Jack måtte pænt blive hjemme - selvom han nu godt, mente at han kunne komme med. Men nej ikke denne gang.....
Vejret var perfekt til en søndagstur - solen skinnede og det var ikke koldt. Så vi tog afsted. Ca. en ½ times kørsel fra vores hjem ligger Jels Sø og det er var stedet vi ville køre hen. Der var ikke planlagt noget - nej det passer nu ikke helt for vi havde aftalt at vi skulle have is på turen. Så vi kom til Jels Sø hvor vi bare ville gå en tur - nyde det gode vejr - solen skinnede jo og det var mildt i vejret.
Jels sø eller Jels søerne som det nok hedder, er der meget at fortælle om, så hvis I gerne vil have mere information om stedet, som kan I læse om det her
Men vi var jo bare på en søndags tur - I ved en tur hvor man køre ad en hel masse små veje, uden kort eller gbs, men bare på fornemmelsen. Og nogle gange må man da også køre tilbage, men pyt, vi skulle intet og havde en masse tid foran os.
Det er et rigtig dejligt område, hvor man godt kan finde på at stå og falde i staver. Lade roen falde over en og nyde naturen, vandet, træerne og bare stilheden.
Hvad har min kære mand fået øje på, siden han kigger så intens ud over vandet. Og nu skal jeg lige huske at fortælle at min mand ikke går med håndtaske - meget vigtigt - det er min håndtaske han står med imens jeg tager billeder. Nåh det var en sidebemærkning.
Et eller andet har han fået øje på
En Lappedykker, har han spottet - en meget interessant fugl, som nærmest kan sluge hele fisk, sejler rundt med dens unger, som om den var en færge. Og når de fanger fiskene - dykker de helt under vandt - og efter et lille stykke tid - kommer de op. Billederne er ikke så tydelige - undskyld.
Enten er den selv - eller dens partner ligger på reden, men lige pludselig kunne vi begge se, at der var to, og at den vi havde kigget efter, var på vej ud mod den anden
Det er jo et stort område så vi gik lidt videre.
I linket kan du læse at det er en slags tunneldal, hvilket også kan ses over på den anden side af vandet, at det går op ad.
Noget andet som der også var en masse af, er disse her -
og der er mange, som danner hist og pist et tæppe af hvide Anemoner.
Man kan ikke få nok af dem lige nu.
slet ikke når solen skinner og de yndige Anemoner
står og strækker hals for at få solens stråler til at ramme sig.
Man bliver så glad når man ser dem og deres tæpper i skovbunden.
En anden lille sød blomst, som også strålede om kap med Anemonerne var denne her meget gule
smørblomst som vi kaldte den som børn - men den hedder bidende Ranunkel
Jeg kan huske, at jeg som barn holdte den op mod hagen og så lyste smørblomsten op på hagen.
Iøvrigt kan jeg se herhjemme i min græsplæne at den også holder af at gro her. Ikke lige det som jeg synes bedst om. Så den skal vist holdes nede med plæneklipperen, da den formerer sig via sine frø, og det kan blive til noget.
Så hvis turen engang går til Sønderjylland, så kør et smut forbi Jels skove og søerne, og nyd landskabet. Det er et besøg værd.
Kh
Jack og Kirsten, som nyder hver dag i ferien :-)
Skønt med sådan en tur ud i det blå og mon ikke Jack har tilgivet at han ikke kom med.
SvarSletKære Rita. Ja jeg tænker den god Jack har tilgivet mig, han har været ude at køre flere gange efterfølgende.
SletMen ja det er dejligt med en tur i det blå.
Kh
Kirsten
Hej Kirsten
SvarSletTak for søndagsturen til Jels, skønne naturbilleder. Isen så vi ikke noget til :) men jeg bemærkede straks håndtasken, som så lidt uvant ud i mandens hånd. Godt du lige skrev om den :)
Kh Lisbeth
PS det glæder mig, at du nyder din ferie.
Kære Lisbeth.
SletNej isen blev spist et helt andet sted, men den smagte dejligt - Egon gav, så han købte de største, for så ved han at jeg ikke kan spise det hele og han så kan få resten af min :-) Ja han er heller ikke en der går med taske, men jeg har altid min håndtaske med så han var så venlig at tage den imens jeg tog billeder.
Ja det er et skønt område
Kh
Kirsten
Hej Kirsten, hvor ser der skønt ud. Det var lidt synd at Jack ikke var med, han ville have elsket det, men ind i mellem er det nu rart at komme på en tur uden hund og han ville vel også bare have haft is :o)
SvarSletJeg syntes nu det det er gode billeder du har taget, både lappedykkere og mand. Lækker taske du har i øvrigt :o)
Kram fra Linda
Hej Kirsten.Tak for en smuk tur til Jels.Dejligt med en tur ud i det blå engang imellem.Vi ville også have kørt en tur i dag.............men vejret her er bare så koldt og blæsende.Og en byge med lidt hagl har vi også fået.
SvarSletFortsat god ferie............håber i har bedre vejr hos jer Knus Jette