hver gang til at se hvad hun har fundet på siden vi var der sidst.

Åh der er kommet flere knopper der er har farve. Nu må det snart ske at hun viser sin skønhed.




Bare den farve lover allerede en masse. Jeg ved selvfølgelig, hvordan den ser ud, når den er sprunget ud. Men papir er taknemmelig og et billede kan godt ligne en million, men det ser helt anderledes ud i virkeligheden.
Men vi må være fortsat tålmodige, men der kan ikke gå langt tid, før det er så vidt. Ovenstående billeder er taget den 20. juni og der var lige en pause i regnen som bare kom så fin den eftermiddag.

Og så i går den 22. juni, hvor Jack og jeg fejrede bloggens 1 års fødselsdag med en ekstra Mariekiks, var den sprunget ud.
Og hold da k..., hvor er den bare flot. Helt vidunderlig. Og da min kære mand kom hjem fra arbejde, blev han slæbt derhen, for at se skønheden. Så der stod vi tre og kiggede på Claude, som bare var så flot.
Men det kan I se her..


Og jeg kan lige så godt undskylde mange gange, men der kommer nok lidt mange billeder nu, for det er altså svært ikke at gøre det. Den er jo bare så flot.


Og bare farven er helt utrolig flot og med de støvdrager som bare passer ind. Den er ikke ensfarvet, nej - men den har nogle gule spots og mønstre, som bare gør den eksotisk.


Det kan godt være at det ikke passer helt for mig, men jeg synes den ligner de lamper som hænger inde i Tivoli. Eller er jeg helt forkert på den?


Der er heldigvis mange knopper på ,så der kommer mange flere skønheder fra Claude, men der er jo også de andre dagliljer, som er på vej, men det må jeg vise når det er så vidt.
Men lige nu og de næste par dage, nyder vi fuldt ud Claude og hendes kønne blomster.


Jack og jeg ønsker jer alle en god dag, og jeg håber at I nyder billederne af den kønne Claude Shride.
Knus herfra
Kirstens Have.

søndag den 19. juni 2016

Min "kolonihave"

er måske ikke den rette overskrift. Men måske er den alligevel rigtig. Hvad er en kolonihave. Ja sådan som jeg definerer ordet er det en samling af nyttehaver. Altså en have der gør nytte. Før i tiden var det nok afgrøder der primært blev tænkt på, så byfamilien havde en grad af selvforsørgelse af grøntsager, æg og måske lidt kød. Dette er nok tildels gældende men mange har også en kolonihave som et frirum hvor man kan være og slappe af, og f.eks dyrke sin passion. Det kunne være roser.


Nå... videre i dette indslag.
Nede ved driverhuset, hvor Jack og jeg holder af at være, har vi gået  i nogle dage og tænkt. Tænkt på at der var noget der manglede for at området virkede færdig. Nu er det min kære mand tænker - det bliver aldrig helt færdig!. Men Jack og jeg har altså gået og talt om at der manglede noget. Og efterhånden som vi fandt ud af hvad der manglede - fandt vi jo også ud af at vi nok var nød til at inddrage min kære mand.
Det er ikke altid helt let, men denne gang var det ikke så svært.

Så en søndag gik vi alle tre rundt dernede og målte, talte, skrev ned, målte igen, og alt blev noteret ned, så intet blev glemt.
Et par dage efter kunne Jack og jeg så begynde. Det eneste arbejdsredskab der i første omgang skulle bruges var min gode spade og masse af fysisk energi.


I hele området skulle der stikkes af og der hvor den lille grave maskine ikke kunne komme ind, skulle græsset og jorden fjernes med håndkraft. Det tog to dage. Min kære mand kunne så tage alt med samtidig med at han fjernede alt det andet. Der blev kørt mange gange frem og tilbage med den lille gravemaskine.


Vupti, så er alt jord væk. Tænk hvis man skulle køre alt det jord værk med en trillebøre!, så er jeg helt sikker på, at der ikke var blevet lavet noget i den retning.



 Som det kan ses så har vi virkeligt gravet dybt,


Jack synes nu også at vi har arbejdet hårdt de sidste dage.
Bagefter blev der kørt sand på, meget sand, for hulet, kan man vel sige, skulle fyldes op igen.

Så begynder det sjove. Jeg havde spurgt min far om han ville hjælpe i min nye "kolonihave", og det ville han gerne. Betalingen for denne hjælp er fastlagt - servering af saft, sodavand, kaffe og hvad man ellers har brug for når man arbejder, frokost, kaffe med wienerbrød og aftensmad. Så alt var forberedt til den store dag.

Så da min far kom den dag kunne min kære mand og far starte. Jeg var ikke helt så frisk som jeg gerne ville være, så jeg sørgede for at de fik væske og alt hvad man har brug for.

De to var meget koncentreret og der blev målt, talt, snakket, målet, talt, snakket ialt mens de arbejdede.


Der skal samarbejdes når man ligger fliser og sandet forinden skal rettes af.


Der skal måles ud, så flisen lander der hvor den skal i forhold til de andre fliser der er lagt imellem højkasserne.


Er det nu vandret, eller mangler der lidt sand her? Det er slet ikke så let at lægge fliser, når der er mange ting der skal tages hensyn til.


Arbejdet skrider godt fremad, og den ene flise følger den anden. Og hen på eftermiddagen var de to gode mand, de bedste, færdige med at lægge fliser rundt omkring højkasserne, og stykket imellem driverhuset og kasserne.


Mor, som også var kommet, far og min kære mand taler om det flotte færdige arbejde.

Det næste der skal ske, er sand på fliserne så mellemrummet imellem fliserne bliver fyldt op.


Og så skulle der bare fejes, fejes, nyt sand på, fejes og fejes.  Derefter jord imellem hæk og fliserne, fordi dette mellemrum var blevet lidt større end hidtil.

Da alt dette var gjort og sandet gentagne gange var blevet fejet og noget af det, fjernet, kunne jeg begynde at flytte mine forskellige ting og sager ind i min "kolonihave". Det er det sjoveste.


Det første billede, viste jeg sidste år i juli måned. Det viser hvordan det så ud i området ved driverhuset. Det var min køkkenhave sidste år. Det andet billede viser hvordan det ser ud nu. Der er stadig køkkenhave, men den er blevet udvidet lidt med store runde murerbaljer, og området er blev til min "kolonihave".


For at kunne se alt, hele herligheden - for jeg er utrolig glad for det der er lavet og den hjælp jeg har fået af min kære mand og mine forældre - går vi lige en lille runde, bare sådan fra den ene ende til den anden ende. Det skal blive afholdt en pause, hvor der er mulighed for at spise den medbragte madpakke :-)
Billederne ovenover er taget når man kommer oppe fra huset og ned til "kolonihaven", Årsagen til at jeg kalder det en "kolonihave" er at jeg føler at det er en have i en have. Og hvis jeg skulle have en kolonihave, så skulle den se sådan ud.


Nå vi er på en runde - så skal vi jo ikke stå for længe og snakke. Her ses hjørnet og midt delen af området. Jeg har sat nogle gamle lega blokke og en murertralle, som jeg lavede en bænk af. den er pyntet med blomster. I højbedene har jeg Asparges kartofler, alm. kartofler og den med himmel på, har jeg rabarber, alm. løg, purløg og persille. Desuden er der plantet nogle dagsliljer, samt clematis, som kravler op af rionet, som er i enderne. Det er to Piluu, en Huldine og en rubens. De plantet sidste sommer, så de er ikke så høje endnu.


Hov..Nåh det var nu slet ikke meningen at jeg ville vise blomster nu, først når runden er slut, men nu får I lige de to clematiser. Den første er Huldine og anden anden er Piluu. Men vi fortsætter hurtig runden, inde jeg begynder at vise flere blomster. Jeg skal nok gå videre...



Vi er fortsat på sidelinien, hvor vi kan se siden og enden af driverhuset, og de forskellige planter jeg har i "kolonihaven". Når jeg står der, og man vender 90 grader rundt og kigger mod enden af haven, kan jeg se ud på den mark, som ligger bag hækken. Jeg har en åbning i hækken, og derfra ses marken. Næ se nu bare der, de fine kvier står og kigger. De tænker nok, hvem der går der og taler med sig selv :-)
Vi bevæger os mod enden af "kolonihaven", hvor man kan se helt op til huset.


I den gamle zink affaldspand, er det planlagt at der skal plantes et mindre træ, jeg har tænkt på et Ærtetræ, men nu må jeg se om jeg kan få et.
Det var rundturen - så madpakken kan indtages :-) - nå det er gjort vil jeg vise "kolonihavens" planter.


Så fortsætter vi turen hvor jeg vil vise hvad der gror i "kolonien". Vi springer driverhuset over for denne gang - da den pt. er lukket pga. omstrukturering (oprydning) -

De første jeg vil vise er de yndige Zinnia - frøkenhat. Søde blomster i glade farver.


Jeg har desværre aldrig haft held med at de Zinnia jeg såer. De bliver aldrig bliver til noget. Jeg var så heldig at jeg kunne købe dem sådan, og så endda til en overkommelig pris.


Den røde rose - som ikke længere er rød - har fået navnet Rose de Jack. Det er han glad for at rosen er opkaldt efter ham. Hvis du vil læse eventyret over denne rose og hvad den skulle igennem, kan du finde indslaget her. En yndig og flot rose med alle dens forskellige farver.


Lykkekløver, med dens fine tofarvet blade, som selvfølgelig er formet som et firkløver og den lille blomst, som jeg synes er utrolig søde med den sarte koralrøde farve og gullimefarvet midtpunkt. Jeg tror ikke at den er vinterhårfør, men jeg vi sætte den i driveren, når det er så vidt.


Løvemund, som jeg synes er en sød sommerblomst. Og de sarte farver er pæne. Desværre synes jeg at de har let ved at knække, så jeg har forsøgt at stille dem sådan, at de nogenlunde står i læ.


Daglilje, som jeg har en del af i haven og her i "kolonihaven". De er gode at bruge i staudebedet eller som en slags afgrænsning. Og blomsterne - åh ja - denne her håber jeg snart springer ud. Jeg ved ikke hvordan jeres alm. dagliljer har det, men i år synes jeg de er utrolige høje, meget mere end de plejer. Denne her og nogle af de andre skal deles i år, fordi de er ved at være for store og trænger til det. Jeg mener at denne har orange blomster. De andre alm. daglijler jeg har er gule. De er afblomstret.

Lidt noget andet. det er noget som er gået i blomst, men reelt ikke skal. Vi må åbenbart spise for lidt persillesovs, da denne er gået i blomst. Men det gør nu ikke noget, for den er pæn sådan. Der er lidt skærmblomst over den.


Andet som er gået i blomst, hvilket det gør hver år, er mine purløg, så de skal klippes ned, ellers har jeg purløg imellem alle fliserne. Men de er søde. Den plante du kan se foran de lillablomster fra purløgene, er en slags Allium - jeg købte denne på den stor plantedag i Geografisk Have i Kolding. Og ham der solgte den til mig, sagde at denne kunne spises, men den får nu lov til at stå sådan. Den har tykke stængler, som er hule inden i, og den store flot hvide blomst, ligner purløget meget, men bare større og i hvid. Men det flot.


Jeg har ikke noget vandbassin eller lignede, men jeg synes at det er lidt spændende med vand. Så en gammel brun krukke med ører, har jeg fyldt vand i og sat de to Libeller, som jeg også købte i Kolding. De er så pæne og de flyder rundt i krukken, som om de flyver lige over vandet


De næste to planter har jeg vist før, men denne gang går vi tæt på dem. Er vi alle samlet, der skulle jo ikke gerne være nogen der går tabt undervejs, eller står omme på den anden side og spiser de røde jordbær.


Nu er vi alle samlet igen. Den enkle og søde Huldine. Den har ikke mange knopper, den har egentlig kunne denne her. Den blev plantet sidste år, så jeg håber at den vil vise lidt mere af dens skønhed. Ellers kommer det nok til næste år.


Clematisen Piluu, som også er begyndt at blomstrer nu, den har dog flere knopper, end den forrige. Jeg har to af dem, og jeg håber at den anden vil vise lidt mere end hidtil. Den har hele tiden været sart, så jeg er spændt på hvordan den udviklinger sig i år. Men flot er den.


En af de liljer man kan købe og sætte i en potte. jeg har sat den på trallebænken, hvor den står sammen med pelargonier, og pynter. Hvor længe den gør det, ved jeg ikke, men så længe den gør det, så længe kan jeg glædes over den.



Denne her sommerblomst er lidt sjov. Den hedder Kiss mix, og den er i de brændte farver. Jeg synes at man kun kan blive glad af de varme farver, og de passer godt ind til "kolonihaven".


Jeg kan god lide sommerblomster, da de er med til at give lidt ekstra hvis man i en periode ikke har så mange stauder, der blomstrer senere.


Her står Jack, som også nyder at være i "kolonihaven", han står og kigger på havens nye køretøj. En metal trakvogn i grøn med hvide fælge - fed vogn. Den købte jeg i Kolding. Jack har fået tilbudt en køretur, men han foretrækker køretøjer med motor på.

Derudover er der ærter 2 forskellige slags, stangbønner, sukkermajs, kartofler, salat, solsikker, morgenfruer plus en masse som jeg synes der skal være i min "kolonihave".

Iøvrigt kan jeg fortælle at der er ved at blive anlagt et rosenbed i "kolonihaven", men det kommer der et indslag om senere.

Jeg håber at alle der har været med på denne rundtur i min "kolonihave" har nydt turen, og Jack og jeg kan kun sige vi er glade for at I var med og I er altid velkommen.

Kh
Jack og Kirsten