mandag den 26. marts 2018

Have sæson

er startet i Kirstens Have.
I dag har vi været ude et par timer, både for at rive blade væk, men klippe lidt hist og pist. Tempoet er ikke så højt, men pyt. Men jeg må også indrømme, og det er jeg nok mest ked af, at depressionen og den medicin jeg får, har betydet at der er kommet adskillige kilo på kroppen. Så det var sørme hårdt, at skulle arbejde i forskellige kropstillinger, som jeg slet ikke er vant til.
Så det har ikke været et kønt syn.

Ikke mere om de kilo´er der er for mange af. Så interessante er de heller ikke.

Det jeg synes er interessant, er  de to store baljer.


Jeg har nemlig været så heldig at få lov til at grave nogle vintergækker op hos min nabo. De har en del, så beskeden var at jeg bare kunne grave dem op jeg ville. Sikke et vidunderlig svar. Så Egon og jeg var deroppe med baljer og spade. Lidt af hvert blev det til.
Store klokkeformede, smalle, fyldte og sikkert flere forskellige slags.


De fleste skulle hovedsaglig plantes i bedene langs husets gavl. Det bed blev anlagt for ca, 3 år siden. Det blev dengang plantet til med mange forskellige slags stauder samt blev der lagt en masse narcisser. Stauderne er borte. De kunne ikke trives der fordi vinden som ofte kommer fra vest, slog ned i stauderne, når den forinden havde ramt væggen. Det meste lå lags med jorden.

Så der blev i det ene bed plantet Snedriverbuske, og de står der rigtig godt. Der er fortsat en masse narcisser, men også en række Hosta langs med stenkanten.

Mens blade, grene og rester fra sidste sæsons planter, blev revet væk, kunne jeg gå og planlægge, hvor alle de fine gækker skulle sættes.






Nu er de plantet rundt omkring i haven og jeg synes at de lysner utrolig meget, for selv om meget er på vej op, så se det noget bar ud, når skidtet er fjernet


I morgen, hvis vejrguderne tillader det, skal vi ud igen. Hvis jeg tager lidt af gangen kommer jeg vel igennem det 😄

Iøvrigt faldt vi over denne her. En dyb lilla Våriris. Utrolig flot.



Knus
Jack og Kirsten



13 kommentarer:

  1. Det er bare så skønt, at vi endelig kan komme i haven igen. Vi har også været ude i dag.
    Så godt, at kunne få lov til, at grave en masse vintergækker op 😀 Jeg tror at de klokkeformede må være Dorothealiljer, de er så fine.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja Lene, det var lidt vildt, for der er så mange at det næsten kan være svært at starte med at grave. Heldigvis er min mand mere praktisk og ikke tænker så meget over det, så han gravede bare hist og pist, og ind imellem kunne jeg nå at sige at han skulle grave de store klokkeformede op.
      Ja det er skønt at være derude, så pyt med at det var lidt koldt, men det er dejligt at jeg kan se hvor langt vi når, det motiverer bare til at fortsætte.
      I dag skal vi også derud, for det ser ikke for godt ud med vejret de næste par dage.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  2. Kære Kirsten
    Det er vel nok en smuk gave at få af naboen. Dem med den grønne prik på klokken syntes jeg nu er Dorthealiljer, de er svære at få fat på. Så det er noget af en skat du der har gravet op.
    Og så pyt med kiloerne, de skal nok drysse af igen. Det vigtigste er at du har det bedre, og nu hvor vi kan komme i haven så gør det altså også godt for både fysik og sind.
    Stort knus og hilsner til jer alle 3. Fra Alma og mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Linda.
      Ja længe har jeg gået og ventet på at kunne komme i haven. Men vejret har bare ikke været til det. Bare de timer i går gjorde en forskel både i sindet, men også mærke en selv. Det er dejligt. Og ja det går frem ad, små skridt, men heldigvis i den rigtige retning. Selvfølgelig er der dagene hvor tingene bare ser triste ud og tomheden overfalder en, men så har jeg heldigvis familie, netværk og arbejde, som er gode til at skubbe mig lidt frem ad igen.
      Jeg regner også med at fleksjobbet gør at jeg får mere overskud igen.
      Og så er det jo lykken at få sådan en gave at grave vintergækker i alverdens former op.
      vi sender også et stort knus til jer to :-)
      Knus
      Kirsten

      Slet
  3. Hej Kirsten
    Sikken en gave, heldigvis bliver de til mange flere, hvis du ikke er for flittig med lugningen. Vi tager vist alle på om vinteren, men med medicin bliver det værre, det er i hvert fald hårdt at komme i gang igen med de ekstra kilo, det synes jeg nemlig også, men vi skal nok klare det.
    Linda har ret i, at de to billeder i midten er Dorothealiljer, det bliver det ikke ringere af. Fin lille iris du fandt.
    God påske til dig og familien
    Knus
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja kære Lisbeth, det er en stor gave. Heldigvis er det fleste sat steder hvor jeg ikke luger så meget, for det meste håndluger jer eller kratter i jorden med løvriven.
      Ja de er lette at få de kilo, men at komme af med dem er en anden sag, men jeg håber at tiden vil gøre sit så de langsomt forsvinder.
      Der skulle være mange flere våriris, men jeg tror enten muldvarden eller en mosegris har omplantet dem. De kommer sikkert andre steder langs med hækken, ellers må jeg bare lægge flere løg eller købe nogen af dem som man kan få nu.
      Jeg ønsker også dig og familie en god påske.
      Knus
      Kirsten

      Slet
  4. Kære Kirsten
    Hvor er du heldig at have fået et par baljefulde af de smukke hvide forårs bebudere. Jeg har været i haven de sidste par dage, men nu er det bidende koldt igen. Fik heldigvis endelig gødet roserne.
    Ønsker dig en smuk påske

    Kærlig hilsen
    Lone

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Lone
      Ja i dag er det ikke havedag for her er det også bidende koldt slet ikke indbydende
      Det er godt du skrev det om roserne for det skal også huske. Det må blive på søndag der skulle været vist også være godt
      Ja nogen gange skal man være heldig. Det er så skønt med sådan flotte planter.
      Ønsker dig en god påske herfra
      Knus
      Kirsten

      Slet
  5. Det var et par fine baljefulde, de skal nok blive til små skatte rundt om i din have, både vintergækkerne og Dorothealiljerne.
    Dejligt at se at du har været i haven igen, nu er der også mere og mere lys, så forhåbentlig fortsætter du kursen fremad.
    God påske fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Ulla.
      Ja det er absolut en gave at få. Og jeg blev glad hver gang de blev plantet. Dejligt når man begaves med sådan en mulighed.
      Haven er mit rum hvor tanker, følelser og der hvor jeg kan være mig selv. Jeg behøver ikke at tænke de store tanker og jeg føler mig der tryg.
      Så jeg fortsætter både der og her
      Også god påske til dig
      Knus

      Slet
  6. Det var da skønt med sådanne baljer med diverse gækker. Tillykke med dem :)

    God påske til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Esther
      Ja det kan ma rolig sige det er
      Hver en blev plantet steder hvor de bare kan blive til flere
      Også god påske til dig
      Knus
      Kirsten

      Slet
  7. så forhåbentlig fortsætter du kursen fremad.


    Royal1688

    SvarSlet

Mange tak for dit besøg på min blog. Du er hjertelig velkommen til at ligge en kommentar. Det vil jeg blive glad for.

Venlig hilsen Kirsten