søndag den 17. april 2016

to mennesker - to stole - en hund

har haft et lille fællesprojekt i går. Det var egentlig ikke meningen at det skulle være et fællesprojekt, men det blev det. Om det er fordi min kære mand ikke har den store tiltro til at hans kone ikke kan håndtere en stiksav - det kan hun - skal jeg påpege - så blev det til et fællesprojekt. Det er hyggeligt med sådan et lille fællesprojekt.

For en del år siden fik jeg fat på to gamle stole med flet sæde, hvilket ikke var så pænt. Så jeg pillede det af og flettede selv to nye sæder på stolene. Sæderne blev den gang flette af pil med bark på. Jeg havde dem i nogle år og på et tidspunkt kom de ned til min mor.
For et par uger siden var hun igang med at rydde lidt op og stolene var sådan set på vej ud, fordi fletværket var ved at gå i stykker.

Så jeg tog dem med hjem. For jeg havde en plan. Jeg har før leget med stole så denne gang vil jeg prøve lidt andet.

Resterne af fletværket blev fjernet. og jeg havde fundet resterne af en træplade.

Og der kommer min kære mand ind - der skulle jo skæres et hul i hvert sæde, og det gøres jo med en stiksav. Jeg har selv en som jeg har brugt flere gange - men det havde han åbenbart glemt.

Han er jo så sød og hjælpsom så en to tre... så var der hul i hvert sæde


 Der blev målt, regnet, målt, sat streger og målt


Der blev fundet en skål som måske kunne bruges - tja er er den ikke lidt lille - jo det er den nok - hvad har du så der kan bruges, blev der spurgt. Man skal ikke i sådan et fællesprojekt bruge for meget tid til at tænke... så der blev hurtig fundet to andre skåle som var større.


Og blev der savet, checket, savet og så var der hul - Kirsten det ligner jo en ... nej Egon det er ingen pottestol - så blev der grinet... Ja jeg tror at han engang imellem synes at hans kone har nogen skøre ideer.. det har hun sikkert også :-)

Skålene blev fyldt med jord og blomster. Og der blev også husket at bore huller i skålen så vandet kan komme væk.
Af blomster brugte jeg 2 Jacobstige som blomstrer med lys lilla blomster og hornvioler som jeg holder sådan af.



 

Derefter kunne de komme i hullet og stolene blev placeret ved havelågen, der hvor den blå kommode blev sat sidste år. Den var ikke længere så pæn. Så væk med den.

Og sådan blev det så ved havelågen




Efterhånden som violerne og Jacobstigen vokser vil man ikke kunne se pladerne hvor skålene er sat i. Udover de blomster der er plantet har jeg også sået tallerkensmækker, som forhåbentlig vil komme og vokse op, ind, ned og rundt om stolen.

Det ser helt hyggeligt ud med de gamle stole som blev genanvendt for 3. gang :-)


Og Jack - ja han nyder at han har 14 dages ferie - og det første projekt på listen kan sættes done ved.
Fortsat god søndag ønskes alle
af feriefolket fra Kirstens Have :-)





10 kommentarer:

  1. Det er bare sådan en god ide med de blomster stole, og jeg elsker jo genbrug. Og som I hyggede jer, og havde det sjovt. Skønt med sådanne fælles projekter. Og din kære mand ved sikkert godt du selv kan, men de kan jo så godt lide at hjælpe ;0)
    Søde lille Jack ❤️ Ham kan jeg slet ikke stå for.
    Rigtig god søndag til jer ❤️
    Knus Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone.
      Ja han ved godt jeg kan selv så han ville bare hjælpe. det har jo været i mange år sådan at jeg har gjort tingene selv, fordi han ofte ikke har haft tid når jeg har været igang med de her ting, så det er heldigvis dejligt at han kommer og vil være i de her projekter jeg går og leger med.
      I går drillede han lidt igen med at sige at han nu lignede pottestole :-)
      Kh.
      Kirsten

      Slet
  2. Hej Kirsten
    Ja men sikken da et fint fællesprojekt, det ser så fint ud der ved lågen. Det var da dejligt, at manden ville hjælpe dig, fik du også lov til at sætte billeder på bloggen :)? Nå det gjorde du jo nok. Det er vist in at bruge stolesæder med husløg, men dette her er bestemt nytænkning i hvert fald for mig.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. ja ikke det synes jeg også og jeg fik lov til at tage billeder af ham og lægge dem på bloggen. Han ved at jeg tager billeder de ting som har betydning for mig og at jeg ligger dem på min blog, for jeg har fortalt ham at den er en slags dagbog for mig, da den fortæller om de ting og begivenheder som har betydning for mig i min hverdag og interesse.
      Det synes han er helt ok.
      Ja det med husløg har jeg også set, men jeg har ikke så meget held med husløg. Jeg har en anden stol som jeg plantede noget i sidste år - krybende sankt hans urt, som jeg tror den hedder, og den ser rigtig fin ud nu altså planten :-)
      Kh
      Kirsten

      Slet
  3. Sikke en fantastisk ide søde Kirsten. Åha den tror jeg at jeg vil efter abe. Det ser så formidabelt ud.
    Jeg har stole med vand skåle i. Men har aldrig tænkt på at sætte blomster i en stol.
    Det må jeg absolut prøve. Vældig genialt.......
    Hvor er det også skønt at få lov at hilse på den lille bondemand.
    En kæmpe velkomst til ham :)
    Skønt at have fælles projekter. Det elsker jeg simpelthen. Det den ene ikke "kan" ja det gør den anden så.
    Du har virkelig lavet et godt ferie projekt her.

    Fortsat god ferie og søndag
    Knus
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. tak kære Charlotte. Du er hjertelig velkommen til at brude ideen, for jeg har j set det andre steder. Jeg har tidligere vist en stol som jeg plantet til med planter, og den plante trives fortsat selvom den har stået uden for siden sidste sommer.
      Ja det er dejligt at finde noget man kan gøre fælles, og jeg håber at vi kan finde flere af dem :-)
      Kh
      Kirsten

      Slet
  4. Hej Kirsten
    Er det allerede et år siden du lavede komoden ? De 2 stole er bestemt nogle gode afløsere for den. Det bliver altså flot når planterne vokser til. Og billeder af både bondemanden og Jack :o) det er så hyggeligt med sådan et fælles projekt.
    Forsat god ferie :o)
    Kram fra Linda

    SvarSlet
    Svar
    1. tak kære Linda
      jeg lavede kommoden sidste sommer, så det er knap et år siden, men den var bare lavet af tyndt træ og finer, så den var ved at gå fra hinanden, og der skulle ikke mange kræfter til at den faldt fra hinanden.
      Ja jeg håber at violerne vil brede sig sammen med tallerkensmækkerne og se frodigt ud, hvis ikke så findes der sommerblomster som godt kan lide at hænge ud over kanten med pletter i luften og efeu. :-)
      Ja det er rigtig hyggeligt med fællesprojekter
      Tak og i lige måde
      Kh
      Kirsten

      Slet
  5. Sikke et fint projekt. Ser rigtig godt ud. De kan også laves med en vand og mad skål til Jack.
    El til fuglene.

    Mvh Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Velkommen til min blog kære Henriette
      Ja det er vel kun fantasien der bestemmer hvor langt man vil gå med stole.
      Til Jack så skal stolene nok være noget mindre ellers kan den lille hund ikke nå, for han er ikke så glad for at springe højt op :-)
      Kh
      Kirsten

      Slet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten