En lilje ved navn Claude Shride

Første gang dette indslag blev udgivet var den 23. juni. På det tidspunkt var der enkelte Liljer der var sprunget. Nu den 25. juni er der kommet flere til, og dette vil jeg gerne vise. Derfor opdaterer jeg dette indsalg med tre uge billeder.

Hvis det er muligt tænker jeg at jeg gerne vil lægge flere liljeløg, for de er flotte og giver et bed lidt ekstra.

viste sin skønhed i går d. 22. Juni.

Det var med den vis spænding, da vi lagde de 5 løg sidste år i september. Jeg har lagt mange forskellige løgformer, men dog aldrig liljeløg.
Men jeg havde købt fem stk. af Claude Shride - som efter pakningen skulle være en limited edition.

Så da foråret kom og alt begyndte at spirer, var Jack og jeg ude at kigget efter de første skud. Men der var intet at se. ja vi havde endda Sarah med ude at se om der var noget, hvilket der ikke var. Men lige pludselig i slutning af april - hvor Sarah også var hjemme - var de skudene begyndt at titte op - og endda alle fem.

Men fra at man kan ane de første dele af liljen, til at der kommer de første blomster, går der noget tid, ja hvis man er en utålmodig sjæl, så meget lang tid.
Nåh men Jack og jeg gik hver dag ud til liljen og der skete også udvikling over tid. Der kom blade på, og stænglen voksede.

Lige pludselig deler den sig nærmest, forstået på den måde at der er mellemrum imellem bladrosterne,
Og så en dag...

hænger der små klaser af knopper, nærmest som om det er grønne vindruer.
Åh så er det som om spændingen stiger lidt mere. Men der er ikke tegn på farve eller noget lignende, så tålmodighed Jack, det skal nok komme :-)

Vi fortsætter selvfølgelig vores gang ud til Claude. Vi skal jo se hvordan hun har det.
Og som dagene går, sker der lidt hen af vejen.

Fra at være en lille klase er de nu adskilt fra hinanden, og hvis man ser godt efter, kan man ved den ene begynde at ane en farve.

Men turen ud til liljen er blevet en del af hverdagen Jack og jeg har om morgen. Først ned til driverhuset og sige godmorgen, dernæst rundt i haven for at gå hen til Claude og se hvordan hun har det. Og hun har det for det meste godt.
Så det ritual har vi hver morgen og vi glæder os hver gang til at se hvad hun har fundet på siden vi var der sidst.

Åh der er kommet flere knopper der er har farve. Nu må det snart ske at hun viser sin skønhed.

Bare den farve lover allerede en masse. Jeg ved selvfølgelig, hvordan den ser ud, når den er sprunget ud. Men papir er taknemmelig og et billede kan godt ligne en million, men det ser helt anderledes ud i virkeligheden.
Men vi må være fortsat tålmodige, men der kan ikke gå langt tid, før det er så vidt. Ovenstående billeder er taget den 20. juni og der var lige en pause i regnen som bare kom så fin den eftermiddag.

Og så i går den 22. juni, hvor Jack og jeg fejrede bloggens 1 års fødselsdag med en ekstra Mariekiks, var den sprunget ud.
Og hold da k..., hvor er den bare flot. Helt vidunderlig. Og da min kære mand kom hjem fra arbejde, blev han slæbt derhen, for at se skønheden. Så der stod vi tre og kiggede på Claude, som bare var så flot.
Men det kan I se her..

Og jeg kan lige så godt undskylde mange gange, men der kommer nok lidt mange billeder nu, for det er altså svært ikke at gøre det. Den er jo bare så flot.

Og bare farven er helt utrolig flot og med de støvdrager som bare passer ind. Den er ikke ensfarvet, nej - men den har nogle gule spots og mønstre, som bare gør den eksotisk.

Det kan godt være at det ikke passer helt for mig, men jeg synes den ligner de lamper som hænger inde i Tivoli. Eller er jeg helt forkert på den?

Der er heldigvis mange knopper på ,så der kommer mange flere skønheder fra Claude, men der er jo også de andre dagliljer, som er på vej, men det må jeg vise når det er så vidt.
Men lige nu og de næste par dage, nyder vi fuldt ud Claude og hendes kønne blomster.

Jack og jeg ønsker jer alle en god dag, og jeg håber at I nyder billederne af den kønne Claude Shride.
Knus herfra
Kirstens Have.