Der var engang

ja sådan starter de fleste eventyr. Og det gør det her eventyr, jeg vil fortælle.

Så....der var engang en lille rose. En rød en af slagsen. Ikke noget specielt - nej slet ikke, egentlig ganske almindelig - ja måske ligefrem kedelig.
Rosen, stod på rad og række, sammen med mange andre ganske almindelig røde roser.
Stedet var dens fødested. Det var meget spartansk, ikke noget luksus, men det var dog dens hjem, hvor den fik vand, varme og engang imellem nogle vitaminer, så den kunne vokse bedre og blive større. Dens familie var meget stor, og de boede meget tæt på hinanden, der var ikke megen plads til at bevæge sine grene. Hvis man begyndte at strutte lidt for meget med grenene eller man ikke synes om den røde farve, blev man fjernet med det samme. Og dem de fjernede, ja dem så man aldrig mere. Der gik rygter om at bag huset, som bestod af glas, var der en bunke af affald, og der blev man smidt hen, hvis man ikke var som de andre.

Så den lille røde rose, stod der imellem sin familie, og koncentrede sig fuldstændig om at ligne alle de andre. For tænk hvis man kom til at stritte med grenene eller ens blomst så anderledes ud. så kunne det jo have nogle følger, som slet ikke var til at overskue.

Den lille rose blev større, og den kunne mærke at varmen i huset steg, ja nogen gange var det meget varmt. Hun opdagede at nogle af de andre i rækken begyndte at hænge med hovedet, og fik en mærkelig farve på bladene. Så kom de der gik rundt og vandede dem, hen til de hængende roser, og tog dem væk. Den røde rose begyndte at blive nervøs, så den stod ganske musestille, rørte sig ikke for det kunne måske betyde at den blev fjernet fra sin familie. Og det ville jo være forfærdelig.

Dagene gik og en dag kom der flere af dem der vander, tog hver en rose, og puttede dem i fine poser. Åh tænkte den lille rose, som var blevet en ung rose, hvor er de heldige, de får sådan en pæn frakke på sig, det er nok fordi de fryser.
Men lige pludselig tog en grov hånd fat i hendes lille potte, som hun elskede højt. Den sov hun i, det var der vandet var og hendes vitaminer blev også lagt der. Inden den nåede at brokke sig over den behandling, havde hun også fået sådan en fin frakke på.

Inden den røde rose nåede at glæde sig over den fine frakke, stod den i en kasse. Rundt omkring hende stod de andre roser som havde fået frakke.
Kassen blev smidt op på en vogn, og den røde rose kunne med et se at der stod der roser som så helt anderledes ud end hende.
Vognen blev kørt op på en lastbil og den fragtede alle de roser rundt til forskellige købmænd som boede i Sønderjylland. Den røde rose kom til at stå ved en købmand i en by som hed Toftlund. Heldigvis tænkte hun, har jeg min familie med.

En dag kom der en dame - en hev i de fine frakker for at se på roserne, hvordan de havde det. Rosen tænkte med det samme at nu kom den sikkert om på bunken. Damen tog den røde rose og stillede den ned i indkøbsvognen. Rosen, som var lidt bange for hvad der skulle ske, trak sine grene til sig, så den ikke fik dem i klemme imellem en masse mærkelige ting der lå i vognen.

Efter et stykke tid kom den rose hen til et nyt sted, hvor den fik frakken af. Den syntes at det var mærkeligt at få den af, det var også som om dens grene var blevet stive og sad lidt forkert. Rosen kunne høre at damen snakkede til en som hed Jack, men rosen kunne ikke se andre end damen. Lige pludselig kunne rosen mærke at der var noget helt galt med dens potte, og langsomt kiggede den ned. Åh nej der er ingen potte - har jeg tabt den - åh nu dør jeg. Rosen var lige ved at besvime, for det havde godt nok været mange oplevelser på så kort tid. Men inden hun besvimede kunne hun mærke noget omkring dens rødder. Rosen lukkede dens øjne og besluttede at nu ville den ikke åbne dem mere. Det var alt for meget for den.

Rosen kunne mærke at den lige pludselig var kommet et sted hen hvor det var dejligt varmt og lyst.
Og den åbnede øjnene langsomt op.

Og den kunne se at den var kommet i et nyt hus, hvor der også var andre blomster. De hilste alle sammen på den. Det var også roser, men bare meget større og i andre farver.

De andre roser fortalte den røde rose hvor hun var kommet hen, og at det var et godt sted at være. Tiden gik og de tre roser hyggede sig inde i det varme glashus. De to roser som havde prøvet lidt af og havde været rundt i verden, kunne fortælle den røde rose om deres rejsefortællinger. Og da den røde rose fik lusesyge, og havde det skidt, fik den omsorg og støtte af de andre roser, damen og ham der hed Jack, som den røde rose aldrig så.

Efteråret kom, og det begyndte at blive koldt. Den røde rose kunne godt mærke at dagene blev kortere og damen snakkede om at det snart blev vinter.
Rosen havde vokset sig stor og det begyndte at blive lidt trængt i dens potte.

Damen fandt en anden potte og den røde rose kom over i den nye potte. Kort tid efter, blev det mere koldt. og damen satte den røde rose lidt beskyttet, så den ikke kom til at fryse for meget.
Den røde rose, kunne mærke at den blev mere træt og at den tit faldt i søvn. De to roser sagde et var helt naturligt, og at det betød bare at den var ved at gå i dvale, fordi det var ved at være vinter.
En dag faldt den røde rose hele tiden i søvn, og en gang vågnede den ikke mere. Den sov en meget tung vintersøvn.

Vinteren gik og en dag i slutning af marts måned kom damen og Jack. De to andre roser var ved at vågne langsomt af deres vintersøvn, men den røde rose, havde meget svært ved at vågne op. Damen gav den noget vand og nogle vitaminer. Men rosen drømte de mest mærkeligste drømme. Den drømte at den ville vokse sig stor, få knopper, som den havde haft sidste sommer, men at disse ikke længere var røde, men en anden farve.

Den røde rose kunne hører at de andre roser kaldte på den, men den syntes det var svært. Det var som om den ikke var helt sig selv. Da den vågnede op kunne den også hvorfor, for alle dens smukke grene var væk, og at den var bare helt lille.

Rosen blev hentet frem af dens beskyttede sted, Og den kunne mærke solens stråler varmede lidt den dag, men den røde rose syntes at det var meget mærkeligt, at alle dens grene var væk.

De andre roser sagde at det var de også blevet klippet for at de nye skud kunne komme og at de ville hurtig komme se flotte ud igen. Det var den røde rose glad for.
Den fortalte om dens drøm, at den ikke ville være rød mere når den fik blomster, men en anden farve. De to andre roser smilede lidt af deres unge ven, og de sagde at en rose ikke bare sådan kunne skifte farve, men at den selvfølgelig ville være rød igen.

Den røde rose kunne mærke at de to roser, ikke rigtig troede på den, og den besluttede at den ville aldrig mere fortælle om drømmen.
Men om natten drømte den fortsat den drøm, og efterhånden som dagene gik, voksede den røde rose ligesom de to andre. I maj begyndte de alle tre at få knopper. Det var ganske tydelig ved de to andre roser at de ville få de smukke farvede roser som de havde sidste år.
Men pludselig en dag, sagde damen til Jack, at de roser nok hellere må komme ud i den friske luft, for det var tid til det. Den røde rose blev pludselig meget nervøs for hvilke roser mente damen.
De to andre roser tog det roligt, for de tænkte at det var den røde rose, men da de pludselig opdagede at det var dem der blev båret ud, begyndte de at brokke sig og stikke med deres torne. Men intet hjalp. De kom op på terrassen.

Nu stod den røde rose helt alene derinde i glashuset. Alle de andre planter der stod derinde kunne hun ikke tale med for de var ikke i familie med hende. Så hun kiggede ud af glasset og ventede.
Dagene gik og hun opdagede næsten ikke, at damen og ham Jack kom hver dag og vandede den og gav den engang imellem vitaminer.

Men så en dag, da damen kom, kunne den røde rose hører hende sige til Jack - nej Jack, prøv at se den røde rose. Er den ikke smuk. Den er jo slet ikke rød, men har det kønneste farver. Den røde rose hørte hvad damen havde sagt og den spejlede sig i glasruden. Den kunne slet ikke forstå hvad den så.

Den røde rose, som ikke længere var rød, så en masse flotte farver. Så blev drømmen alligevel til virkelighed.

Den kunne slet ikke forstå det, så den rykkede lidt tættere på glasset for at se lidt mere. Og den måtte indrømme at den var smuk. Farverne var så skønne og alle de forskellige nuancer var helt utrolige.

Damen kunne heller ikke forstå at den ikke længere var rød, ikke fordi hun var ked af det, nej slet ikke. Hun syntes endda at den var meget kønnere end sidste år. Men hun forstod ikke lige hvordan det kunne lade sig gøre.

Ja - smuk er hun den røde rose, som ikke længere er rød. Og nu står hun og viser sin nye skønhed og hun ved fra nogle af de andre roser, at de to andre roser er fornærmet og misundelig fordi hun nok er den smukkeste af dem.
Rosen  ja den blomstrer videre men jeg vil slutte min eventyr fortælling om den røde rose.
Jeg håber at min fortælling ikke har været for kedelig eller at du er faldet i søvn.

Kh
Jack og Kirsten.