onsdag den 22. juni 2016

1 år.

I dag - den 22. juni - for nøjagtig et år siden startede jeg bloggen - Kirstens Have - hvor jeg brugte overskriften "en ny side i et nyt kapitel af mit liv". Hvis du vil læse dette første indslag kan du finde det her.

På det tidspunkt havde jeg endnu ikke fundet ud af, hvordan man ligger billeder ind, så det første indslag var helt uden billeder, og kun med en tekst.

Men jeg kan huske at jeg var meget nervøs, da jeg trykkede på feltet udgiv.

Efterfølgende er der kommet flere indslag af forskellige karakter. Og jeg har da også måtte ændre min ide med bloggen, for det er efterhånden kommet til at handle om mange ting - alt hvad der har af betydning i mit liv.

Så derfor er flaget i denne verden, hejst til tops.


1 år er det blevet til, hvilket jeg synes er utrolig. Tiden er bare gået så hurtigt i jeres gode selskab.
Jeg nyder hver dag at gå ind og læse på de forskellige blogge, læse om blomster, kager, hvordan man skaber ting ud af ingenting, og hvordan en klat kalk kan gøre underværker. Og bestræber mig for at lægge en kommentar hver gang. De sidset uger har dette ikke helt været tilfældet, men det er mere fordi mit helbred pt. ikke er det bedste, men jeg håber at det bliver som før.

Jeg er bare så heldig, at jeg har mødt mange herlige mennesker, som er med til gøre min interesse for haven endnu større.
For hold da op hvor har jeg lært utrolig meget det sidste år - og det kan jeg kun takke jer for.

I skal vide at I er en gruppe af mennesker, som virkelig bidrager til meget, og det er jeg taknemmelig for.
I ved slet ikke hvor meget i gør i mit liv, både når det går godt og når det går mindre godt.
Og det vil jeg take jer alle for.
Det er også dejligt at dele sin interesse med jer, da man nogen gange godt kan komme til, at snakke om haven lidt for meget, og det er ikke alle af vores medmennesker, som går så meget op i haven, som vi gør - det formoder jeg at vi gør.

Jeg har sandelig ikke tænkt at stoppe - åh nej, der er så meget jeg gerne vil gøre, vise og lære af jer, så jeg har tænkt mig at fortsatte i meget lang tid endnu. Og en ting jeg også vil mere af, er at mødes i den virkelige verden - både til blogtræf, som jeg synes var rigtig godt og hyggeligt, men også besøge jer og jeres haver.


Så 1000 tak til jer alle og idag vil Jack og jeg fejre dagen i haven, for i dag er det godt vejr - for Kirstens Have ´s blog har jo fødselsdag.
Og Tak og jeg er jo igang med noget nyt i Kirstens Have, så det vil vi gerne vise jer på et tidspunkt, når det er færdigt. Og dette vil vi arbejde videre med i dag og de næst par dage.
men vi er godt på vej




Knus til alle fra Jack og Kirsten



13 kommentarer:

  1. Tillykke med 1 års dagen og jeg vil sige du er sørme flittig både på din egen blog og til at kommentere både her og der. Spændende hvad du/i nu har gang i. Det må være noget som Jack har hjulpet med og som helt har tappet ham for kræfter. Ha' en rigtig god dag og jeg håber vi mødes i den virkelige verden en dag.

    SvarSlet
  2. Kære Kirsten
    Tillykke med 1 års dagen, dejligt at du er her. Du har i sandhed beriget haveblogverdenen, du er så kreativ med dine blogindslag, det er altid spændende at læse med på din blog, hvad har Kirsten nu fundet på :) Nye bede og kreative idéer, små fotoserier ja sågar et eventyr. Godt du ikke holder op, for vi kan da ikke undvære dig i vores blogverden, som efterhånden er skrumpet lidt ind, derfor er det også godt, at du er trådt ind i den verden.
    Jeg glæder mig til at se mange flere indlæg fra dig.
    Håber du snart får det bedre igen.
    Knus Lisbeth

    SvarSlet
  3. Kære Kirsten!
    Hvor jeg nyder at læse dit indlæg, sikke en inderlighed og hjertelighed, og hvor gør du det i det hele taget GODT!
    Og hvor har det været spændende at følge din udvikling til nu-genkender egen haves/en selv udvikling;-) Der sker meget når man bevæger sig ind i denne verden af haver blomster med mere.
    Jeg fortsætter med glæde, med at kigge med, om end jeg ikke altid får kommenteret.
    Kæmpe stort og hjerteligt TILLYKKE med din 1 års fødselsdag, må du fortsætte 1000 år endnu:-))
    Kærlige hilsner og knus til dig og Jack
    Fra Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. PS Ønsker dig god bedring og mere normale tilstande med dit helbred.

      Slet
  4. Et stort tillykke med din første blog fødselsdag. Er sikker på at mange flere venter ude i fremtiden.
    Det var super hyggeligt at møde dig i Kolding, og jeg giver dig helt ret i, at det burde vi gøre noget mere. En skam at du ikke nåede med til Mors - du var helt klart savnet.
    Jeg hygger mig med at følge din blog og glæder mig til at kunne følge udviklingen i din have. For i blogland bliver man inspireret og ens have skal altid udsættes for nye ideer og forsøg.
    Mange hilsner Heike

    SvarSlet
  5. Stort tillykke med blogfødselsdagen. Jeg har ikke fulgt dig hele dit første år, men så snart jeg fik en kommentar fra dig kom du i min linkliste så jeg kunne se når du skriver nyt på bloggen her. Jeg må kikke tilbage så jeg kan læse lidt mere om Jack for han ser så sød ud og så venter jeg spændt på at læse om det nye projekt du er i gang med.
    Bloglivet er berigende, det er jeg fuldstændig enig i - det er fantastisk dejligt at dele sin interesse med ligesindede, udveksle erfaringer og knytte venskaber:-) Tak fordi du hoppede med på bloggeriet og endnu engang tillykke med dagen.

    SvarSlet
  6. Tillykke på årsdagen - jeg håber du fortsætter med at blogge, der er altid noget underholdende at læse hos dig

    SvarSlet
  7. Kære Kirsten, stort tillykke med din første blogfødselsdag, du er simpelthen en gave til blogverdenen med dine fine indlæg og mange søde kommentarer os os andre. Jeg er helt enig i dine betragtninger og nyder selv de mange betragtninger og venskaber jeg har har fået gennem bloggeriet.
    På gensyn :)

    SvarSlet
  8. Hej Søde Kirsten, TILLYKKE og HURRRAAA med et første år på bloggen, er det allerede et år siden ? jeg husker det som det var igår. Du er virkeligt blevet en rigtig bloggehaj :o) med de mest berigende indlæg. Din blog er så personlig, hyggelig og berigende og jeg elsker dine indlæg.Du har gjort noget godt for bloggerverdenen :o) Nå men nu skal du jo ikke have alt rosen, for Jack har altså gjort noget. Med hans Charme og selvtillid så han fanget os alle. Intet under at han ser lidt træt ud, for det er hård at være bloggerhund, med alle de nye ideer der kommer til haven.
    Stort kram og masser af nys bag øret fra Alma og mig.

    SvarSlet
  9. Kære alle sammen
    Jeg er dyb taknemmelig over alle jeres kommentar og hilsner. Det er Jack og jeg rigtig glade for. Den her verden, hvor man mødes på skrift og billeder - er der en ting der er helt sikkert, at jeg kan ikke bidrage med noget når jeg ikke finder inspiration, viden og iver for haver. Den finder jeg hos jer og det er jer der har givet mig den følelse af at være velkommen som man kan hvile i det man skriver, og ikke være bange. Derfor bliver vores indslag så levende.
    Man kan kun sætte sig ind i en stemning, når man selv har interessen for det. Og vi har jo et interesseniveau der er højt, fordi vi går op i vores haver, tilbringer så mange timer i det ekstra rum, så derfor kan vi alle sammen sætte os ind i den stemning vi ønsker at skabe.
    Så jeg suger til mig fra jer og omsætter det, for at give tilbage, som I var så søde at give ud af
    Stort knus og kram til jer alle, og jeg håber at vi mødes over sommeren i de forskellige herlige haver.
    Jack og Kirsten

    SvarSlet
  10. Sødeste Kirsten:)
    Et forsinket men kæmpe stort og varmt tillykke med bloggen i går.
    Sandt at sige har jeg slet ikke været i blog land siden mandag aften. Så fik et chok med alle de nye indlæg jeg er gået glip af. Godt jeg kan sidde og efter læse på dem alle!!!!
    Ja og en fødselsdag hos dig har jeg også overset..... PINLIGT!
    Men de sidste dage har stået i festernes, de unges og huernes tegn. For slet ikke at sige søvn mangel...

    Kæmpe stort tillykke med din et års dag på bloggen. Så fantastisk, at kunne nå det første år. Vil sige med stor succes. Jeg nyder at følge din have og dit liv. Er så glad for at vi har fundet hinanden.
    Altid så skønne ord man kan læse hos dig og så meget ny inspiration specielt fra din smukke have.
    Min ønskeseddel er blevet dobbelt så lang det sidste år.
    Hver gang du viser en yndig blomst, ryger den på listen. For jeg er slet ikke så stærk i det med blomster. Så jeg elsker din inspiration. Tror ikke Kim er enig :)
    Men ikke nok med du giver inspiration på din blog. Nej du kommentere altid mine indlæg med de skønneste tekster og en skøn skrive måde.
    Du er bare et fantastisk menneske med et stort hjerte.

    Kæmpe stort tillykke med Kirstens Have
    Masser af knus
    Charlotte

    SvarSlet
  11. Kæreste Kirsten
    Jeg bliver helt flov nu, for jeg har haft så travlt og ikke fået set blogs, og så ser jeg nu, at du har haft 1 års fødselsdag. HJERTELIG TILLYKKE med det, selvom jeg er lidt for sent på den.
    Jeg er så glad for at du bliver ved med at blogge, for det er en helt fantastisk verden vi er kommet ind i. Man lærer så mange dejlige mennesker at kende, og ja man lærer også en masse. Det er så dejligt.
    Det er altid en fornøjelse at kigge ind til dig og Jack, og se de skønne blomster du altid viser. Du er så sød og betænksom, og lægger også altid selv, en dejlig kommentar, og det vil jeg takke dig for <3 Glæder mig til mange flere indlæg fra dig.

    Rigtig dejlig weekend til dig og Jack

    Knus Lone

    SvarSlet
  12. Kæreste Kirsten
    Jeg bliver helt flov nu, for jeg har haft så travlt og ikke fået set blogs, og så ser jeg nu, at du har haft 1 års fødselsdag. HJERTELIG TILLYKKE med det, selvom jeg er lidt for sent på den.
    Jeg er så glad for at du bliver ved med at blogge, for det er en helt fantastisk verden vi er kommet ind i. Man lærer så mange dejlige mennesker at kende, og ja man lærer også en masse. Det er så dejligt.
    Det er altid en fornøjelse at kigge ind til dig og Jack, og se de skønne blomster du altid viser. Du er så sød og betænksom, og lægger også altid selv, en dejlig kommentar, og det vil jeg takke dig for <3 Glæder mig til mange flere indlæg fra dig.

    Rigtig dejlig weekend til dig og Jack

    Knus Lone

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten